Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylansøgeres evner skal kortlægges efter tre uger

Regeringen vil kortlægge flygtninges kvalifikationer tre uger efter, de er kommet til Danmark, så de hurtigt kan komme i job. Det er bedst for integrationen, lyder det fra uddannelsesministeren.

De nye flygtninge, der kommer til Danmark, skal arbejde, uanset hvor længe de skal være i landet, fastslog statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i sin nytårstale.

Og forud for Kommunaløkonomisk Forum, der afholdes torsdag i Aalborg, afslører regeringen nu en lille del af planen for, hvordan det skal ske, skriver dr.dk.

Planen indebærer, at asylansøgerne allerede efter to-tre ugers ophold i et asylcenter i Danmark skal igennem en udredning, der kaldes en »fast track-løsning«. Den indebærer, at deres evner, uddannelsesbaggrund og lignende skal kortlægges og udredes, og derefter skal de bruges til at matche flygtningene med relevante kommuner og job.

I dag bliver flygtninge først systematisk udredt, når de har været på et asylcenter og kommer ud i kommunerne efterfølgende.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er overbevist om, at kortlægningen vil gavne integrationen for de flygtninge, der kommer til landet.

»Der kommer læger, ingeniører, eksperter og specialister hertil med evner. Det gælder om at få dem i gang. Det er det bedste for dem og den integrationsproces, de skal i gang med, for der er ingen, der tror, at krigen i Syrien er slut i morgen,« siger hun til dr.dk og tilføjer, at udredningerne skal op i et »højere gear«, så de flygtninge, der kommer nu, får et tilbud om en vurdering af deres uddannelser.

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der sidste år kom cirka 13.000 asylansøgere til Danmark, hvoraf halvdelen af dem var fra det borgerkrigshærgede Syrien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.