Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asger Aamund: »Trump er tiltrængt forandring, og hans kurs over for Rusland er fornuftig«

Donald Trumps første måned som amerikansk præsident er samlet set gået »rigtigt godt«, siger erhvervsmanden Asger Aamund. Trump har gjort en række fornuftige og gode ting, men han også kommet galt af sted med andre, lyder det.

Det har været en blandet landhandel.

Men når man kigger på den amerikanske præsident, Donald Trumps, første måned som præsident, er det alt i alt gået »rigtigt godt«.

Sådan lyder vurderingen fra erhvervsmand, Asger Aamund.

»Donald Trump har gjort en række fornuftige og gode ting, og så er han også kommet galt af sted med andre. Det har ikke været en 100 procent succes, men det har været en påkrævet forandring,« siger Asger Aamund.

Han understreger, at det ikke er Donald Trumps personlighed, der tiltaler ham. Derimod er det nogle af præsidentens politiske mærkesager, Asger Aamund er tilhænger af. Dem finder han nemlig både rigtig gode og nyttige.

Han nævner som eksempel indsættelsen af Neil Gorsuch som højesteretsdommer, som Aamund mener er en højtrespekteret, anerkendt og en dygtig jurist.

Men Asger Aamund er også tilfreds, når han kigger på den »offensiv«, som Donald Trump har taget imod den sammensværgelse, som der ifølge Aamund er mod præsidenten fra demokrater, flere medier, Hollywood og elitesportsfolk.

»De er ude på at nedgøre ham. Men i stedet for at lægge sig ned, går han i offensiven og kalder dem fake news, og hvad han ellers kan finde på. Det er en udmærket indstilling at have. For han er i krig med dem. De har erklæret krig mod ham.«

Det er netop den type tiltag, som Asger Aamund har savnet.

»Der har ikke været hæmninger for de ondskabsfulde og ofte løgnagtige historier, der er skrevet om ham,« kritiserer Aamund.

Som eksempel nævner Aamund, at kommentatoren fra den amerikanske tv-station ABC under præsidentens indsættelse sagde, at han kunne høre suset fra 30’erne, hvilket ifølge Aamund er en henvisning fra kommentatoren til, at der var nazistiske undertoner i talen.

Et andet eksempel, som Aamund fremhæver, er en artikel i amerikanske Time Magazine. Da gik kritikken på, at Donald Trump havde fjernet en byste af Martin Luther King fra det ovale præsidentkontor i Det Hvide Hus. Det viste sig, at der blot stod en person foran bysten på billedet, så journalisten ikke kunne se den.

»Hver eneste dag er der en lavine af ondskabsfulde historier om ham, som ikke passer,« siger Aamund.

»Det er fuldstændigt idiotisk at gå ind i den diskussion«

Asger Aamund er kendt som erhvervsmand i Danmark, der ofte deltager i den offentlige debat. Han har både bestyrelsesposter bag sig, og så har han tidligere været koncerndirektør i Rockwool. Mest kendt er han dog nok for at være både bestyrelsesformand og storaktionær i Bavarian Nordic, en international bioteknologisk virksomhed.

Trump er blevet kritiseret for, at han har kaldt sande nyheder for såkaldte fake news. Således har der været heftig debat om et billede fra præsidentens indsættelse. Billedet viser færre mennesker til Donald Trumps indsættelse end til tidligere præsident Obamas. Men Donald Trump hævder, at der var flest til hans indsættelse. Og det er også et kritikpunkt for Asger Aamund.

»Det hører også til på minussiden. For det er fuldstændigt idiotisk at gå ind i den diskussion. Washington ligger midt i det demokratiske smørhul. Derfor vil det demokratiske bagland være til stede, når en demokrat vælges. Der vil ikke være ligeså mange til stede, når en republikaner indsættes. Den diskussion kan han ikke vinde. Men han er den præsident, der har haft flest tilskuere, hvis man tager de elektroniske medier med.«

Men det er ikke kun sande nyheder, som Donald Trump har fået kritik for at kalde »fake news«. Han er ligeledes selv blevet grebet i usandheder. Senest drejede det sig om valgmandsstemmer, som officielt kårer den amerikanske præsident. Donald Trump hævede, at han havde fået den højeste margin i valgmænd. Det var dog ikke helt korrekt, da både Obama og Bush fik flere.

