Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-tinget

Er du skattemartyr?

Merete Riisager (LA)
Merete Riisager (LA)

»Jeg betaler min skat med glæde!« Den holdning hører jeg ofte fremført salvelsesfuldt af politikere eller debattører fra venstrefløjen. Senest af Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der i Politiken forklarer, at den høje danske skat slet ikke er et problem (!).

I Danmark betragtes man i mange sammenhænge som et særligt godt menneske, hvis man betaler sin skat uden at kny – uanset hvor høj den er, og hvis man måske ligefrem varmer sig ved det. Så er man socialt anlagt al den stund, at skatten jo går til sygehuse, skoler og ældrepleje. Og det er da også sandt et stykke hen ad vejen. Men ikke hele vejen. For i Danmark har vi verdens højeste skattetryk uden at have verdens bedste velfærd, og en stor andel af de mange milliarder går ikke til pleje af ældre og syge, men til overadministration, projektmageri og tomt arbejde. Samtidig har det tårnhøje skattetryk direkte skadelige virkninger på borgeres velstand, frihed og muligheder for at forsørge sig selv.

Ikke at ville reducere det samlede skattetryk i Danmark er derfor ikke spor socialt ansvarligt. Det er faktisk det stik modsatte – det er både snæversynet og selvoptaget. Der er opstået et decideret ”skattemartyrium”, hvor fortællingen om den høje skat som et fælles gode rent faktisk undergraver muligheder for at forbedre vilkårene for mange danskere.

Danmark har verdens højeste skattetryk, og det har store omkostninger. Ikke nødvendigvis i så høj grad for skattemartyrerne selv, men for en række andre grupper af borgere. Her er nogle eksempler:

-       Danske familier er samlet set nogle af de, der arbejder flest timer i OECD. Et højt skattetryk betyder, at både mor og far arbejder, så der kan blive råd til at have gode rammer for familien. Det er svært at kunne betale de høje priser på bolig, biler og fødevarer på kun én lønning. Og det er svært at få tid til at være sammen med de børn, man har sat i verden.

-       Danskerne betaler verdens højeste energipriser og nogle af verdens højeste priser på fødevarer og biler. Vi får meget mindre for pengene, når vi skal købe en god og sikker bil til familien end vores europæiske naboer.

-       Job til ufaglærte drives ud af landet. Danmark tabte omkring 200.000 job under krisen. Mange af dem var industri- og produktionsarbejdspladser. Det er dyrt at producere varer i Danmark set i forhold til vores nabolande. Den største synder er skattetrykket.

-       Skattetrykket holder svage borgere ude af arbejdsmarkedet. Når skatten er høj og ydelserne er høje, bliver kravene til produktivitet på selv de laveste løntrin også tårnhøje. Det presser mennesker, der ikke kan holde et højt tempo og en høj produktivitet ud af arbejdsmarkedet og parkerer dem på passiv forsørgelse.

Men hvis det høje skattetryk har så omfattende skadevirkninger, som jeg påstår, hvorfor så holde fast i det? Ja, det spørger jeg sådan set også om. Og det er her, »skattemartyriet« kommer ind i billedet. For selvom det er direkte ulogisk at hæge om bevarelsen af verdens højeste skattetryk, kan det give en rar følelse i maven at hævde, at alt er godt, og hver en krone går til de, der har behov. Måske er det sådan, at mange af de fremmeste skattemartyrer, ikke er udsat for en akut risiko for at miste deres arbejde, og derfor ikke tænker på, hvor store omkostninger, det har for slagteriarbejderen i Faaborg, når jobbet ryger syd for grænsen? Dette gælder i hvert fald for en kvinde som Bente Sorgenfrey. Bentes job ligger ikke først for at blive udkonkurreret på et europæisk jobmarked, og Bente går formentlig heller ikke med tanker om at starte egen eksportvirksomhed. Hun kan formentlig ikke optimere sin løn, og hun er heller ikke i umiddelbart i fare for at ryge baglæns ud af et ufaglært arbejdsmarked.

Bente Sorgenfrey bidrager derimod, som skattemartyr, til fortællingen om uendelig omfordeling. Skattemartyrerne fortæller os, at det pres, der lægges på familierne kan løses ved mere omfordeling og at de arbejdsløses problemer kan løses ved endnu mere omfordeling. Det kan de naturligvis ikke.

Der kan ikke hentes mere frihed, mere omsorg eller mere velstand ved at dreje på skatteskruen. Det er en blindgyde. Derfor er den eneste farbare vej et direkte opgør med skattemartyreriet. Sæt skatten ned, så ingen betaler skat af de første 7000 kroner, de tjener. Fjern topskatten. Sæt selskabsskatten ned til 12,5 %. Fjern registreringsafgiften. Reducer afgifter på forbrugsvarer og energi.

Til gengæld skal den skat, vi betaler, gå til det, vi faktisk har behov for. Forskning og uddannelser af høj kvalitet. Omsorg for de ældre og de handicappede. Hospitalsudstyr og nyeste metoder. Det er med andre ord sund fornuft og omtanke for andre at gøre op med skattemartyriet i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.