Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mette Frederiksen vandt med den udstoppede hund

Mette Frederiksen havde ikke mange skæve toner i sit manuskript, men leverede ikke skyggen af nyhedsværdi. Læs Berlingskes anmeldelse af S-formandens folkemødetale.

Partiformand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen holder tale på Folkemødet 2016.
Partiformand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen holder tale på Folkemødet 2016.

Mette Frederiksen tog sine tilhørere med storm og indkasserede Folkemødets hidtil største bifald med sin partiledertale fra den store Scene. Det til trods for, at talen var fyldt med klicheer og blottet for konkrete initiativer.

Optakten var en smule ujævn. Før Mette Frederiksen kom på scenen, kunne hun lune sig ved de mange gamle og unge, der bad om en selfie med hende. Men kun lidt derfra kunne man høre en kvinde fra Speakers Corner berette om fordelene at tage cannabis rektalt, og da Peter Sommer som opvarmning for Mette Frederiksen entrede scenen, lød han som en, der godt ville leje en autotuner til at fjerne de værste unoder.

Jeg håber, at han rammer lidt flere toner rent til hverdag.

Mette Frederiksen havde til gengæld ikke mange skæve toner i sit manuskript. Hun vidste præcist, hvem hun talte til, og de skævede forventningsfuldt op til hendes første tale fra Folkemødets talerstol.

»Kom så, for Satan,« som min sidemand på en gang usentimentalt og nervøst udbrød.

Han fik en klassisk, socialdemokratisk tale i en takt, som de fleste klappede med på undervejs: Første roste hun alle dem, der tager slæbet, og derefter drejede talen om at bevare et velfærdssamfund, der bygger på  fællesskab, tillid og sammenhold. Om behovet for at tale mere sammen.

»Vi skal holde fast i det, der har gjort vores lille land stærkt.«

Partiformanden vendte sig imod regeringens planer om topskattelettelser og fortalte, at hun i stedet vil skaffe penge til arbejdspladser, velfærd til alle og glemte grupper: Dem, der har arbejdet i de fleste år, med tunge løft og de hårdeste job.

»De mennesker, der har slidt i årevis, har fortjent lige så gode senior-år som andre.«

Nogen løsning kunne Mette ikke anvise, men lovede at have fokus på disse mennesker i efterårets forhandlinger. Hun talte også om behovet for mere opkvalificering og uddannelse - igen uden at være konkret.

Hvordan opfyldte talen så de forskellige kriterier neden for?

Nyhedsværdi - Talen var drænet for nyheder - modsat DFs tale nogle timer tidligere.

Retorik - Mette Frederiksen brugte flere gange gentagelsen som retorisk greb: Jeg er da glad for....jeg er da glad for... . Publikum kunne også godt lide at høre hende sammenligne regeringen med en »moderne støvsugerbande«, der leder efter penge til skattelettelser.

Gennemslagskraft - Hendes performance var god, og hun havde et godt greb om sit publikum. Hun udstrålede en god energi, optrådte dynamisk og entusiastisk.

Humor - Et par steder fik Mette Frederiksen tilhørerne til at le. Bl.a. da hun understregede sin pointe om, at der er forskel i politik med en joke: Dyrlægen og dyre-udstopperen besluttede at åbne en butik sammen. De kunne ikke rigtigt blev enige om, hvad sloganet skulle være, men så kom det: »Ligegyldigt, hvad der sker, skal du nok få din hund med hjem igen.«

Samlet bedømmelse:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.