Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barfoed: Helt forkert tidspunkt at spare på kampfly

Truslerne mod sikkerheden i Vesten kalder ikke på militære besparelser, lyder det fra Lars Barfoed, der er lodret uenig i SFs forslag om at nedskære antallet af nye kampfly.

Putin rasler med sabelen, og terrortruslen er fortsat høj, blandt andet på grund Danmarks deltagelse i kampen mod Islamisk Stat.

Set i det lys er det nødvendigt med et stærkt militær, understreger den konservative udenrigsordfører, Lars Barfoed (K), som derfor ryster på hovedet over SFs forslag om at spare på indkøb af nye kampfly.

I mandagens Berlingske siger forsvars- og udenrigsordfører Holger K. Nielsen (SF), at vi kan nøjes med 18 kampfly i stedet for de 30 F16-jagere, som Forsvaret råder over i dag. Men den vurdering afviser de Konservative blankt.

»Det er et helt forkert tidspunkt at spare på indkøb af kampfly. Vi står over for en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa, som snarere påkalder os et øget behov for militær kapacitet i det hele taget,« siger Lars Barfoed.

Med Danmarks deltagelse i den USA-ledede koalition mod IS følger også visse militære forpligtelser, hvis man spørger Lars Barfoed.

»Danmark bidrager i kampen mod IS i Syrien og det nordlige Irak. Vi er med til at opbygge et arnested for terror mod Vesten, som truer vores sikkerhed og vores værdier. Derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige militære kapacitet,« siger han.

Til spørgsmålet om, hvor mange kampfly Danmark skal skrive på indkøbslisten, svarer Lars Barfoed, at de Konservative ikke vil gå med til en reduktion af den militære kapacitet.

»De Konservatives udgangspunkt er 30 kampfly, og det er i hvert fald et krav fra os, at vi skal fastholde den nuværende kapacitet, når vi køber nye fly,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.