Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bertel Haarder dropper »studiekreds« om antiradikalisering

Kirkeministeren imødekommer kritik og dropper stormøder om antiradikalisering. Han mødes med partier enkeltvis

Det går for langsomt med forhandlingerne om antiradikalisering, lyder kritikken mod kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V).

Han er blevet beskyldt for at holde studiekreds i stedet for at holde reelle forhandlinger om at dæmme op for hadprædikanter og radikaliserede miljøer.

Der er blevet lyttet til kritikken, og derfor vil Bertel Haarder nu imødekomme de utålmodige partier og holde bilaterale møder med partierne i stedet for møder, hvor alle Folketingets partier sidder med ved mødebordet i ministeriet.

»Vi har foreløbig haft to gode møder i en meget stor kreds med alle partierne, hvor en række spørgsmål er blevet rejst og diskuteret.«

»Men der har også været en vis utålmodighed i forhold til processen, og derfor finder jeg det rigtigst at tage en samtale med partierne hver for sig for at få afdækket, hvilke muligheder der er for at indgå en bred aftale,« siger Bertel Haarder.

Derfor er det planlagte tredje stormøde mellem alle partierne på Christiansborg aflyst til fordel for møder mellem ministeren og partierne enkeltvis.

Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti gider ikke flere møder i kirke- og kulturministeriet om antiradikalisering, hvor alle er inviteret, for det ingen vegne fører, lød kritikken i sidste uge.

På Christiansborg er det praksis, at regeringen først undersøger muligheden for en bred aftale.

Men når der forhandles om emner, som tydeligt splitter Folketinget, så sker der normalt det, at nogle partier enten selv melder sig ud af forhandlingerne eller bliver smidt ud, når det står klart, at det ikke er muligt at nå til enighed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.