Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blå blok: Du kan godt blive medlem hos os uden dansk pas

Dansk Folkeparti tillader ikke folk uden dansk pas at blive medlem af partiet, selvom de har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg. Hos Venstre mener man, at udenlandske statsborgere har beriget partiets debatter.

Som det eneste af de danske partier i Folketinget optager Dansk Folkeparti ikke medlemmer, der ikke har et dansk pas. Det vækker undren i blå blok, der dog ikke vil blande sig i DFs partiregler, skriver Berlingske.

Venstre optager ifølge partiets vedtægter »enhver, der vil støtte Venstres formål og politik«, de Konservatives formål er »at samle alle, der tilslutter sig partiets program«, og Liberal Alliance »har til formål at samle alle, som tilslutter sig, støtter og udbreder partiets politik«. For bare at nævne de øvrige borgerlige partier.

LA-formand Anders Samuelsen »vil ikke blande sig i«, hvordan Dansk Folkeparti indretter sig, men fortæller, at det aldrig har været på tale at stille krav, der minder om Dansk Folkepartis.

»Det har på intet tidspunkt været inde i mine overvejelse at lave sådan et kriterium. Hos os kan du være medlem uanset, hvem du er, eller hvor du kommer fra, hvis bare du er nogenlunde loyal over for partiet. Er man ikke det, ryger man ud igen. Så enkelt er det,« siger Samuelsen.

I Venstre mener næstformand Kristian Jensen, at udenlandske statsborgere får en bedre forståelse for det danske demokrati, hvis de er medlem af et parti.

»I Venstre har vi ikke det krav, fordi vi mener, at alle, der bakker op om Venstres politik, er velkomne som medlemmer. Vi synes, det er glimrende, at folk integrerer sig og engagerer sig i det politiske arbejde, selv om de ikke er danske statsborgere, for det er med til at gøre, at de får en bedre forståelse for det danske samfund,« siger Kristian Jensen og tilføjer:

»De medlemmer, vi har, som ikke har dansk statsborgerskab, har efter min opfattelse været med til at berige debatterne i Venstre.«

Ud over menige medlemmer uden dansk statsborgerskab har Venstre også et kommunalbestyrelsesmedlem, som ikke er dansk statsborger. Latifa Ljørring har marokkanske rødder, har været i Danmark siden 2002 og sidder i Greve Byråd for Venstre. Hun undrer sig over, at Dansk Folkeparti er lukket land for hende.

»Jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt. Jeg kunne på nogle måder lige så godt have været DFer, for jeg synes, de på mange områder har en fremragende politik, eksempelvis i forhold til indvandrere og udlændinge. Hvis man er her og bidrager til fællesskabet og også er politisk engageret, er det meget ærgerligt, at de alligevel udelukker folk med anden etnisk baggrund, bare fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Det kunne jo være, at de kunne bidrage lige så godt som danskerne selv. Måske endda bedre,« siger Latifa Ljørring.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.