Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asger Aamund efter Venstre-profils »hysteriske« fyring: »Der er en bitter smag af heksejagt over det her«

Arkivfoto.
Arkivfoto.

V-profilen Jakob Engel-Schmidt stopper som underdirektør hos handelsskolen Niels Brock, efter det er kommet frem, at han er blevet dømt for at have kørt bil med kokain i blodet i juli 2017.

Han er også på ubestemt tid udelukket som paneldeltager i TV 2 News-programmet 'News og Co.' og han er blev frataget sin opstillingskreds i Lyngby Taarbæk.

Det er en alt for hurtig reaktion, mener den kendte danske erhvervsmand Asger Aamund, der i 2012 har udtalt til BT, at han ikke ser noget problem i, at man tager kokain ved selskabelige lejligheder, mens man har en topstilling i en virksomhed. En holdning han holder fast ved i dag.

»Jeg synes, det er hysterisk. Selvfølgelig er det dumt at køre bil, når man er påvirket af kokain. Det får han sin straf for, og det, synes jeg, er rimeligt nok, og så kan han være en samfundsborger igen som alle andre. Hvorfor han ikke længere kan være hos Niels Brock eller TV 2, kan jeg ikke se,« siger han til BT og fortsætter:

»Han har jo ikke siddet og solgt stoffer til dem (Niels Brocks-studerende, red.).«

Aamund har mange års erfaring inden for erhvervslivet, og han havde valgt en anden tilgang.

»Hvis det havde været en dygtig mand, jeg var glad for, ville jeg tage en alvorlig samtale. Her ville jeg gøre det klart, at en gang var ok, men hvis han gjorde det en gang til, viser det, at man ikke er egnet til at være der. Så er du en serieforbryder. En enkelt fejl og dumhed skal man altid kunne tilgive. Jeg ville ikke have fyret den direktør.«

Han mener, at der er tale om en decideret heksejagt, hvor det først og fremmest handler om at vaske hænder og fordømme Jakob Engel-Schmidt.

»Efter noget tid tænker ingen længere på det. Jeg kan ikke forestille mig, han ikke skal have en fremtid i politik eller noget. Han er en kvik og velbegavet fyr, der har begået en dum fejl.«

Den 77-årige tidligere Bavarian Nordic-bestyrelsesformand mener dog, at Jakob Engel-Schmidt burde have sagt det til sin arbejdsgiver. Især fordi han er en offentlig person, og disse slipper sjældent fra mediernes søgelys.

»Det havde været rimeligt, at han havde fortalt sin arbejdsgiver om den her episode og dommen. Så havde han lagt kortene på bordet. Også selvom det ikke var nødvendigt at gøre, for det var ikke en forudsætning for hans arbejde. Han skal jo ikke i fængsel, og det er jo en privatsag. Alt der kommer som en overraskelse bliver arbejdsgivere sure over og så falder hammeren. Jeg synes, hammeren er faldet for hurtigt. Der er en bitter smag af heksejagt over det her.«

Jakob Engel-Schmidt har fået frakendt sit kørekort i tre år, og han får en bøde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.