Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bertel Haarder sår tvivl om passiv rygning

Sundhedsminister Bertel Haarder forklarede mandag til en journalist, at passiv rygning ifølge ham ikke er skadelig. Haarder raser: Det var ikke et interview.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) sætter nu - mod sin vilje - spørgsmålstegn ved, om passiv rygning er skadelig.

- Jeg tror ikke på, at passiv rygning er farligt. Jeg er en non-believer af den teori, sagde sundhedsministeren således mandag, efter at han havde deltaget i en høring om rygning på Axelborg i København.

Udtalelsen faldt til blandt andre journalist Klaus Kjellerup, der har beskrevet samtalen på sin blog på netavisen 180grader.dk.

Konfronteret med sin udtalelse kalder Bertel Haarder det "snavs-journalistik", at Klaus Kjellerup overhovedet har citeret ham.

Samtalen forløb nemlig på vej ud af salen, hvor høringen blev afholdt.

Bertel Haarder var derfor ikke klar over, at han ville blive citeret for udtalelsen, der ifølge ham er plukket ud af en sammenhæng.

- Jeg vidste ikke, at jeg blev interviewet. Vi stod og småsnakkede. Og derfor synes jeg ikke, det er fair, at det bliver udlagt som sundhedsministerens opfattelse. Det grænser til beluring, siger Bertel Haarder til Ritzau.

- Vi stod og småsnakkede om aktiv rygning kontra passiv rygning. Og så sagde jeg, at det ser ud til, at der er nogen, der overdriver virkningen af passiv rygning. Men jeg blev ikke interviewet, tilføjer han.

Han afviser dog ikke, at han er korrekt citeret af Klaus Kjellerup.

Spørgsmål: Kan man udlede af det, at når du bliver interviewet, så tror du, at passiv rygning er farligt, men ikke når du ikke tror, du bliver interviewet?

- Det vil sige, at jeg beder om, at journalister fortæller mig, når jeg bliver interviewet, så jeg kan være sikker på, at det, jeg siger, bliver gengivet i den rigtige sammenhæng, svarer Bertel Haarder og tilføjer:

- Jeg havde en løs snak med nogle mennesker, hvor jeg sagde, at passiv rygning ikke kan være lige så skadeligt som aktiv rygning. Og at man ikke skal sidestille de to ting.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.