Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blå blok vil indføre kollektiv erstatning i forbindelse med optøjer

Regeringen og de øvrige borgerlige partier vil skærpe kursen mod optøjer og forslår et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere og ledere. I næste uge præsenterer blå blok en Respektpakke.

Op mod 400 unge fra det autonome miljø gik amok i Hyskenstræde i det indre København i 2009 efter en fest. De lavede blandt andet graffiti, smadrede butiksruder og ødelagde biler. Arkivfoto. Bax Lindhardt
Op mod 400 unge fra det autonome miljø gik amok i Hyskenstræde i det indre København i 2009 efter en fest. De lavede blandt andet graffiti, smadrede butiksruder og ødelagde biler. Arkivfoto. Bax Lindhardt

Den korte version er, at de borgerlige partier anført af justitsminister Søren Pind (V) vil styrke respekten for offentligt ansatte og for det offentlige rum. Derfor vil partierne indføre et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere af optøjer – uanset om de personer, som har forvoldt skaden, kan identificeres eller ej.

»Det skal ikke længere være gratis at opfordre til at vandalisere byen eller andres private ejendom. I dag kan vi straffe med fængsel og bøder, men regningen for hærværket ender hos andre end dem, der forårsåger skaderne. Det er urimeligt,« skriver justitsministeren i fællesskab med retsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative i en kronik i dagens Berlingske.

Tiltaget er en del af den kommende Respektpakke, som den samlede blå blok præsenterer i næste uge.

Den længere version af sagen er, at de borgerlige partier nu indleder en kamp for at vende det, de beskriver, som et »fuldstændig uacceptabelt værdiskred« i forhold til fællesskabet og dets repræsentanter. Eksempelvis er antallet af anmeldelser af vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste næsten tredoblet siden midten af 1990erne; fra 1.317 i 1996 til 3.734 i 2015, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kamppladsen bliver i første omgang de optøjer, som ifølge de borgerlige undergraver fællesskabet. De peger i kronikken på urolighederne på Nørrebro i København natten mellem 8. og 9. august 2015 som et slående eksempel. Her hærgede en gruppe mere eller mindre veldefinerede unge bydelen og kastede brosten og molotovcocktails mod politiet. Samtidig blev butiksruder knust og facader overmalet.

Et andet eksempel fra samme bydel er rydningen af Ungdomshuset i februar 2007, som sendte alle mulige – fra rødder i Blågårdsgade til nordsjællandske unge i dyre, japanske Visvim-gummisko – på gaden i ét stort rabalder, der efterlod lokale forretningsdrivende med knuste ruder og store regninger.

Og noget af det samme skete også i 2009, da et seminar om den kreatives klasses kolonisering af Københavns arbejderkvarterer – såkaldt gentrificering – endte med omfattende hærværk af Hyskenstræde i indre by.

»Hvorfor?« spurgte en journalist fra dagbladet Information en af deltagerne?

»There’s no point. That’s the point,« lød svaret med en ubestemmelig accent.

Vil virke efter hensigten

Ifølge Kim Møller, lektor i kriminologi ved Aalborg Universitet, kan forslaget om kollektivt erstatningsansvar virke efter hensigten, fordi det bliver dyrt at opfordre til ballade eller ligefrem kaste den første sten.

»Det vil muligvis afskrække nogle fra at anstifte opløb fordi den potentielle straf skærpes så markant,« siger Kim Møller og tilføjer, at retshåndhævelsen kan blive mere effektiv, fordi de samlede skader kan henføres til bestemte personer.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, støtter »meget gerne« initiativer, der skaber respekt for det offentlige i bred forstand. Ordføreren udfordrer gerne lovgivningen i forhold til det konkrete initiativ, men tilføjer, at hun også har betænkeligheder:

»Når LO for eksempel inviterer til 1. maj, og nogle autonome ødelægger alt, hvad de kan komme i nærheden af på Nørrebrogade på vej derhen, skal LO ikke hænge på regningen. Forslaget kan give utilsigtede virkninger,« siger Trine Bramsen.

Ifølge justitsminister Søren Pind er sådanne bekymringer ubegrundede. Han forklarer, at politiet i forbindelse med f.eks. optøjer på Nørrebro har et ret klart billede af det, man i andre sammenhænge vil kalde »bagmændene«. Og at det kollektive erstatningsansvar sikrer, at de ikke går fri for straf.

»Vi sætter nu handling bag ordene og sender dels et strafferetsligt signal, dels et kulturelt signal. Det er både sværdet og vægten, der bliver taget i anvendelse her,« siger Søren Pind og afviser principielle problemer i det kollektive erstatningsansvar:

»I andre sammenhænge gælder også princippet om, at anstifteren er lige så slem som den begåede handling. Det er klart, at nogle vil rynke på øjenbrynene, men jeg mener, det er fuldt forsvarligt og inden for straffelovens muligheder.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.