Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beskæftigelsesminister vil gøre op med frivilligtyranni

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil gerne gøre det nemmere at være frivillige i en forening.

Reglerne for hvor meget frivilligt arbejde man må lave, når man er på efterløn og dagpenge, er blevet for stramme.

De skal laves om til gavn for det frivillige arbejde, der er en drivkraft i samfundet.

Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde tirsdag med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).

DGI har påpeget en række tilfælde, hvor efterlønnere rundt i landet er kommet i klemme. Fra deres a-kasser har fået besked om, at laver de frivillig ulønnet arbejde i deres foreningsbaserede motionscenter, så bliver de til gengæld trukket i deres efterløn.

- De nuværende regler er blevet for nidkære. Jeg mener, det skal være mere fleksibelt for efterlønnere, der gerne vil give en hånd med i det frivillige foreningsarbejde, som er en gevinst for samfundet, siger Troels Lund Poulsen.

Udfordringen er ifølge ministeren at finde en løsning på, at frivilligt arbejde fra dagpengemodtagere og efterlønnere ikke må fortrænge reelt lønarbejde.

- Af den grund må man i dag ikke lave særligt meget frivilligt arbejde. Men jeg har sat gang i et serviceeftersyn på området for at gøre det mere fleksibelt for efterlønnere og knap så fleksibelt for dagpengemodtagere at give en frivillig hånd med, siger beskæftigelsesministeren.

Han vil derfor indbyde de øvrige politiske partier til en forhandling til marts, så der i næste folketingssamling kan fremlægges et forslag med virkning fra årsskiftet.

DGIs formand Søren Møller har kaldt den nuværende udvikling en katastrofe for det frivillige arbejde. Efter dagens møde er han mere optimistisk.

- Ministeren var meget imødekommende, og han slog fast, at vi må lade den sunde fornuft råde. Det er glimrende, siger Søren Møller.

- Vi er glade for, at han har lyttet. Det kan få stor betydning for hele foreningslivet i Danmark, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.