Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
B-tinget

Der vil ikke blive lukket nogen gymnasier, hvis Dansk Folkepartis gymnasieudspil føres ud i livet

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF)

Der kommer snart valg og forhandlingerne om en reform af gymnasiet brød sammen i sidste uge. Det er formentlig de to faktorer, der har fået socialdemokraterne til at udsprede direkte løgne om Dansk Folkepartis gymnasie-udspil.

Socialdemokraterne påstår i deres nyhedsbrev skrevet af Ane Halsboe Jørgensen, at Dansk Folkepartis politik vil føre til, at en lang række gymnasier vil lukke, fordi der skal indføres adgangskrav, og der dermed vil komme færre i gymnasiet. Ane Halsboe påstår samtidig, at Dansk Folkeparti vil lukke HF. Begge dele er løgn.

I Dansk Folkeparti har vi foreslået, at man skal have 6 i gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve for at komme i gymnasiet. Gymnasiets faglige niveau skal hæves og undervisningen skal i højere grad være rettet imod universiteterne. Det vil naturligvis udelukke en del af den danske ungdom. Til dem, der gerne vil have mere boglig uddannelse, men som ikke ønsker det akademiske niveau – altså at gå videre på universitetet – vil vi til gengæld oprette en ny uddannelse. Den kalder vi Forberedelsesskole[1]. Den skal være mindre akademisk, men solid. For at komme på Forberedelsesskole skal man ikke have så højt et gennemsnit fra folkeskolen, som man skal have for at komme på gymnasiet. Med en eksamen fra Forberedelsesskole skal man kunne komme ind på de fleste korte videregående uddannelser (professionsbachelor-uddannelserne). Her kræves der i dag en studentereksamen.

Konkret har vi i Dansk Folkeparti foreslået at Forberedelsesskole oprettes som en reform af HF, hvor det nuværende HF spaltes i to: en forberedelsesskole samt det klassiske HF (en studentereksamen på to år for voksne). Det klassiske HF placeres på VUC. Forberedelsesskolen placeres på de nuværende HF-kurser og gymnasier. Vi vil bruge de samme bygninger, klasselokaler, bøger og lærere. Derfor vil der ikke blive lukket nogen gymnasier i Danmark. Undervisningen i de enkelte klasselokaler vil blot være anderledes, end den er i dag.

Som det er i dag går størstedelen af en ungdomsårgang bevidstløst i gymnasiet uden at træffe et gennemtænkt valg. Niveauet er følgelig faldet så meget, så man – sat på spidsen - snart kan begynde at husstandsomdele studenterhuer. Det er der ingen, der har glæde af. Derfor skal der gøres noget.

De udspil, vi er kommet med i Dansk Folkeparti, vil højne det faglige niveau i gymnasiet og styrke de unges mulighed for at bryde den sociale arv ved at kunne tage en uddannelse, der er mere fokuseret på deres egne evner og ambitioner. Og vi vil ikke komme til at lukke gymnasier rundt omkring i landet!

Det er trist, at socialdemokraterne begynder valgkampen på så lavt et niveau. Jeg har bedt Ane Halsboe om en undskyldning for udspredelsen af løgnene om Dansk Folkepartis gymnasiepolitik. Jeg venter stadig på den!

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.