Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Baggrund: Da flertallet bag en aftale pludselig forsvandt en onsdag i januar

Politikerne havde givet håndslag på, at de ville følge anbefalinger om deres løn og pension. Men så kom der en avisforside ind fra højre. Dette er historien om Vederlagskommissionen, dens anbefalinger og politikernes reaktion - både før og efter fremlæggelsen af anbefalingerne.

Vederlagskommissionens Michael Christiansen præsenterer kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere. Det gør den i Eigtveds Pakhus mandag den 18. januar 2016.
Vederlagskommissionens Michael Christiansen præsenterer kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere. Det gør den i Eigtveds Pakhus mandag den 18. januar 2016.

I politik bliver anbefalinger fra kommissioner ikke som hovedregel fulgt efterfølgende.

De bliver altid »noteret«, »taget til efterretning« eller »lyttet til«. Men der har det så til gengæld også en tendens til at slutte.

Men sådan skulle det ikke gå med anbefalingerne fra den såkaldte Vederlagskommission, der blev nedsat i 2014 af den daværende SR-regering med støtte fra Venstre, de Konservative og SF.

Her havde partierne bag - trods protester fra bl.a. Dansk Folkeparti - indgået en regulær musketered om at støtte kommissionens anbefalinger  - uanset hvad.

Aftalen stod de ved lige indtil onsdag den 6. januar i år, hvor Politikens forsidehistorie hed følgende:

»Store lønstigninger er på vej til Folketing, ministre og borgmestre«

Rygsvømning på tid

Artiklen var blevet til på baggrund af læk fra personer i og omkring kommissionen, og den beskrev i korte træk, hvordan kommissionen lagde op til, at »ministre, politikere på Christiansborg og borgmestre kan meget vel se frem til en klækkelig lønforhøjelse.«

Helt konkret ville folketingspolitikere og ministre stå til lønfremgang på 15 pct., mens borgmestre stod til et lønhop på 30 pct.

Det fremgik også af artiklen, at politikernes pensionsordninger ville blive ændret, så de i højere grad ville komme til at flugte med en arbejdsmarkedspension, hvor man optjener i omegnen af 18 procent af grundlønnen i pension.

Den højere løn og de ændrede pensionsvilkår ville formentlig ende med at udligne hinanden, så udgiften for statskassen gik nogenlunde i nul. Men det var ikke den del, der løb med opmærksomheden. Det gjorde den højere løn, og pludselig begynde flertallet og musketereden af smuldre.

Allerede fra morgenstunden sagde SF som de første nej tak til en lønstigning på 15 procent til politikerne.

»Det er alt for store lønstigninger i en situation, hvor vi stadig er på kanten af en krise,« sagde Jonas Dahl, SFs gruppeformand, til Ritzau.

Og så faldt flertallet som dominobrikker de følgende timer.

»Jeg ser ikke for mig, at der er plads til lønstigninger til hverken folketingsmedlemmer, borgmestre eller ministre. Nu beder man jo om mådehold i den offentlige sektor generelt fra politisk hold. Så må det også gælde os selv,« sagde Venstres gruppeformand, Søren Gade, til Politiken.

Den udmelding kom blot få timer efter, at Venstres finansordfører og vikarierende politiske ordfører den dag, Jakob Jensen, havde gjort det klart, at han ikke kunne forestille sig, at Venstre ville bakke ud, ligesom SF havde gjort det.

»Vi har det synspunkt, som vi hele tiden har haft, at vi støtter det, der kommer fra kommissionen. Det er det, der har været formålet med, at man satte uafhængige til at vurdere det her. Og derfor kan man i sit stille sind undre sig over, at SF pludselig slår op i banen og vil løbe fra den aftale, der er indgået, allerede på et tidspunkt, da tingene endnu ikke er kommet frem officielt,« sagde han til Politiken.

Også Socialdemokraterne trak samme dag partiets opbakning til Vederlagskommissionens anbefalinger.

»Jeg siger mange tak, men nej tak. Vi synes ikke, tiden er inde til at give så store stigninger,« sagde Henrik Sass Larsen til TV 2.

Og hos de Konservative meldte formand Søren Pape Poulsen sig også ud af flertallet.

Fra fem til nul

Til sidst blev det også for meget for de Radikale.

»Det er afgørende, at et bredt flertal kan stå bag en samlet, rimelig og balanceret tilpasning, og det er dette ikke,« sagde Martin Lidegaard til DR Nyheder.

Dermed var fem blevet til nul på en enkelt dag.

Og det fik formanden for Vederlagskommission, DR-bestyrelsesformand og tidligere departementschef Michael Christiansen, på banen. Hidtil havde han mødt spørgsmål om arbejdet i kommissionen med »ingen kommentarer«.

»Det er meget uheldigt, at der finder en politisk debat sted på basis af ufuldstændige oplysninger om kommissionens arbejde. Det er klart, at det vækker stor furore - det må det jo gøre - når dele af så vigtigt et forslag slipper ud,« lød det til DR Nyheder.

