Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlingske-event: Er populisme godt eller skidt?

Under overskriften er "populisme godt eller skidt?" havde Berlingske torsdag aften inviteret til duel mellem tidligere miljøminister Ida Auken (R) og Dansk Folkepartis politiske næstformand, Søren Espersen under Folkemødet på Bornholm.

I USA forsøger republikaneren Donald Trump at indtage Det Hvide Hus på en bølge af protest fra vrede amerikanere fra middelklassen. England risikerer at ryge ud af EU, fordi den britiske premierminister David Cameron har udskrevet en folkeafstemning om EU-medlemskabet efter mange års massiv EU-kritik fra almindelige britiske vælgere.
i Danmark trives politikerleden også. Partier som Alternativet og Dansk Folkeparti er i fremgang, mens de traditionelle partier får stadig mindre opbakning. Netop DF og Alternativet er vokset ud af en protest mod den etablerede måde at drive politik på, som de traditionelle magtpartier på Christiansborg har bedrevet.
Spørgsmålet er dog, om det er et problem, at politikerne lytter til Folkestemningen? Flere deltagere ved Folkemødet på Bornholm havde søgt ly for regnen og var taget til et Berlingske-arrangement under overskriften: "Er populisme godt eller skidt?"
Deltagerne var tidligere miljøminister Ida Auken (R) og Dansk Folkepartis politiske næstformand, Søren Espersen, mens Berlingskes egen politiske kommentator, Thomas Larsen styrede debatten i et næsten fyldt telt centralt placeret i Allinge ikke langt fra Folkemødets hovedscene.
Debatten endte langt hen ad vejen med at handle om, hvorfor den stigende politiske skepsis blandt mange danskere er opstået, og hvorfor nogle partier har succes med at gribe disse vælgere.
Søren Espersen har været en magtfuld skikkelse i Dansk Folkeparti igennem mange år og indtog det synspunkt, , at der ikke var tale om en ny tendens. Tværtimod har dansk politik været i opbrud siden jordskredsvalget i 1973, mener han.
"Det første wake up call var Mogens Glistrups (Fremskridtspartiet, red) indtræden i 1973, hvor det hele var ved at ramle, og på samme tidspunkt kom Erhard Jacobsen (Centrum-Demokraterne, red) ind. TVs indtræden var en vigtig faktor, fordi Glistrup og Erhard charmerede alle. Med TV kom en ændring af den almindelige måde tingene kørte på i Danmark, og siden kom andre aspekter til," forklarede han.
Ifølge Søren Espersen betyder vælgernes flygtighed også meget, hvor danskerne eksempelvis ikke længere stemmer fast på Socialdemokraterne, hvis de er arbejdere og på Venstre, hvis de er bønder. Han pegede på, at Marianne Jelved for ikke ret mange år siden blev udpeget som "kult", da hun var Radikal formand, og i dag er det Alternativets Uffe Elbæk, som nyder denne titel.
"Han er omtalt som kongen af Bornholm, men lur mig, om han stadig er det om nogle år, når han har været med til at træffe svære beslutninger," sagde Søren Espersen fra teltscenen.
Den tidligere SFer Ida Auken er i dag medlem af Det Radikale Venstres folketingsgruppe, og hun argumenterede for det synspunkt, at hun oplever, at nogle politikere gerne vil scorer billige point ved eksempelvis at give EU-skylden for flygtningekrisen og de samme polititikere kommer selvmed nogle hurtige svar, som ikke er nemme at omsætte til praktisk politik, men som måske lyder godt i medierne og er populære i befolkningen, mener hun.
"Det er svært at have magten, og det er svært at træffe beslutninger. Problemet er at journalisterne alt for sjældent spørger hvordan skal det gennemføres? Når nogle politikere kommer med nemme løsninger," sagde Ida Auken.
Hun erkendte dog, at ensretningen blandt de traditionelle magtpolitikere også kan være en god forklaring, fordi mange almindelige vælgere føler en afstandtagen til dette:
"Vi har alle udviklet os til nogle teknokrater, som taler ens, har de samme uddannelser og taler sammen. Det må alle der har magten tage på sig," sagde hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.