Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgerlige partier kræver Aarhus-moské lukket

De Konservative og Dansk Folkeparti vil med Venstre på hjul have undersøgt muligheden for at lukke Grimhøjmoskéen i Aarhus. Socialdemokraterne tvivler på, at moské-lukninger er vejen frem.

Når en talsmand for en moské udtrykker sympati for en terrorbevægelse som Islamisk Stat (IS), er det ifølge de Konservative at gå langt over grænsen for, hvad man skal lade passere, uden at det får konsekvenser.

»Vi har en formand, der ligefrem går ud og støtter terrororganisationen, så er det så grelt, at vi nu skal have undersøgt, om moskéen kan lukkes,« siger politisk ordfører Lene Espersen (K).

Det skal selvfølgelig ske inden for grundlovens rammer, understreger Lene Espersen, der umiddelbart mener, at der med loven i hånden bør være mulighed for at få lukket Grimhøjmoskéen.

»Grundloven siger, at hvis man virker ved vold og herunder opfordrer til terror, så er der faktisk en mulighed for, at man kan nedlægge noget,« siger Lene Espersen.

Spørgsmål: Imamer fra andre moskéer har tidligere opfordret til at drage i hellig krig. Hvorfor reagerer I på udtalelserne fra Grimhøjmoskéens talsmand?

»Dels fordi han har været ude helhjertet og støtte terrororganisationen IS, men også fordi, at vi fra PET ved, at der er mindst 23 personer, der enten er kommet i moskéen eller har haft tilknytning til den, og som efterfølgende er draget i hellig krig,« siger Lene Espersen.

Talsmanden for Grimhøjmoskéen i Aarhus, Fadi Abdallah, udtrykte tirsdag forståelse for, at man dræber i Nordirak, hvor IS forsøger at indføre en islamisk stat, og han satte derudover spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er IS, der står bag blodsudgydelserne.

Nu vil de Konservative og Dansk Folkeparti have justitsminister Karen Hækkerup (S) til at undersøge, om det rent faktisk kan lade sig gøre - inden for grundlovens rammer - at lukke Grimhøjmoskéen.

Det bør være muligt, mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF), der ser andre åbninger i grundloven end den del, der handler om, at foreninger ikke må virke ved vold.

»Der står også i forhold til religionsfriheden, at man har den, så længe det for eksempel ikke forstyrrer den offentlige orden,« siger han.

Venstre arbejder i øjeblikket på en række forslag i forbindelse med debatten om radikalisering og hellige krigere, og integrationsordfører Martin Geertsen (V) vil derfor hverken afvise eller støtte forslaget om moskélukning. Men han er klar til at melde sig i koret af borgerlige ordførere, der kræver en undersøgelse af, om det er muligt at lukke Grimhøjmoskéen.

»Det er udmærket, at Justitsministeriet undersøger det. Og det faktum, at vi har huset nogle mennesker, som ønsker demokratiet hen, hvor peberet gror, skal vi gøre alt muligt for at bekæmpe, så vi bakker selvfølgelig op om at bede Karen Hækkerup om at undersøge det,« siger Martin Geertsen.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), vil ikke afvise, at regeringen vil samle handsken op og undersøge, hvad der kan lade gøre inden for grundlovens rammer, men hun tvivler på, at moskélukninger vil have en effekt.

»Jeg tror ikke på, at en lukning af moskéen vil bekæmpe de her ekstremistiske holdninger. Man fjerner ikke holdningerne ved at fjerne murstenene,« siger hun.

Trine Bramsen henviser til, at der allerede i dag er mulighed for at lukke foreninger, hvis der foregår strafbare handlinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.