Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Banke ekskluderet - ny ekslusionssag i gang i Venstre

Thomas Banke er ikke længere medlem af Venstre, og fire af medlemmerne i Venstres byrådsgruppe i Fredericia kan se frem til en eksklusionssag.

ARKIVFOTO. Den omstridte Fredericia-borgmester Thomas Banke (V)
ARKIVFOTO. Den omstridte Fredericia-borgmester Thomas Banke (V)

Venstres borgmester i Fredericia, Thomas Banke (V), er i øjeblikket løsgænger. Det blev han reelt tirsdag morgen klokken 9.19, da fire medlemmer af Venstres byrådsgruppe i Fredericia via mail og brev gav ham beskeden om, at de ikke længere vil have ham med i byrådsgruppen.

Ved middagstid onsdag har de fire Banke-modstandere fået et opkald fra Venstres formand i Fredericia, Jakob Ladingkær, hvor han spurgte, om de vil fastholde eksklusionen af Thomas Banke. Til det var svaret »ja«, fortæller Børge Larsen (V), der efterfølgende fik beskeden om, at han ville blive smidt ud af partiet.

- Der er blevet indledt en eksklusionssag cirka klokken 12, siger det nu ekskluderede Venstre-medlem til Berlingske Nyhedsbureau.

Børge Larsen har det »mærkeligt« med, at han og tre andre kollegaer lige nu er tidligere Venstre-medlemmer, da de ikke har haft rod i deres sager.

- Vi har ekskluderet Thomas Banke, fordi han ikke har haft styr på sine penge- og bilagssager. Han har ikke deltaget i de møder, som han skulle, og han har haft rod i så mange ting, siger Børge Larsen.

Eksklusionen får ham dog ikke til at tvivle på beslutningen om, at han og de tre andre Banke-kritikere har valgt at ekskludere borgmesteren.

- Vi vil fastholde vores eksklusion af Thomas Banke og vil køre sagen hele vejen igennem. Vi er uskyldige. Vi bliver hængt ud for noget, som vi ikke har noget med at gøre. Det er Thomas Banke, der har skabt problemet, ikke os, siger Børge Larsen.

Når Thomas Banke bliver smidt ud af byrådsgruppen, meldes han ifølge Venstres regler automatisk ud af partiet. Hvis de fire byrådsmedlemmer efterfølgende selv bliver ekskluderet, har Venstre kun en enkelt politiker i byrådet, Pernelle Jensen. Det er så op til hende at afgøre, om Thomas Banke kan tages til nåde.- Den situation har jeg tænkt på, og jeg er klar til at lade Thomas komme tilbage til gruppen, hvis det kommer så vidt, sagde Pernelle Jensen tidligere onsdag til Berlingske Nyhedsbureau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.