Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børsting: Betragt det som et valgoplæg

Det skal stå soleklart for befolkningen, hvor LO og FTF står i diskussionen om behovet for et nyt dagpengesystem, forklarer LO-formand Harald Børsting.

Ni principper skal sikre et bedre og mere fleksibelt dagpengesystem. Det er opskriften i et nyt udspil fra LO og FTF, der på ny lægger pres på statsminister Helle Thorning-Schmidt kort før et valg.

»Det er en del af vores fælles valgoplæg. Når vi gør det, så er det for at gøre det helt klart, hvad vi håber på en kommende regering vil være med til at ændre,« siger LO-formand Harald Børsting til Berlingske.

Ifølge LO og FTF, der repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere, skal et nyt dagpengesystem sikre, at maksimalt 4000 personer mister retten til dagpenge. Samtidig skal genoptjeningskravet ændres, så man kan optjene retten til dagpenge ved korte jobs.

»Det skal være meget mere attraktivt at tage et kortvarige jobs. Hvis man skal sikre det, skal man kigge på genoptjeningsprincipperne. Vi mener, at man eksempelvis kunne gøre det sådan, at hvis man arbejder i to måneder, så var man efterfølgende berettiget til fire måneders dagpenge,« siger Harald Børsting, der understreger, at man endnu ikke har lagt sig endeligt fast på en konkret model.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, så bliver det nærmest umuligt for Thorning at efterleve fagbevægelsens principper for et nyt dagpengesystem. Det skyldes, at regeringen har underlagt sig selv meget stramme økonomiske rammer i den kommende dagpengereform, som ifølge kommissoriet ikke må være dyre end det nuværende system eller svække beskæftigelsen.

Økonomiprofessoren hæfter sig ved fagbevægelsens krav om, at der ikke må være mere end 4.000 ledige, som mister dagpengeretten om året.

»I perioder med lavkonjunktur vil der altid falde mere end 4.000 ledige ud, hvis det skal koste det som i dag. Når det ikke må koste noget, så er 4.000 sådan set umuligt,« vurderer han.

Spørger man LO-formand Harald Børsting medgiver han, at man bliver nødt til at se på finansieringen. Og det er man da også i gang med i kommissionen, hvor han selv har en plads, understreger han.

»Teknisk kan man godt skrue det sådan sammen, men spørgsmålet er om man kan finansiere det. Vi skal huske på, at vi i dagpengekommissionen er pålagt, at vi skal holde os indenfor det nuværende økonomiske råderum,« siger Harald Børsting, der ikke vil gå i detaljer omkring, hvordan det kan finansieres.

Hos Socialdemokraterne bliver de ni principper modtaget i en formel tone.

»Jeg synes, det er befriende, at fagbevægelsen kommer med de her bud. Men jeg vil ikke forholde mig til de konkrete forslag, men vi kan godt være enige i, at det skal være færre personer, der mister dagpengeretten. Det system, vi har, fungerer ikke efter hensigten,« siger arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen (S).

Hvad med genoptjeningsperioden. Vil i være med til at ændre den?

»Vi må afvente dagpengekommissionen og efterfølgende må vi tage den politiske diskussion. Men i og med at både LO og FTF sidder med om bordet i dagpengekommissionen, så går jeg ud fra, at de har ladet deres stemme høre,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.