Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blå blok: Menneskerettighederne er forældede og skal laves om

De europæiske menneskerettigheder er forældede og skal laves om, mener Dansk Folkeparti. Forslaget får opbakning fra resten af blå blok. Heller ikke Socialdemokraterne er afvisende. Men det bliver svært at skabe international enighed – og kan føre til en mere ustabil verden, advarer ekspert.

DFs Morten Messerschmidt peger som et konkret eksempel på menneskerettighedskonventionens artikel 8, der skal sikre alle retten til familieliv og privatliv, så længe det ikke strider mod en nations sikkerhed. Artiklen er ifølge Dansk Folkeparti en direkte forhindring for at føre den ønskede politik i forhold til udvisningssager. Foto: Jens Nørgaard Larsen
DFs Morten Messerschmidt peger som et konkret eksempel på menneskerettighedskonventionens artikel 8, der skal sikre alle retten til familieliv og privatliv, så længe det ikke strider mod en nations sikkerhed. Artiklen er ifølge Dansk Folkeparti en direkte forhindring for at føre den ønskede politik i forhold til udvisningssager. Foto: Jens Nørgaard Larsen

I mere end seks årtier har den givet borgerne særlige rettigheder og sikret mod overgreb, men Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er endt som en decideret barriere for dansk udlændingelovgivning, og tiden er nu kommet til et fundamentalt opgør.

Det mener Dansk Folkeparti, der søsætter en egentlig kampagne for at få gennemført markante ændringer i konventionen fra 1950. Forslaget om en modernisering af de lovfæstede rettigheder får politisk opbakning fra de øvrige partier i blå blok – Venstre, Liberal Alliance og de Konservative – ligesom også Socialdemokraterne mener, at det »kan give mening at se på, om de skal justeres«.

»Konventionen forhindrer Danmark i at føre den ønskede politik på det formentlig væsentligste område, nemlig udlændingeområdet. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Danmark skal ikke ligge under for gamle konventioner, hvor ingen længere kan huske hvem, der skrev under, hvorfor og hvilken virkelighed, de var skrevet i,« siger medlem af Dansk Folkepartis ledelse og EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt.

Helt konkret anmoder Dansk Folkeparti regeringen om at stille sig i spidsen for arbejdet med de juridiske ændringer, når Danmark til næste år overtager formandskabet for Europarådets såkaldte ministerkomité.

Morten Messerschmidt peger som et konkret eksempel på menneskerettighedskonventionens artikel 8, der skal sikre alle retten til familieliv og privatliv, så længe det ikke strider mod en nations sikkerhed. Artiklen er ifølge Dansk Folkeparti en direkte forhindring for at føre den ønskede politik i forhold til udvisningssager. Derfor bør den laves om, så den udelukkende gælder for danske statsborgere eller ikke gælder i udvisningssager, mener Messerschmidt. Ændringerne skal gøre de politiske beslutninger mindre afhængige af vurderinger hos domstolene.

Kontroversiel dom

Det var med henvisning til bl.a. artikel 8 om retten til respekt for familieliv, at Højesteret i maj slog fast, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udvise Gimi Levakovic til Kroatien. Højesteret har taget i betragtning, at Levakovic har en kriminel karriere med over 20 tyve bag sig og på ingen måde kan betragtes som velintegreret, mens han omvendt har tilbragt 44 af 46 år i Danmark og har forældremyndigheden over to mindreårige børn.

»Det virker fuldstændig vanvittigt, at en EU-borger ikke kan udvises til et andet EU-land. Demokratiet er de facto sat ud af kraft, for ingen almindelige danskere forstår jo rimeligheden i, at en person med så mange kriminelle forhold bag sig ikke kan udvises af Danmark på grund af en eller anden menneskerettighedskonvention,« siger Morten Messerschmidt.

Han peger på lignende politiske diskussioner om forholdet til internationale konventioner og regler i andre europæiske lande. Stærkest i Storbritannien, hvor den netop tiltrådte premierminister, Theresa May, har været fortaler for, at briterne helt dropper sin tilslutning til konventionen og i stedet laver egne regler.

Blå opbakning

På Christiansborg er der opbakning fra de øvrige partier i blå blok til et opgør med menneskerettighedskonventionen i sin nuværende form, men det skal ske i samspil med andre lande, lyder det samstemmende.

»Der er et stærkt behov for at få moderniseret og revideret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og formandskabet er en fin anledning for Danmark til at stille sig i spidsen for det arbejde, for vi har en stærk internationale stemme på området,« siger udlændingeordfører for Liberal Alliance Christina Egelund.

Også de Konservative er »meget åbne« for ændringer i konventionen.

»Det bør være højt på den europæiske dagsorden,« siger partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard.

Tidligere har K-formand Søren Pape Poulsen efterlyst et opgør med FNs Flygtningekonvention, mens Liberal Alliance har anbefalet, at Danmark suspenderede den i to år.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, peger på, at regeringen i forbindelse med en række gennemførte stramninger af udlændingepolitikken har »presset citronen« i forhold til fortolkningen af menneskerettighedskonventionen.

»Vi mener, at konventionen på et tidspunkt skal moderniseres og især den del, der handler om at kunne udvise kriminelle udlændinge. Derfor er jeg glad for at se en udvikling, hvor flere andre lande har et lignende synspunkt,« siger Marcus Knuth.

Lignende diskussioner foregår i andre lande som Holland, og i Norge har Stortinget pålagt regeringen at tage initiativ til at reformere de europæiske menneskerettigheder.

Demokratiske grundværdier

Heller ikke Socialdemokraterne er afvisende, oplyser fungerende politisk ordfører Ane Halsboe-Jørgensen:

»Vi synes, det giver mening med fælles spilleregler, men de spilleregler skal også følge med tiden og afspejle de udfordringer, vi står med i dag. Det er en politisk opgave, og så kan det godt give mening at se på, om de skal justeres.«

Hos Institut for Menneskerettigheder advarer man mod at sætte konventioner og menneskerettigheder under pres.

»Vi skal huske på, at vi taler om nogle demokratiske grundværdier. Åbner man for alvor op for en reform, er der en række udemokratiske regimer, der vil være mere end henrykte for udsigten til at være underlagt færre forpligtelser over for deres borgere. Det kan føre til en mere ustabil verden og betyde flere mennesker på flugt mod lande som Danmark,« siger vicedirektør Louise Holck.

Hun påpeger, at aktuelle diskussioner om reformer af menneskerettigheder er udtryk for en politisk bevægelse i flere af de 47 lande, der i dag har tilsluttet sig konventionen.

»Men derfra og så til at alle bliver enige, er der stadig langt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.