Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blå blok vil give private gymnasier mere frihed

Mens de frie grundskoler har rig mulighed for at tilrettelægge fag og pædagogisk indgangsvinkel, er de private gymnasier i dag underlagt stort set samme rammer som de offentlige gymnasier. De borgerlige partier vil øge frihedsgraden, og ministeren er klar til at drøfte forslag.

Herlufsholm Kostskole rummer også en gymnasieafdeling, men selv om der er tale om en privatskole, skal man tilrettelægge undervisningen i henhold til gymnasieloven. De borgerlige partier vil gerne give private gymnasier videre mulighed for at udvikle undervisningen på deres egne præmisser. Arkivfoto:?Peter Helles Eriksen
Herlufsholm Kostskole rummer også en gymnasieafdeling, men selv om der er tale om en privatskole, skal man tilrettelægge undervisningen i henhold til gymnasieloven. De borgerlige partier vil gerne give private gymnasier videre mulighed for at udvikle undervisningen på deres egne præmisser. Arkivfoto:?Peter Helles Eriksen

Mens politikerne på Christiansborg i øjeblikket forhandler om rammen for fremtidens gymnasier, er der i blå blok enighed om, at de private gymnasier skal have bedre mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil udforme deres skoleskemaer og uddannelsesforløb.

De private og frie gymnasier er i dag underlagt gymnasieloven og skal altså leve op til samme regler for eksempelvis fagudbud, tværfaglighed og eksamination som de statslige gymnasier. Men står det til de borgerlige partier, skal frihedsgraden øges.Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager, vil ligestille de frie gymnasier med friskolerne, der har egen lov og hermed friere tøjler.

Hun håber, at det vil give flere ildsjæle mod på at åbne private ungdomsuddannelser – eksempelvis med ideer om virtuelle gymnasier, uddannelser der samarbejder mere intensivt med udlandet, eller som lægger særlig vægt på kropslig udfoldelse. Og det skal de have mulighed for, så længe de kan fremvise et lige så højt eller højere fagligt niveau som de almindelige gymnasier.

»Hvorfor ikke lade sig inspirere af den succes, vi kan se, at de frie grundskoler har. Det vil betyde, at de private gymnasier får mulighed for at udvikle deres skoler på egne præmisser. Vi politikere ved måske noget om uddannelse, men vi sidder ikke med fingeren på pulsen. Det er derude, man gør det,« siger hun.

Olav Harsløf, der er tidligere rektor på Det Frie Gymnasium og sidder med i bestyrelsen i Private Gymnasier og Studenterkurser, forklarer, at frihedsgraderne for de private gymnasier ændrede sig væsentligt, da den nuværende gymnasielov blev vedtaget for cirka ti år siden. Blandt andet savner han den såkaldte forsøgsbekendtgørelse, der blev afskaffet, men som tidligere gav skoler mulighed for at eksperimentere med både undervisning, fag og pædagogik.

»Man er bundet meget mere, end man var tidligere. Og jeg kan godt ønske mig forsøgsbekendtgørelsen tilbage, for den gav muligheder og friheder til de gode ideer,« siger han.

Helt konkret har Det Frie Gymnasium eksempelvis måttet droppe teater som højniveaufag, hvilket ellers tidligere fungerede som springbræt til teaterskolerne. Et andet eksempel på en barriere var, da det forholdsvis nye Københavns Private Gymnasium ønskede at tilbyde eleverne modersmålsundervisning. Det fik de nej til – en beslutning der dog senere blev omstødt.

»Et privat gymnasium har kun en berettigelse, hvis det har noget at byde på ud over det, som de offentlige kan. Det var den mulighed, som Grundtvig i sin tid sørgede for at sikre. Og vi har flere eksempler på ting, der er blevet forsøgt i det private, og som så siden hen er blevet overtaget af det offentlige,« siger Olav Harsløf.

Frihed og faglighed skal gå hånd i hånd

Hos Venstre mener uddannelsesordfører Peter Juel Jensen også, at der er behov for at øge frihedsgraden, men med et højt fagligt niveau som forudsætning.

