Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anders Samuelsen gør det helt klart: »Jeg vil aktivt vælte Lars Løkke, hvis ikke topskatten sænkes«

I et interview med Berlingske gør LA-formand Anders Samuelsen det nu tindrende klart, at han - formentlig allerede inden årsskiftet - aktivt vil vælte Venstre-regeringen med et mistillidsvotum, hvis ikke topskatten sænkes med mindst fem procentpoint for alle Danmarks topskatteydere.

Hvis nogen havde troet, at Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, ville bøje af i sin kamp for topskattelettelser, så bliver den tvivl nu gjort fuldstændig til skamme.

Tværtimod gør Samuelsen - der for få timer holdt pressemøde på Christiansborg - det nu uden så meget som antydningen af et forbehold klart, at han aktivt har tænkt sig at bringe Lars Løkke Rasmussens regering til falds, hvis ikke topskatten sænkes med fem procentpoint.

Denne topskattelettelse skal gælde alle danske topskatteydere - også de allerrigeste - og sker det ikke, så vil Liberal Alliance fremsætte et mistillidsvotum i folketingssalen med det formål at vælte regeringen.

Et mistillidsvotum, som S-formand Mette Frederiksen tidligere har sagt, at hun uanset hvad vil stemme for.

Samuelsen gør det også klart, at dette formentlig vil ske allerede inden årsskiftet.

Anders Samuelsen, er Liberal Alliance fortsat klar til at vælte regeringen, hvis ikke topskatten lettes for alle danskere?

»Ja.«

Betyder det, at I aktivt vil vælte regeringen?

»Ja.«

Hvad vil I gøre for at gøre det?

»Hvis man udtrykker mistillid til en siddende regering, mens man er en del af det parlamentariske grundlag, så er det at vælte. Det er sådan parlamentarismen er i Danmark.«

Så I er simpelthen klar til at stille et mistillidsvotum til regeringen, hvis regeringen ikke imødekommer…

»Hvis du husker tilbage til sagen med Eva Kjer Hansen, så var det nok for Løkke, at der ikke var et flertal bag hende længere. Så var han nødt til at skifte hende. Sådan virker parlamentarismen. Hvis han kan høre, at opbakningen ikke er der længere, så trækker han sig.«

Vi så blandt andet Enhedslisten, der gik ud og sagde…

»Jo, men de trak ikke den parlamentariske støtte.«

De sagde, at de ikke længere var støtteparti til den siddende regering.

»Men den siddende regering vurderede så, at hvis det kom til et mistillidvotum nede i salen, så ville der ikke være et flertal. Og det ville den ikke være i tvivl om denne her regering.«

Så I vil stille et mistillidsvotum inden årsskiftet i det tilfælde af, at regeringen ikke imødekommer jeres krav?

»Ja. Hvis man forestiller sig, at regeringen indgår en aftale og ville lette diverse skatter og har fået Socialdemokraterne med på det, så får de lov til at stemme det igennem, og så vælter vi dem.«

Så du siger helt klart og præcist til vælgerne, at du aktivt vælter regeringen med et mistillidsvotum, hvis der ikke kommer en topskattelettelse på mindst fem procentpoint til alle topskatteydere?

»Ja. Det er ligesom at være i kirke det her. Man skal ikke vakle.«

Hvorfor?

»Fordi, at en borgerlig-liberal regering skal være en borgerlig-liberal regering - ikke bare af navn, men også af gavn. Der er mange gode ting i det, som regeringen har spillet ud med. Men det er også vigtigt at føre en aktiv værdipolitik. Gå op imod janteloven. Gå op imod laveste fællesnævner.«

Man kan sige det sådan, at Liberal Alliance er villig til at vælte en borgerlig regering for at gøre de rigeste rigere. Det er i hvert fald et af perspektiverne i det?

»Nej, for at gøre Danmark rigere. Det har ikke noget at gøre med at gøre de rigeste rigere. Det er et spørgsmål om at gøre Danmark rigere. Faktummet er fra alt økonomisk videnskab, at når vi hiver en krone ind i topskat, så koster det to kroner i velstand. Og omvendt: Hvis man giver en lettelse på en krone, så stiger velstanden med to kroner. Det er vigtigt for Danmark. Vi er et land, som har haft nulvækst i de seneste 10 år i gennemsnit. Det betyder, at vi relativt set bliver fattigere i forhold til lande, som har vækst. Det er færre muligheder. Det er færre muligheder for at hjælpe de syge, de gamle og de plejekrævende, og det skal vi ikke finde os i. Det skal vi have gjort op med. Og så er der værdipolitik i forhold til, at sige, man skal betale solidarisk i skat. Tjener du meget, så skal du betale meget. Tjener du lidt, skal du betale lidt. Men hvis du tjener meget, skal du ikke betale meget plus noget mere.«

Er regeringens fald den pris værd?

»Svaret er jo ja.«

Har Liberal Alliance ikke mulighed for at gennemføre mere af jeres politik med Løkke som statsminister end Mette Frederiksen som statsminister?

