Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antorini: Tænk drengene ind i gymnasiet

Undervisningen på landet skoler skal i højere grad tale til drengene, understreger undervisningsministeren, efter en ny undersøgelse afslører en karakterkløft mellem drenge og piger. Karakterforskellen er ingen hæmsko for, at drengene kommer i gymnasiet, mener professor.

Undervisningen i klasselokalerne rundt omkring på landets skoler skal tale til drengene og motivere dem til at lære mere, så de kan få en plads på gymnasiet.

Det fastslår undervisningsminister Christine Antorini (S), efter en ny analyse fra tænketanken Kraka bragt i Politiken tirsdag viser, at drenge halter mere efter piger i dansk og matematik end tidligere. Hvor pigernes karaktergennemsnit i 2008 var 0,5 karakterpoint foran drengenes i de to fag, var karakterkløften i 2013 øget til 0,8.

»Det er desværre noget, vi har kendt til længe. Og det er også derfor, at det er en af de ting, vi har adresseret med den nye skolereform. Vi ved, at mere bevægelse, IT og teknologi er nogle af de redskaber, der er med til at gøre teori konkret og motivere drengene til at lære mere,« siger Christine Antorini

Kraka advarer om, at et karakterkrav på de gymnasiale uddannelser, som netop nu diskuteres af politikerne under forhandlingerne om en ny gymnasiereform, vil ramme drengene hårdere end pigerne netop på grund af karakterkløften.

Christine Antorini fastslår dog, at man med et adgangskrav på 02 til de gymnasiale uddannelser, som regeringen ønsker, sagtens vil kunne tage højde for, at der er forskel på drenge og piger.

I Venstre er uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V) enig i, at det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges, så den motiverer både drenge og piger. Men når det gælder karakterkravet, understreger han, at et adgangskrav på 02 er for lidt. Venstre holder fast i 4.

»Vi skal sende et klart signal til både drenge og piger om, at det har nogle konsekvenser, hvis ikke man strammer sig an, når man går i folkeskole. Og det, man skal huske, er, at et karakterkrav på 4 på ingen måde er en uoverstigelig barriere. Hvis man tager sig sammen, så kan man sagtens nå et 4-tal i dansk og matematik,« fastslår Esben Lunde Larsen.

At karakterforskellene mellem drengene og pigerne blandt drengene vil opleves som en hæmsko for at komme i gymnasiet, tror professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Peter N. Allerup dog ikke på.

»Forskellen i undersøgelsen er minimal. Hvis der overhovedet er en. I 7.-8. klasse læser piger generelt hurtigere end drenge, mens drenge kan lidt mere matematik, end piger kan. Men når vi kommer frem til 9. klasse, hvor eleverne bliver vurderet, så er der ikke de store kønsforskelle,« siger professoren.

I Danmarks Lærerforening ser formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen, dog eventuelle karakterkrav på 4 eller 7 som et problem for drengene:

»Det er problematisk, hvis man laver et karakterkrav, som er for højt og derfor gør forskel på drenge og pigers mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.«

Ifølge Antorini er den gyldne løsning for at sikre, at drengene bliver tænkt ind i gymnasiet, en kombination af undervisning, der motiverer drengene, samt adgangskravet på 02.

»Med det samme adgangskrav på 02 i både matematik og dansk kan man efterfølgende hæve de faglige krav undervejs på de gymnasiale uddannelser. På den måde skulle man også meget gerne kunne tage højde for, at der er forskel mellem drenge og piger, og også arbejde med undervisningsmetoderne på de gymnasiale uddannelser, så de også taler til drengene,« betoner undervisningsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.