Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-tinget

Movia og DF’s delvise ytringsfrihed

Pernille Skipper (EL)
Pernille Skipper (EL)

I fredags ryddede Movia 35 buslinjer for bannere, der opfordrede til boykot af varer fra de ulovlige israelske bosættelser. Bannerne var bestilt og betalt af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, som har en klar holdning til Israels ulovlige bosættelser.

Nogen menneskers holdning er blevet fjernet fra offentlighedens skue. Nogen menneskers ytringer bliver ikke hørt og set. Så mangler der da noget.

Hvor er Dansk Folkepartis ellers så velkendte forsvar for ytringsfriheden blevet af?

At kritisere staten Israel er ikke lig med antisemitisme

Første forklaring fra busselskabets sekretariatschef lød: »Vi har regler om, at vi ikke vil have religiøse reklamer på vores busser.«

Senere uddybede selskabet med, at kampagnen var »unødigt stødende« og »diskriminerende med hensyn til nationalitet«. Det undrer mig meget.

For det første er der helt faktuelt tale om bosættelser, som er ulovlige efter international lov. Det anerkender alle – FN, USA, Danmark, EU osv. Israel agerer som besættelsesmagt, og overtræder international lov på flere måder. Punktum.

For det andet opfordrede reklamerne alene til at boykotte varer fra ulovlige israelske bosættelser i palæstinensiske områder. Det var ikke engang en opfordring til en generel boykot af Israel.

Opfordringen er heller ikke antisemitisk eller religiøst betonet i det hele taget. Det er noget vrøvl. At kritisere staten Israels adfærd er selvsagt ikke det samme som at kritisere jødedommen eller alle af israelsk baggrund. Ligesom man selvfølgelig heller ikke kan klandre jøder generelt for handlinger foretaget af staten Israel. Det skal man skelne imellem, og det kan man også sagtens.

Samtidig er det langt fra alle jøder eller alle israelere, der bakker op om Israels besættelse af de palæstinensiske områder. Heldigvis.

Så argumentationen undrer mig. Men mest af alt undrer jeg mig dog over, hvordan Movia overhovedet nåede til deres konklusion, eftersom reklamerne til at starte med var kommet igennem deres sædvanlige tjek og godkendelsesprocedure.

Ifølge Dagbladet Information (leder 05.05.15) opstod ideen om at fjerne bannerne ikke i Movias egen bestyrelse.

I stedet kom den angiveligt fra Finn Rudaizky, der sidder i Københavns Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti. Og det er da sært, når man tænker på, hvor glade de er for ytringsfrihed i Dansk Folkeparti, ik?

Dansk Folkepartis ”ytringsfrihed”

Ytringsfrihed er en af Dansk Folkepartis erklærede kerneværdier. Siger de.

Partispidser har tidligere gået langt for at forsvare Lars Hedegaards ret til at udtale, at muslimer er løgnere og voldtager deres egne døtre.

Og partiet som helhed har i ytringsfrihedens navn længe kæmpet for at få afskaffet den såkaldte racismeparagraf, der beskytter etniske minoriteter mod de mest grove racistiske udtalelser. Ligesom de demonstrativt har inviteret Dan Parks racistiske billeder af navngivne sorte mennesker med løkker om halsen inden for på Christiansborg. Alt sammen noget de har ret til. Alt sammen i ytringsfrihedens navn.

Ikke desto mindre var det tilsyneladende en af Dansk Folkepartis repræsentanter, der var med til at lukke ned for en bestemt holdning og ytring fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Endda via en offentlig institution som Movia.

Og det er ikke første gang, Dansk Folkeparti finder undtagelser for ytringsfriheden. Partiet var fx varme tilhængere af at tvangslukke den kurdiske tv-kanal ROJ TV, der sendte fra Danmark. Argumentet var dengang, at folkene bag kanalen var terrorister. Ikke et ord om, at tv-kanalen var eneste stemme for tusindvis af forfulgte kurdere verden over.

Noget kunne altså tyde på, at Dansk Folkeparti kun er glad for ytringsfrihed, når det gælder deres egne eller ligesindedes ret til at sige sin mening.

Ytringsfrihed gælder også dem, vi er uenige med

Men det er ikke sådan, ytringsfrihed fungerer. Ægte ytringsfrihed handler om, at også dem, vi ikke er enige med, skal kunne være her og ytre sig og komme til orde.

Jeg er langt fra altid enig med fx Kristian Thulesen Dahl, men jeg vil forsvare hans ret til at mene og sige, hvad han vil, til hver en tid. Og jeg troede egentlig, at han også havde en særlig forkærlighed for ytringsfriheden. Det er bare svært at se i disse dage.

Kom så, Tulle, forsvar den ytringsfrihed, I har så kær. Eller gælder ytringsfriheden kun for de holdninger, I er enige i?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.