Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Banker: Renten holder sig i ro efter valg

Flere banker er enige om, at renten på kort sigt ikke vil stige med en rød regering. Nordea vil ikke blande sig i valgkampen.

Se mere

Rødt eller blåt er lige godt, lyder det fra Danske Bank på dagens forside af Berlingske.

Ifølge banken kommer et rødt regeringsskifte ikke til at betyde stigende renter, græske tilstande eller at udenlandske pengemænd kører i en stor bue uden om Danmark – sådan som regeringen påstår.

- Alt i alt er det svært at se nogen grund til, hvorfor dette valg skulle have betydelig indvirkning på markedet, skriver banken i en kommentar målrettet udenlandske investorer.

Den konklusion erklærer flere bankøkonomer sig nu enige i:

- Vi vurderer ikke, at et regeringsskifte får effekt på renterne, siger Rune Møller, direktør for analyseafdelingen i Jyske Bank.

John Madsen, cheføkonom i Nykredit, tilføjer:

- På kort sigt vil et regeringsskifte ikke give nogen renteændring. Det altafgørende er, at de værdier, der har båret dansk økonomisk politik på tværs af regeringer i en årrække, består. Nemlig en økonomisk politik med respekt for de spilleregler, der gælder i eurosamarbejdet omkring konvergenskriterierne og en fast forankret fastkurspolitik. Det vil hverken en rød eller blå regering ændre, siger John Madsen, cheføkonom i Nykredit, med henvisning til EU-reglerne om, at det offentlige underskud maks. må være på tre pct. af BNP, mens statens gæld maks. må være på 60 pct. af BNP.

Rød og blå enige om grundlinjerne

Danske Bank forventer – i modsætning til regeringen – ikke stigende renter, som en direkte følge af at Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister. Cheføkonom Steen Bocian forklarer:

- Fokuserer du på de første år, så er der ikke de store forskelle. Klart, der er detaljer, men overordnet fører de begge en ekspansiv finanspolitik, og de holder begge spillereglerne i EU, og der er enighed om, at økonomien på lang sigt skal være holdbar. De er uenige om udformningen og den offentlige sektors størrelse, men at det hele skulle falde fra hinanden, som regeringen siger om den røde blok, er det lige så uforståeligt, som når den anden side påstår, at regeringen skærer velfærden ned til sokkeholderne.

---

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at storbanken Nordea erklærer sig enig i analysen fra Danske Bank. Seniorstrateg Henrik Drusebjerg stod citeret for nedenstående:

- Hovedparten af de store danske selskaber, der dominerer C20-indekset, har en væsentlig del af deres finansiering i udlandet og er langt mere påvirkede af globale konjunkturer end politiske forhold i Danmark, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, til Berlingske.

Så I deler Danske Banks vurdering?

- Ja.

Henrik Drusebjerg oplyser, at han kun udtalte sig om aktiemarkederne og ikke den korte rente. Han ønsker ikke at udtale sig om valgets konsekvenser for renten.

- Vi støtter ikke nogen politiske partier, fordi vi har 1,7 millioner kunder, og de stemmer formentlig fra den ene yderlighed til den anden, begrunder han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.