Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blå tænketank kritiserer Løkkes boligjob-forslag

Den liberale tænketank Cepos mener ikke, Venstres formand er på rette kurs, når han vil genindføre BoligJobordningen.

Der er normalt fodslag mellem Danmarks blå parti, Venstre, og den blå tænketank, Cepos, men ikke i spørgsmålet om, hvorvidt BoligJobordningen bør genindføres.

Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen (V), har onsdag bedyret, at han vil genindføre BoligJobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, hvis han bliver statsminister efter det kommende folketingsvalg. Han vil oven i købet genindføre ordningen med tilbagevirkende kraft, så de danskere, der har fået renoveret boligen siden 1. januar 2015, får det fradrag, der igennem længere tid har været indført som et tiltag for at få gang i økonomien oven på finanskrisen. Men cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, mener ikke, at Venstres formand har fået en god idé.

»Jeg er kritisk over for en genindførelse af BoligJobordningen, også hvis det sker med tilbagevirkende kraft. Ordningen giver grundlæggende en skævvridning af økonomien og gavner ikke væksten på sigt,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Med ordningen vil der nemlig blive givet statsstøtte til byggeprojekter, der ikke ville blive gennemført uden støtte, og den midlertidige fremgang i byggesektoren vil ske på bekostning af aktiviteten i andre sektorer.

»Det skyldes, at husholdninger vil forskyde deres forbrug mod boliginvesteringer som følge af ordningen,« siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Cepos burde en blå regering hellere bruge pengene på at reducere selskabsskatten eller topskatten.

»Disse skatter er meget forvridende og væksthæmmende,« siger cheføkonomen.

BoligJobordningen udløb 1. januar 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.