»Det samme spørgsmål kan du stille til Dansk Folkeparti. Men de skifter ikke side, fordi de mener, de får mest indflydelse herovre. Vi skifter heller ikke side. Vi er et borgerligt liberalt parti. Men vi vurderer den til enhver tid siddende regering på den politik, som de fører. Det er helt sikkert, at hvis man på forhånd siger, at vi giver en garanti for regeringens overlevelse, så får man meget lidt indflydelse. Og så rykker man ikke på den værdipolitiske dagsorden. Det agter vi at gøre. Vi har sat et krav, som er nemt at imødekomme. For er det her et krav, som kan sammenlignes med, at Dansk Folkeparti har en rød linje med, at der ikke må komme minusvækst. Måske har de en linje, der hedder, at der ikke må komme under 0,3 eller 0,4 procent offentlig vækst. Alle partier har røde linjer. Nogle siger dem højt. Andre gør ikke. Vi har sagt det højt.«

Men Dansk Folkeparti har ikke stillet et ultimativt krav, der hedder, at hvis ikke de får det opfyldt, så vælter de regeringen. De har I jo gjort?

»Man ved, at det er sådan. Der er ingen forskel på det her. Der er ikke nogen. Det kan man se i regeringens udspil, hvor de spiller ud med 0,5 procent vækst i den offentlige sektor. De ved godt, at de ikke kan spille ud med noget, der hedder -0,1 procent vækst, hvis de vil have Dansk Folkepartis opbakning.«

Det krav du formulerer her.. Du vil simpelthen hellere have Mette Frederiksen som statsminister end at slække på kravene?

»Nej. Jeg vil meget nødig have Mette Frederiksen som statsminister. Men jeg vil også meget nødig bare være stemmefattig.«

Regeringen vil lette topskatten for dem, der tjener mindre end én million kroner. Samtidig vil regeringen bl.a. lette på skatten for aktie- og kapitalindkomster og på andre måder tilgodese det danske erhvervsliv. Alligevel gør I topskattelettelser for Danmarks 40.000 rigeste til et kardinalpunkt. Stirrer I jer blinde på en detalje?

»Nej, det gør vi ikke. Det her er et spørgsmål om, hvordan man kommer folk i møde, som tjener mere. Folk, der kommer i en situation, hvor de får succes med deres virksomhed, får skabt en masse arbejdspladser, og ud af det kommer, at de også måske i en årrække tjener mere. Hvordan møder vi som stat og fællesskab de mennesker? Møder vi dem ved at sige: Det var dejligt og tak, fordi du betaler 40 procent af den næst-tjente krone og den næst-tjente krone og den næst-tjente? Eller gør vi det ved at sige, så skal du betale en strafafgift? Jeg mener ikke, det er rigtigt at møde dem ved at sige, de skal betale en strafafgift. Selv hvis det lykkes med de fem procentpoint, vil der stadig være en strafafgift på ti procent. Vi taler ikke om nu og her at fjerne hele topskatten. Det viser bare, hvor imødekommende og blid jeg er. Vi taler om at tage fat på en nedtrapning af topskatten.«

Du forklarede forleden, at topskatten skal lettes for at skabe vækst og hjælpe de mennesker, der ikke er plads til på arbejdsmarkedet. Du formulerede dig også ved at sige, de rigeste skal nok klare sig. Set i det lys burde du så være tilfreds med det forslag, regeringen har lagt frem nu?

»Nej, for det jeg lagde frem var et minimum. Det var red line. Det var i forvejen at være gået meget langt væk fra det vi ønsker. Sådan er vi. Vi er meget fremkommelige.«

Regeringen vil nok mene, at den rækker hånden frem mod LA og på trods af DFs modvilje mod at sænke topskatten...

»Jamen, så forstod de jo ikke hvad, det var, vi sagde. Fordi så skulle jeg have sagt, at den røde linje er helt væk med topskatten, og så kunne Lars Løkke være kommet og sagt, at vi tager kun fem procent af den. Men vi sagde ikke hvad vores maks-krav er, men hvad vores minimumskrav er. Og så prøver man at komme nedenunder den. Oven i købet på en måde så det skal fremstå som om, vi er ubehagelige mennesker, der kun kæmper for de rige. Den dagsorden køber jeg ikke ind på. Det er en christiansborgsk måde at tænke på. Det fremmer ikke gode løsninger.«

Føler du, at Løkke og i et eller andet omfang også Dansk Folkeparti forsøger at tryne jer til at makke ret?

»Nej, der foregår en politisk kamp, og man har forskellige værdier, man kæmper for, og det er fair nok. Jeg ønsker ikke at tryne nogen. Jeg har sagt, at alt hvad de måtte komme med fra Dansk Folkepartis side, fra regeringens side, det er vi villige til at kigge på. Vi afviser ikke noget på forhånd.«

Lad os sige, at det ender med, at Løkke indgår en aftale uden om Liberal Alliance eksempelvis med Socialdemokraterne...

»Så vælter regeringen.«

Så stiller I et mistillidsvotum til Lars Løkke Rasmussen?

»Der kommer ikke til at være en situation - det sagde jeg også på pressemødet -, hvor der indgås en aftale uden om Liberal Alliance eller en aftale, som har konsekvenser for de kommende finanslove uden om Liberal Alliance. Det kommer ikke til at ske.«

Hvis der kommer folketingsvalg i løbet af efteråret, vil Liberal Alliance så pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister?

»Jamen, der kommer ikke valg. Jeg har ikke yderligere svar til det.«

I forhold til finansloven, så har du ikke tidligere sagt, at finansloven også er et ultimativt krav. Er det det?

»Jamen, det har det altid været. Sådan var det for Dansk Folkeparti gennem 00erne. Man kan ikke forestille sig, at man havde lavet en finanslov, uden at Dansk Folkeparti var med. Vi er ikke Enhedslisten. Vi er et aktivt arbejdende parti, som er indstillet på at indgå kompromiser for at indgå aftaler. Det er sådan set budskabet. Men at vi også har noget vi står fast på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.