Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-tinget

Smid tøjet for bæredygtighed

Mette Reissmann (S)
Mette Reissmann (S)

Tidligere i april var jeg var med miljøministeren, Kirsten Brosbøl, ude og smide vores gamle tøj i tøjcontainere. Så det kunne hjælpe andre mennesker verden over. På andre tidspunkter har jeg haft stor fornøjelse af at bytte mit gamle tøj med mine veninder, og på den måde er tøjet blevet re-cirkuleret til alles fornøjelse. Det har længe været hipt at sælge sit tøj til Vintagebutikker og på den måde bringe sin af-dansede festkjole i cirkulation. Nu er tiden så kommet til at lægge politisk kræfter bag udviklingen. Derfor fremlagde miljøministeren (S) i mandags en ny handlingsplan for bæredygtig mode i norden. Nu skal mode- og tekstilbranchen trækkes i en grønnere retning. Vores tøj skal i fremtiden indgå i en cirkulær økonomi, hvor tekstilfibre bruges igen og igen. Det tager regeringen første skridt til nu.

Produktion af tøj er enormt miljø belastende. Mode- og tekstilbranchen er en af de mest forurenende industrier i verden. Det påvirker både miljø og arbejdsmiljø med et gigantisk forbrug af vand, energi, kemikalier og sprøjtemidler. Og det vil vi gøre noget ved.

Den mængde vand, der skal til for at producere tekstiler, svarende til en gennemsnitlig nordisk forbrugers årlige tekstilindkøb, er langt større end vandforbruget i en nordisk husstand med tre personer. Alene produktionen af en enkelt t-shirt kræver 1.400 liter vand. Samtidig udløser det en CO2-udledning, der svarer til cirka 2.000 kilometers kørsel i en familiebil.

Alene i Danmark omsætter modebranchen for næsten 40 mia. kroner og beskæftiger 10.000 mennesker. Grøn mode kan blive en god forretning. Virksomheder som H&M, Hummel, IKEA, Nike og Puma beskæftiger sig med det her, fordi det kan betale sig. De gør det ikke for forbrugernes blå øjne skyld.

Nordisk mode skal være verdens mest bæredygtige. Det ny nordiske køkken har allerede revolutioneret fødevarebranchen. Og nu er turen kommet til moden. Vi vil blandt andet udvikle et Nordisk Bæredygtigt Mode- og Tekstilakademi, så designere i hele Norden på sigt kan blive uddannet i bæredygtigt design.

Den fælles vision er, at man i 2050 skal have tekstil og mode til at indgå i en cirkulær økonomi, hvor produkternes levetid og tekstilfibre holdes i et lukket kredsløb. Og dermed kan bruges igen og igen. Handlingsplanen indeholder konkrete initiativer med fokus på design, produktion, forbrug og genbrug. På den måde kan alle lade sig inspirere til at tænke bæredygtighed ind, når det kommer til mode. Som miljøordfører mener jeg, at den nye handlingsplan er et rigtig godt initiativ for vores miljø og økonomi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.