Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bertel Haarder: Menneskerettighedsdomstol er sandet til

Domstolen i Strasbourg er gået for vidt på udvisningsområdet. Det skader opbakningen, siger Haarder.

København. Hvis der er én politiker på Christiansborg, som få vil beskylde for at lade hånt om menneskerettighederne, så er det Venstres mangeårige minister Bertel Haarder.

I slutningen af 1990'erne var han Europaparlamentets menneskerettighedsordfører, og han erklærer sig stadig som "glødende tilhænger" af menneskerettighederne og mindretalsrettigheder.

Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er over årene gået for vidt på enkelte punkter, mener Bertel Haarder.

- Menneskerettighederne er kendetegnet ved, at de også gælder for dem, vi ikke kan lide.

- Men hvis der skal være opbakning til, at alle mennesker har rettigheder - også dem vi ikke kan lide - så kræver det, at de rettigheder ikke går ud over alle breder. Så svækkes tilslutningen til rettighederne, siger Bertel Haarder.

Og det er netop domstolens udvidede eller "dynamiske" fortolkning af Menneskerettighedskonventionen, som er problemet, mener Bertel Haarder.

Han stiller sig entydigt bag regeringens forsøg på ændre på domstolens praksis på enkelte områder.

- Menneskerettighedsdomstolen er sandet til i for mange sager. På visse punkter har man gennemført fortolkninger, som de politikere, der vedtog konventionen i sin tid, ikke kunne have nogen anelse om, siger Bertel Haarder.

Spørgsmål: Hvad skal domstolen koncentrere sig om, og hvad skal man skære fra?

- Det er hele tiden en afvejning af, hvad et demokratisk valgt parlament skal have lov at vedtage. Og hvad dommere i Strasbourg skal bestemme.

- Justitsministeren nævner som eksempel udvisningspraksis. Der står intet i menneskerettighedskonventionen om udvisning. Alligevel har domstolen efter vores mening anlagt en meget snæver betragtning, når det gælder udvisning.

- Det er da helt legitimt at spørge, om vi ikke lige skal se på det. For det skaber ikke opbakning til menneskerettighederne, hvis man ikke kan udvise nogen, hvor der er rigtige gode argumenter for en udvisning, siger Bertel Haarder.

Han nævner ikke nogen konkrete eksempler. Men især sagen om den seriekriminelle Gimi Levakovic har fyldt meget i den debat.

For flere partier var det uforståeligt, at Højesteret gav Levakovic lov til at blive i Danmark efter mere end 20 domme for vold, afpresning, trusler, vold mod myndighedspersoner, besiddelse af våben og tricktyveri begået over for ældre medborgere.

- Den største fjende for menneskerettighederne er dem, der samler på eksempler på, hvor latterlige menneskerettighederne er.

- For menneskerettighedernes skyld skal vi reducere den slags eksempler, siger Bertel Haarder.

Han oplever en udbredt bekymring blandt fremtrædende jurister og dommere over domstolens fremfærd.

Derfor er det godt, at regeringen vil bruge Danmarks formandskab for Europarådet senere i år til at ændre udviklingen, mener Bertel Haarder.

Han peger på, at landene eksempelvis kan vedtage tillægsprotokoller til konventionen, så fortolkningen af paragrafferne ændres på enkelte punkter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.