Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bliver EU en parentes i historien?

Det markante hollandske nej til en handelsaftale er blot den seneste smertefulde begmand til en Union, der ifølge eksperter og politikere ligner et Europa, der er ved at falde fra hinanden.

Sidste mand lukker og slukker: Vil der stadig være et EU om ti år?
Sidste mand lukker og slukker: Vil der stadig være et EU om ti år?

Den dumpe lyd af dommedagstrommer har længe lydt i Bruxelles og omegn. Et er terror og jihadister. Men eurokrise, flygtningekrise, lukkede grænser, mulig britisk udmeldelse, EU-modstandere, der stormer frem, og nu et markant hollandsk nej til eurokratiet sætter sit præg på stemningen i Europas hovedstad.

Er der én ting, som modstandere og tilhængere af EU er enige om, så er det, at alt det, som er bygget op over de seneste 60 år fra Kul- og Stålunionen over Fællesmarkedet til Den Europæiske Union kan være tæt på at bryde sammen. Den europæiske drøm båret af Jean Monnet, Jacques Delors, Helmut Kohl og mange andre er ved at slukkes af nye generationer og lande, som ikke har hverken krigen, Berlinmuren eller det europæiske DNA som en del af deres bagage. De gode græder, og de onde jubler, hvis EU forvandles til en parentes i historien. Eller også er det omvendt.

»Det vil ikke undre mig, hvis vi om ti år har et helt andet Europa. Måske er det en tidslomme, vi har befundet os i,« siger EU-professor ved Københanvs Universietet, Marlene Wind, og tilføjer:

»Næsten uanset hvilke initiativer, EU tager i øjeblikket, så er der en generel skepsis og en uvilje til at udbygge samarbejdet. Og udfaldet af den britiske afstemning kommer til at betyde rigtig meget for stemningen og følelserne omkring EU.«

Europas euroskeptikere varmer op til det store slag, når briterne den 23. juni skal stemme om fortsat medlemskab af Unionen. En fornemmelse af, at 2016 bliver EUs skæbneår, har bredt sig i alle lejre. Onsdag sagde hollænderne nej ved en bizar folkeafstemning om EUs handelsaftale med Ukraine.

»Det ser ud til, at det hollandske folk har stemt nej til den europæiske elite og nej til en traktat med Ukraine. Begyndelsen på enden for EU,« sagde den sejrende EU-kritiker Geert Wilders efterfølgende. I december sagde danskerne nej, og Ungarn følger snart efter ved endnu en EU-afstemning.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Cecilie Banke, som har forsket i europæisk kultur, politik og historie, fremhæver, at der lige nu sættes spørgsmålstegn ved hele EU-projektets fremtid.

»Den forskellige tilgang, der er til flygtningekrisen, illustrerer, at så tæt en union var det så heller ikke, når det kom til stykket. Det har været så fint et projekt og det eneste for Europa. Men reelt har det set anderledes ud. Den fælles fortælling for det store Europa har mest været retorik. Og nu er fortryllelsen omkring projektet forsvundet,« siger hun.

Den danske stemmesluger og medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, (DF) mener, at det europæiske samarbejde skal tilbage til tiden før Maastricht-trakteten; altså før euroen, før Schengen, før samarbejdet om retlige og indre anliggender og fælles asylregler, før forsvarssamarbejdet og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev etableret i EU.

»Enten bliver man ved med at have skyklapper på i Bruxelles, fortsætter ad den udstukne vej og ignorerer, at EU reelt er ved at bryde sammen. Og så vil det rent faktisk ske … så vil der ikke eksistere et EU, vi kan kende om ti år, og ekstreme bevægelser som ungarske Jobbik, græske Syriza og franske Front National vil vinde frem. Det er en meget usikker vej. Eller også vil man begynde at lytte til kritikerne og indse, at hele den ideologiske overbygning skal falde bort, så man kan komme tilbage på sporet. Det er det, vi håber og kæmper for,« siger han.

Stærk centrifugalkraft

For nylig stillede professor ved Statskundskab på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen i Berlingske spørgsmålet: »Vil fremtidens historikere se tilbage på perioden fra 1951 til 2016 som en ekstraordinær episode i Europas historie?«

Og hvis 2016 bliver enden på Den europæiske Union som et politisk projekt, hvad vil man så i fremtiden give som begrundelse.

»Vil disse historikere konkludere, at det var den manglende evne til ... at tilpasse sig nye betingelser, som gjorde, at integrationseksperimentet til slut slog fejl?« spørger Vedby Rasmussen.

EUs tidligere udenrigsminister og generalsekretær for NATO, Javier Solana, skrev i et debatindlæg i denne uge, at manglen på solidaritet mellem EU-landene har styrket de kræfter, der ønsker at svække de værdier og principper, som EU er bygget på.

»Centrifugalkræfterne i EU er i dag stærkere end nogensinde før, ikke kun over den engelske kanal, men over hele kontinentet,« skriver Solana og tilføjer, at præsidentvalg i Frankrig og valg til forbundsdagen i Tyskland næste år kan blive en politisk saltvandsindsprøjtning til anti-europæiske kræfter og »få alvorlige længerevarende konsekvenser.«

Aksen mellem Berlin og Paris har altid været den bærende i Europa og for EUs fremdrift. Sidste år sagde lederen af det franske Front National, Marine Le Pen, som næste år bliver en alvorlig udfordring for de etablerede partier, når hun ventes at stille op til præsidentvalget:

»EU er i dag lige som USSR (Sovjetunionen, red.). Det kan ikke forbedres. Vi er nødt til at lade det smuldre og bagefter bygge et Europa af frie og suveræne nationer.«

Javier Solana peger på, at EU-modstandernes vigtigste mobiliserende agitation i bund og grund er vildledende.

