Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylboomet anno 2015: Stort i Danmark – men større hos naboerne

Antallet af asylansøgere steg markant mindre i Danmark end i alle lande omkring os fra 2014 til 2015. Det er det »endegyldige bevis« på, at stramninger virker, siger integrationsminister Inger Støjberg.

Meget tyder på, at den danske strammerkurs har haft en betydelig effekt på antallet af asylansøgere. Foto: Bulent Kilic
Meget tyder på, at den danske strammerkurs har haft en betydelig effekt på antallet af asylansøgere. Foto: Bulent Kilic

Betyder det overhovedet noget? Betyder det noget for antallet af asylansøgere, når man som land strammer reglerne for flygtninge og asylansøgere? Eller vil presset blot fortsætte med uformindsket styrke?

Det spørgsmål har været centralt i dansk politik i løbet af de senere år, hvor både den tidligere og nuværende regering har gennemført talrige stramninger af de danske udlændinge- og asylregler i et forsøg på at sætte værn op imod den historiske strøm af flygtninge- og migranter.

Men i dag tyder meget på, at den danske strammerkurs har haft en betydelig effekt på antallet af asylansøgere.

På baggrund af de senest opdaterede tal fra Eurostat har Udlændinge- og Integrationsministeriet således lavet en samlet oversigt over, hvordan asyltallene udviklede sig fra 2014 til år 2015, hvor antallet af asylansøgere slog alle nyere tids rekorder og skabte politisk rumlen overalt på det europæiske kontinent.

Oversigten har følgende konklusioner:

Fra 2014 til 2015 steg antallet af asylansøgere samlet set med mere end 110 procent – altså mere end en fordobling – i de 28 EU-lande, som til sammen modtog mere end 1,3 millioner asylansøgere.

I Tyskland var stigningen på 135 procent, i Sverige 100 procent, i Norge 172 procent, i Finland næsten 800 procent, i Østrig 214 procent og i Holland 83 procent.

Men i Danmark var stigningen fra 2014 til 2015 med 42,6 procent langt lavere end i landene omkring os.

Derfor ender Danmark ifølge opgørelsen med at være dét skandinaviske land, der samlet set modtog færrest asylansøgere i 2014 og 2015 – langt færre end både Sverige og Norge og også en anelse færre end Finland, der ellers modtog suverænt færrest i 2014.

Og de tal beviser, at de mange stramninger har haft en stor betydning. Det mener i hvert fald udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):

»Vi har i årevis diskuteret, om stramninger af opholdsvilkårene betyder noget for antallet, der søger asyl. Men de her tal er det endegyldige bevis på, at det selvfølgelig har en meget, meget stor betydning for, hvor flygtninge og migranter vælger at søge hen,« siger hun.

Men derfor er antallet jo stadig historisk højt, også i Danmark?

»Det er rigtigt, at der fortsat kommer mange asylansøgere til Danmark – i mine øjne også alt for mange. Men det, som de her tal viser en gang for alle, er, at det har virket, at vi er gået så relativt hårdt til værks«.

I valgkampen talte Venstre om en egentlig straksopbremsning. Men det har I jo ikke kunnet levere?

»Nej, vi har ikke set en straksopbremsning. Det står jo klart for enhver. Men vi kan se, at tallene er steget mindre i Danmark end i alle andre lande omkring os. Og det viser, at stramningerne har haft en stor effekt,« lyder det fra Inger Støjberg.

Den norske asyl- og migrationsforsker, Jan-Paul Brekke, fortolker tallene på samme måde. Ifølge ham viser de, at det har en klar effekt på antallet af asylansøgere, at den tidligere og nuværende regering gennemførte stramninger – og at det skete samtidig med, at flere nabolande signalerede, at de ville tage imod flygtninge.

»Danmark var tidligt ude og stramme markant op og kommunikerede det klart ud, og dermed bekræftede man Danmarks omdømme som et restriktivt land. Den type information vil hænge ved og har haft en åbenbar effekt på tilstrømningen,« siger Jan-Paul Brekke, som er forskningschef ved analyseinstituttet IPSOS.

Han påpeger dog også, at både den svenske og tyske regering efterhånden har skiftet kurs og gennemført opstramninger.

»Dermed vil Danmark i mindre grad skille sig ud som et restriktivt land,« siger Jan-Paul Brekke.

En åbenlys effekt

Samme pointe har Ninna Nyberg, som er seniorforsker ved DIIS.

»Der er ingen tvivl om, at vores rimeligt bryske politik har givet ekko rundt omkring. Det interessante bliver så, hvordan det kommer til at se ud over tid, og hvad der sker i 2016, efter at både Tyskland og Sverige har strammet op,« siger hun.

Ifølge den radikale integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, er det på baggrund af Eurostat-tallene »svært at sige andet, end at stramningerne har haft en betydning«.

»Det er er jo så noget, vi alle kan tage til efterretning: At det er muligt at føre en effektiv skræmmekampagne, som får stor betydning for, hvor mange der flygter hertil. Det synes jeg bare ikke, at der er grund til at være stolt af. For så skubber man bare problemerne et andet sted hen,« siger hun.

Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, anerkender også effekten af stramningerne:

»Nationale stramninger kan helt åbenlyst have en betydning. Det svære er så at finde ud af hvilke stramninger, der har en betydning, og hvor længe den betydning varer.«

»Det vigtige er bare uanset hvad, at man ikke bruger stramninger til at træde de rettigheder, som asylansøgere har, under fode. Og at man ikke ændrer så meget på de livsvilkår, som folk har, når de kommer til Danmark, at det gør integrationsproblemerne endnu større,« fortsætter han.

Under Thorning-regeringen blev mulighederne for familiesammenføring strammet, så flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte, først efter et år kunne søge om at få familien til Danmark. Efter valget har Løkke-regeringen strammet det til tre år, ligesom den blandt meget andet også har skåret i flygtninges økonomiske ydelser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.