»Vi må sikre os, at vi ikke får et for ensporet uddannelsessystem, men at vi lader friheden blomstre. Som vi kan se på grundskoleområdet, tænker de private tingene lidt anderledes, fordi de har nogle muligheder, og det kan være med til at drive en udvikling frem,« siger V-ordføreren.

Lignende melding kommer fra de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, der ikke er i tvivl om, at de private gymnasier stadig kan stå på mål for fagligheden, selv om de får mere frihed til at gå nye veje. Der er også umiddelbar opbakning hos Dansk Folkeparti:

»Hvis private gymnasier ønsker at bruge en anden pædagogik eller prøve nogle andre tværfaglige forløb, så vil det være fint, så længe vi sikrer det faglige niveau,« siger ordfører Marie Krarup.

I 2013 gik cirka 4.500 elever på de godt tyve tilskudsberettigede private gymnasier og studenterkurser – der blandt andet spænder fra Det Kristne Gymnasium og Herlufsholm Kostskole til det franske Lycée Prins Henrik og Det Frie Gymnasium i København.

Steiner-studenter kæmper for godkendelse

Knap 100 unge tæller ikke med i den statistik, men de bliver til sommer færdige med deres treårige studieforberedende ungdomsuddannelse fra en Rudolf Steinerskole. Ulig Rudolf Steinerskolernes grundskole, der er godkendt som friskole, er deres ungdomsuddannelse ikke godkendt som gymnasium, hvilket forhindrer skolerne i at få offentligt tilskud og eleverne i at få SU. Skolerne har længe kæmpet for at blive godkendt og skal inden længe i foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Ifølge Randi Pisani, kommunikationsmedarbejder i Sammenslutningen af Frie Rudolf Steinerskoler i Danmark, er det blandt andet skolernes anderledes evalueringsform og fagkombinationer, der med den nuværende lovgivning spænder ben. Men selv om Rudolf Steiner-eleverne ikke ender med en studenterhue, læser mange af dem videre på eksempelvis universiteter og CBS-institutioner.

»Vi har ikke karakterer og eksaminationer, som man kender det fra de offentlige gymnasier, men eleverne kommer ud med et såkaldt vidnesbyrd, der er en detaljeret beskrivelse af, hvad de kan i hvert enkelt fag, og det sikrer, at de i høj grad bliver optaget på videregående uddannelser. Så vi står i en besynderlig situation, hvor vores ungdomsuddannelse ikke formelt er godkendt, men de, der skal aftage vores elever, de facto har godkendt den,« siger hun.

Minister vil fastholde national standard

For undervisningsminister Christine Antorini (S) er det afgørende at fastholde »den nationale standard« for en studentereksamen:

»Det vil sige, at man som student har de samme muligheder med sin studentereksamen, uanset om den er taget på et privat eller offentligt gymnasium. Derfor ser loven ud, som den gør i dag. Jeg har ikke set et konkret forslag fra nogen partier endnu, men jeg er selvfølgelig altid villig til at diskutere forslag, der kan forbedre kvaliteten af vores gymnasiale uddannelser,« siger hun i et skriftligt svar.

Hos SF er ordfører Trine Pertou Mach ligeledes åben over for at diskutere spørgsmålet, men hun understreger, at det for SF ikke er et mål at sikre vækst i det private uddannelsessystem.

Spørger man gymnasieeleverne selv, lyder der positive toner over for at give private gymnasier bedre rum til at indrette sig på andre og nye måder. Ifølge formand Mathilde Lynggaard Vinther fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er det dog afgørende, at eleverne fortsat er sikret indflydelse.

»Det er fint, at de kan eksperimentere lidt mere med den pædagogiske praksis og måske nogle gange være foregangsmænd, fordi de har større frihedsgrader. Men det er klart, at hvis man vil eksperimentere, så er elevsynspunktet vigtigt,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.