Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arbejdstilsyn får smæk for Siemens-fejl af minister

Arbejdstilsynet tav om Siemens til beskæftigelsesminister, som fejlorienterede Folketinget, og nu kritiserer.

København. Siemens Wind Power bad i 2007 Arbejdstilsynet om dispensation til at sprøjte vindmøller med epoxy. Det burde tilsynet havde taget højde for i sagsbehandlingen dengang.

Det gjorde tilsynet imidlertid ikke, og oplysningen indgår heller ikke i den Siemens-redegørelse, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) for nylig fik fra Arbejdstilsynet.

Det oplyser ministeren, som kalder det en "klar fejl".

Da han ikke var orienteret, gav han 27. maj forkerte oplysninger i et samråd med Folketingets beskæftigelsesudvalg. Det beklager han torsdag i et brev til udvalget.

- Disse oplysninger har vist sig ikke at være korrekte - det beklager jeg. Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, og det har jeg gjort klart over for Arbejdstilsynet, siger Jørn Neergaard Larsen i en skriftlig kommentar.

Ministeren sagde på samrådet, at Siemens Wind Power og Arbejdstilsynet har begået fejl.

Brugen af epoxy og isocyanater har ført til knap 64 arbejdsskadesager om syge medarbejdere hos Siemens, har DR afsløret.

I brevet til udvalget kritiserer ministeren Arbejdstilsynet.

- Jeg finder det utilfredsstillende, at Arbejdstilsynet har udstedt den pågældende dispensation i 2007 på et forkert og mangelfuldt grundlag. Det har betydet, at dispensationen er givet efter lempeligere regler, siger Jørn Neergaard Larsen.

Han skoser også Arbejdstilsynet for, at det ikke indgår i redegørelsen, fordi Siemens' oplysninger ikke er journaliseret.

- På baggrund af ovenstående har jeg tilkendegivet over for Arbejdstilsynet, at jeg finder behandlingen af dispensationen i 2007 for utilfredsstillende, siger Jørn Neergaard Larsen.

- Jeg har i den forbindelse indskærpet over for Arbejdstilsynets ledelse, at jeg forventer, at der bliver fulgt op på, at medarbejdere i styrelsen er korrekt instrueret i at håndtere og journalisere indkomne oplysninger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.