»Der er ingen tvivl om, at han ofte omgås sandheden noget kreativt. Og samtidig farer af sted med historier, han ikke burde. Det er noget af det, han kan bebrejdes for. Det er forkert.«

Hvad betyder den form for usandheder for demokratiet?

»Det er et almindeligt politisk træk. Men jeg kan ikke på nogen måde støtte politikere, hvad end de er præsidenter eller statsministre, hvis de forsøger at bilde befolkningen noget ind.«

Men det ændrer ikke din samlede opfattelse af Donald Trump som en ”fornuftig præsident”?

»Nej, det, der betyder noget for mig, er, om hans politik er en ændring til det bedre. Han er den første amerikanske præsident, der vil tage opgøret med den islamiske ekstremisme. Så skal vi forhåbentligt ikke længere høre det sludder med, at islam er fredens og kærlighedens religion. At den er blevet hijacket af nogle få terrorister. Det opgør har han taget, og det er modigt at tage.«

Derfor kan Aamund heller ikke genkende kritikken af, at Trump er en trussel mod demokratiske retsstat.

Ok at kritisere domstole

»Han er valgt demokratisk. Og han har ikke udtalt sig mod den demokratiske sekulære retsstat. Jeg kan ikke se, at der skulle bo en antidemokrat i ham.«

Han har kritiseret domstolenes beslutning om indrejseforbud. Er det ikke netop at gå i mod de demokratiske institutioner og værdier?

»Nej. Tværtimod. Det er yderst demokratisk. For hvem vogter vogterne? Der er ikke nogen, der skal være hellige i et demokratisk samfund. Ligesom man kritiserer de folkevalgte politikere, kritiserer man også domstolene. Det gør vi også i Danmark. Bare fordi man sidder i højesteret, er man ikke skærmet fra offentlig kritik.«

Asger Aamund synes derimod, at det netop er fornuftigt, at den amerikanske præsident kritiserer en dom, hvis han er utilfreds med den. Adspurgt til, om det kan skabe mistillid blandt befolkningen, når Trump kalder højesteretsdommeren i sagen om indrejseforbud for »en såkaldt dommer«, svarer Aamund, at Donald Trump har et »farverigt sprogbrug«.

Men kan netop det farverige sprogbrug ikke skabe mistillid til for eksempel domstole?

»Nej. Det er semantik. Det er ligegyldigt.«

Tror du ikke, at borgerne tager til efterretning, når de hører dommere omtales som »såkaldt dommer« af deres præsident?

»Nej. Folk er jo ikke idioter. Det er i høj grad politikerne, der undervurdere borgernes sunde fornuft.«

Trump og Meryl Streep

Du nævner, at Hollywood er gået i »krig« mod Donald Trump. Han har kommenteret skuespiller Meryl Streeps udtalelser om ham i en tale. Er det en præsident værdigt at kommentere på en Hollywoodstjernes udtalelser?

»Ja, fordi de har stor indflydelse. Meryl Streep er en kunstner, som mange beundrer. Men hun har opført sig fuldstændigt idiotisk her. Hollywood vil have sådan et venligboerland. Det er ikke det, Trump står for.«

Lad os gå lidt mere i dybden med de politiske udmeldinger og tiltag, Donald Trump er kommet med. Først og fremmest har der været spørgsmålet om hans opbakning til NATO. Gambler han med den nationale sikkerhed, når han i en periode sår tvivl om NATO-samarbejdet?

