Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Blot fordi man skifter teknologi, skal man ikke have udvidet mulighed for kriminalitet«

Justitsminister Søren Pind (V) vil med nyt forslag om overvågning bekæmpe bl.a. organiserede kriminelle. Det er dog mindre vidtgående end regeringens tidligere forslag om sessionslogning.

Q&A om overvågning med Søren Pind.
Q&A om overvågning med Søren Pind.

Det er usædvanligt, at Rigspolitiet offentligt beder politikerne om et bestemt instrument, men det gjorde politiet med sessionslogning. Det, som du lægger frem, går ikke så langt. Giver du politiet en våben med en sløv klinge?

»Vi har presset politiet benhårdt på at få at vide, om det er godt nok. Det siger de, at det er. De er også klar over de usikkerheder, der er forbundet med sessionslogning. Og de instrumenter, de får her, er vigtige og nyttige og tager højde for, hvad man kan med mobiltelefoner.«

Det oprindelige forslag bliver – ud over prisen – visse steder kritiseret for at være et indgreb i den personlige frihed. Kan det ikke stadig være en problematik med det, du lægger frem nu?

»Der er givet nogen, som stadig vil mene det. En række af de mennesker sagde nøjagtig det samme, da man indførte logning af mobiltelefoner. Jeg er nødt til at hæve mig over det og afveje, om det vil virke i forhold til den organiserede kriminalitet.«

Siger du, at det hér er så vigtigt, at man må justere graden af personlig frihed en smule?

»Den grad har vi allerede justeret i forhold til mobiltelefoner, breve og telefoner. Spørgsmålet er snarere, at man skal udvide rummet for den personlige frihed, blot fordi noget sker på internettet. Det er uholdbart, mener jeg.«

Er det efter din opfattelse udtryk for en lidt hysterisk automatreaktion, når tiltag om overvågning møder modstand?

»Jeg vil ikke bruge de ord. Og jeg synes om nogen, det er legitimt at diskutere grænserne for den personlige frihed. Jeg ved bare, at der er mennesker, som vil os det rigtig, rigtig ondt og begår grov, hærdet kriminalitet. I den sammenhæng må man afveje grænsen mellem sikkerhed og frihed. Jeg tror, at de fleste danskere baserer deres stillingtagen på sund fornuft og kan se, at blot fordi man skifter teknologi, skal man ikke have udvidet mulighed for kriminalitet.«

Har dette forløb været et nederlag, når man ser på, at du som minister er kommet med et forslag, der var mere omfattende, og nu kommer med en noget mindre model?

»Man kan vælge at se politik på forskellige måder. Som noget, hvor man trumfer sin vilje igennem. Eller som noget, hvor man prøver sig frem. Min filosofi er, at man hellere skal træffe en forkert beslutning end ingen beslutning. For mig er bevægelsen vigtig. Og man kan altid rette op på ting. Så nej, jeg synes egentlig ikke, at det er nederlag. Vi identificerede et problem og forsøgte at anvise en løsning. Den viste sig at være for omkostningstung. Nu finder vi en anden vej, som stadig er nyttig.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.