»Det synspunkt, der driver disse bevægelser, er, at EU er roden til Europas myriader af problemer – fra de hårde økonomiske tider til flygtningekrise, og at tilbagerulning er den eneste måde at løse dem. Det er åbenlyst falsk. De problemer, vi står over for, er ikke opstået på grund af europæisk integration,« skriver han.

Utilpassede østeuropæere

Ud over de mange kriser og især flygtningekrisen peger Marlene Wind på andre faktorer, der har styrket »centrifugalkræfterne« i EU. At EU er et politisk projekt, og at man med en af EUs grundlægggere, Jean Monnet, ord »ikke forener lande, men mennesker« har haft svært ved at bide sig fast.

»Der er en fortælling om Europas ånd og musketér-ed, som det aldrig er lykkedes at give videre til landene i Øst- og Centraleuropa, der har andre erfaringer fra Anden Verdenskrig end de seks kernelande, der indledte samarbejdet. Briterne og skandinaverne har aldrig været begejstret for det tætte europæiske samarbejde,« siger Marlene Wind.

Bryder Schengen-samarbejdet sammen, tror hun derfor, at kernelande som Tyskland, Frankrig, Italien, Holland og Belgien, som alle er med i euroen, vil finde sammen i et tættere fællesskab.

»Det er svært at forestille sig, at de gamle EU-lande skulle lade det falde, som de har kæmpet for i over 50 år.

Det skal nogle utilpassede øst-og centraleuropæere ikke komme og ødelægge, fordi de ikke har forstået det europæiske DNA. De helt generelle principper om at alle bærer hinandens byrder, og alle er lige for loven, at hvert land uanset størrelse har én stemme i ministerrådet, er det mest unikke ved EU,« siger Marlene Wind.

Flygtningestrøm driver højrebølgen

I sidste måned advarede EU-præsident Donald Tusk om, at Schengen vil bryde sammen, og EU »mislykkes som politisk projekt«, hvis ikke man får styr på flygtningestrømmen og de ydre grænser. Selv om det skulle lykkes med den nuværende aftale med Tyrkiet at bremse den aktuelle strøm, så peger eksperter på, at der vil komme nye strømme og nye ruter som følge af klimaforandringer, fattigdom og krige.

EU forsøger i øjeblikket med alle midler at etablere et nyt asylsystem til afløsning for den sammenbrudte Dublinforordning; det er den, der siger, at asylansøgere skal registreres og have deres sag behandlet i det første land, de kommer til. I denne uge præsenterede Europa-Kommissionen et forslag, som på forhånd er blevet skudt ned fra mange sider.

Cecilie Banke mener, at tendenserne til opløsning også handler om nye generationer, der ikke per automatik støtter et projekt, de har svært ved at se meningen med.

»Eurorien om en ny fælles europæisk fortælling var båret af en generation af politikere, som havde Anden Verdenskrig tæt inde på livet. Det var for dem meget vigtigt med et tæt samarbejde. Det skulle ikke bare være økonomisk, men også et politisk samarbejde. Og skulle det fungere, måtte man have en fælles fortælling, som var aldrig mere krig, aldrig mere Holocaust. Den generation af politikere, som har båret og tegnet det politiske projekt i efterkrigstiden, er der ikke længere som meningsdannere,« siger hun.

Lande som Ungarn, Tjekkiet og Polen har afvist den fordelingsnøgle for flygtninge, som skal være en del af EUs nye asylsystem og dermed redde de åbne indre grænser. Det er først og fremmest flygtningestrømmen, der har drevet højrebølgen og de EU-kritiske bevægelser frem.

Morten Messerschmidt håber, at Storbritannien bliver i EU. Hvis landet melder sig ud, er det for tidligt at sige, om Danmark skal følge efter med en folkeafstemning, mener han. Det afhænger af, hvilken aftale briterne i så fald får.

»Vi kan ikke gå ned ad en vej, som, vi ikke ved, hvor ender,« siger han.

Fornyede håb hos Folkebevægelsen

Hos Folkebevægelsen mod EU er man ikke i tvivl. Her vil man ikke blot tilbage til tiden før Maastricht, men før Danmark blev meldt ind. Bevægelsen har indledt en indsamling af underskrifter for at få Danmark ud af EU.

»Storbritannien blev medlem af EU samme år som Danmark, i 1973. Siden har EU forandret sig radikalt. I løbet af de mere end 40 år har EU udviklet sig voldsomt fra at være et handelssamarbejde til en politisk union, der har indflydelse på hovedparten af al lovgivning herhjemme og blander sig i stort set alle dele af vores samfund,« skriver partiets medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, som begrundelsen for indsamling af underskrifter.

Alles øjne er stift rettet mod den britiske skæbneafstemning den 23. juni. Mens andre fejrer sankthans, kan EU kastes ud i den krise, der lukker og slukker for det EU, vi kender.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.