»Han har ikke sået tvivl om NATO. Som Anna Libak (konstitueret chefredaktør på Berlingske, red.) så glimrende siger, er det selektive nyheder. Medierne udvælger omhyggeligt de nyheder, som er passende om Trump. Mens man derimod omhyggeligt udlader det, der er sandheden,« siger Aamund og tilføjer:

»Han har sagt, at han fuldt og helt vedkender sig NATO. Men han kræver, at de andre medlemslande betaler de to procent af BNP, som det hele tiden har været aftalen. Det kan jeg sandelig godt forstå, for Danmark er et af de lande, der i årtier er kørt på frihjul og har ladet USA betale regningen. Konsekvensen er, at vi i dag ikke er i stand til at forsvare os. Vi er tilbage til 8. april 1940 igen.«

Asger Aamund mener derfor, at det er lande som Danmark, som ikke lever op til aftalen, der har svigtet NATO. Ifølge aftalen mellem NATO-landene, skal hvert land nemlig bruge to procent af BNP på forsvaret. Det er der kun få lande som bl.a. USA, der gør, og altså ikke Danmark.

Men er det ikke netop at så tvivl om NATO, når han siger, at han kræver de to procent samtidig med, at det ikke er alle lande, der lever op til det på nuværende? Kan det ikke få Rusland til at teste det af, så længe flere lande ikke betaler to procent af deres BNP på NATO?

»Det kan ikke være at svigte NATO, når man bebrejder folk, at de ikke overholder deres aftaler. Vi har selv gennemhullet NATO, når vi ikke lever op til aftalen. Det er ikke Trump, der har gjort det.«

Muren om Mexico er udmærket løsning

Hvad angår den mur, som Donald Trump bebuder, han vil bygge langs den amerikanske grænse til Mexico, finder den amerikanske præsident også her støtte fra Aamund.

Asger Aamund kalder det for »idioti« at lade grænsen være åben, så enhver kan komme ind. For et land er ikke en suverænstat, hvis alle kan komme ind og bosætte sig i landet, siger Asger Aamund.

Alternativet til en mur er i Asger Aamunds øjne at lægge sig fladt ned på ryggen. Derfor er en mur en udmærket løsning set i lyset af de problemer, som USA har med både immigranter og narko, der kommer over grænsen fra Mexico, siger Aamund.

Med samme udgangspunkt bakker erhvervsmanden op om det indrejseforbud, Donald Trump har forsøgt at indføre. Helt konkret forbyder indrejseforbud samtlige borgere fra syv forskellige muslimske lande at gøre deres entré i USA.

»Jeg synes, det er ganske fornuftigt.«

Han mener, at kritikerne ikke kan se det strategiske perspektiv i indrejseforbuddet. For ifølge Aamund vil Trump indsætte et »altødelæggende« angreb mod Islamisk Stat. De få IS-tilhængere, der vil undslippe, vil søge mod netop de lande, som Trump har indført forbud mod, siger Aamund.

»Han vil sikre sig, at der ikke kommer import fra netop de stater af islamiske krigere til USA.«

Hvis vi afslutningsvist skal vende hans imødekommenhed over for Rusland, som også har fyldt meget i debatten om hans første tid som præsident. Hvad er så din holdning til det?

»Det er særdeles fornuftigt. Forholdet har været præget af en enorm dæmonisering af Rusland.«

De har jo også annekteret Krim…

»Ja, men hvis vi ser historisk på det, lovede vi russerne, efter Sovjetunionen brød sammen, at vi ikke ville lave de gamle Warszawapagt-lande til medlemmer af NATO. Det svigtede vi. Det bliver af russerne set som en utrolig aggressiv handling. Hele Ukraine-spørgsmålet har været ømtåligt for russerne, fordi Ukraine har været en del af det russiske rige. Så når de flirter med NATO og EU, bliver det anset som en aggressiv handling med russiske øjne.«

»Jeg har forståelse for, at russerne agerer, som de gør. Selvom jeg selvfølgelig er imod annekteringen af Krim.«

Er det så ikke fornuftigt, at Vesten agerer, som vi gør ved at sanktionere Rusland? Eller er Trumps måde den rette vej?

»Han gør det rigtige, for vi må sørge for, at det standser på et tidspunkt. Vi kan ikke få en vidunderlig demokratisk løsning med Putins Rusland. Men vi kan få en aftale, så han garanterer, at der ikke sker noget med de baltiske stater. Vi er nødt til at se på realiteterne, som de er. Vi får ikke gennemtvunget noget med sanktionerne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.