Her slog han samtidig fast, at den samlede udgift til statskassen - ligesom Politiken havde beskrevet det - netop ikke ville stige

»Jeg kan allerede nu sige, at summen - når det er fuldt implementeret over tid, og det gælder for alle - så vil det være et rent nulsumsspil, og det vil sige, at der ikke er tale om, at den samlede samfundsmæssige omkostning vil stige noget som helst,« lød det fra Michael Christiansen.

Anbefalingerne - helt konkret

Samme Michael Christiansen har så nu - 12 dage efter, at flertallet forduftede - fremlagt de endelige anbefalinger. Du kan læse meget mere om dem her.

Kommissionen har, sagde Michael Christiansen på dagens pressemøde, set på lønnen for i alt 320 fuldtidspolitikere, deriblandt folketingspolitikere og borgmestre.

Omkring 200 af dem får i dag et såkaldt omkostningstillæg på godt 60.000 kr om året. Det er skattefrit og dækker udgifter som computere, rejser, repræsentation, frimærker osv. Men det skal nu være slut, lyder det fra kommissionen.

Vederlagskommissionen er kommet med en lang række anbefalinger. Hvis de alle bliver ført ud i livet, vil det samlet set betyde færre penge til politikerne. Men det er ikke en besparelse, regeringen vil kunne bruge til særlig meget. I så fald vil den samlede lønsum nemlig udgøre 394 mio. kroner årligt mod i dag 395 mio. kroner årligt.

Sådan ser kommissionens overordnede anbefalinger ud

Det er især landets borgmestre og regionsformænd, der står til en lønstigning, hvis anbefalingerne følges. Vederlagskommissionen anbefaler en lønstigning på 30,5 procent til begge grupper.

For borgmestre hæves vederlaget afhængigt af kommunens indbyggertal til mellem 694.834 og 1.218.351 kroner om året. Borgmestrene i de små kommuner står dog - til trods for lønstigningen - til et fald, når de ændrede pensionsforhold medregnes.

For regionsrådsformænd hæves vederlaget til 1.087.143 kroner. Men også denne gruppe politikere står til at miste penge - 120.000 kroner årligt - når ændringerne i pension og tillæg medregnes.

Vederlaget for folketingspolitikere hæves fra 625.000 til 870.000 kroner årligt. Pensionen sættes samtidig ned, så den reelle stigning udgør 26.000 kroner årligt.

For ministrene er der stor forskel på, hvordan vederlagskommissionens anbefalinger vil påvirke vederlaget. Statsministeren vil isoleret set gå en hel del frem i vederlag. Men når man indregner de ændrede pensionsvilkår, der bliver lagt op til, stiger landets højest rangerende politiker 31.000 kroner om året.

Udenrigsministeren og finansministerens løn vil falde 115.000 kroner alt i alt, mens de øvrige ministre vil falde 287.000 kroner. Alt sammen årligt.

Hvad skal der så ske nu - og hvad vil partierne?

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har allerede nu inviteret til forhandlinger:

»Jeg vil gerne takke Vederlagskommissionen for det store arbejde, de har udført med udarbejdelsen af denne omfattende og grundige rapport om politikeres vederlag. Anbefalingerne lægger op til væsentlige ændringer i aflønningen af politikere, og i kølvandet på den store debat, der har været om emnet, vil vi nu drøfte disse anbefalinger med partierne,« hedder det i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

Enhedslisten vil have, at pensionen skal ned - uden at det fører til højere lønninger. Det siger Enhedslistens gruppenæstformand, Pernille Skipper, i en pressemeddelelse.

»Jeg er glad for, at faktisk hele aftalekredsen bag kommissionen har sagt klart fra over for lønstigninger til politikere. Alt andet ville virkelig have været noget værre pamperi. Men det skal selvfølgelig ikke betyde, at det længe ventede opgør med de helt urimelige pensionsforhold udebliver,« siger hun.

SF erklærer sig tilfredse med, at der ikke tegner sig et flertal for en lønstigning på 15 procent til landets MFere. Det ville være »helt skørt« i en tid, hvor de mange danskere med små eller almindelige indkomster har måttet holde igen - eller sågar acceptere at gå ned i løn, skriver gruppeformand Jonas Dahl i en pressemeddelelse. På Twitter annoncerer han, at han og SF er klar til forhandlinger:

I Kommunernes Landsforening er formanden, Venstres Martin Damm, ikke tilfreds med Vederlagskommissionens lønstigning til landets borgmestre:

»Kigger man historisk set på alle grupper, så mangler borgmestrene omkring 30 procent af deres løn, fordi der ikke har været automatisk lønregulering i mange år,« siger han til Ritzau. Læs mere her.

Rettelse: I en tidligere version skrev vi, at justitsminister Søren Pind var uenig i Vederlagskommissionens anbefaling om at sløjfe det omkostningstillæg på 60.000 kroner årligt, som politikerne i dag kan gøre brug af. Det var en fejl. Vi beklager. Søren Pind har i dag tweetet følgende om Vederlagskommissionen:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.