Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anders Bondo kalder forløb op til lockout »en parodi«: Noget af tilliden er ødelagt

Kommunerne og SRSF-regeringen aftalte på forhånd lærerlockout i 2013, siger eksminister Annette Vilhelmsen.

ARKIVFOTO: Anders Bondo Christensen.
ARKIVFOTO: Anders Bondo Christensen.

Noget af tilliden er ødelagt, hvis det stemmer, når tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen siger, at Kommunernes Landsforening (KL) og SRSF-regeringen i 2013 på forhånd aftalte at lockoute næsten 50.000 folkeskolelærere.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Når man deltager i sådan et skuespil og samtidig oplever, at der bliver lavet en markant kampagne for at underminere lærernes og Danmarks Lærerforenings troværdighed, har det da nogle omkostninger. Det er helt klart,« siger Bondo.

Det er SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen, der i bogen "Søren og Mette i benlås" giver sin udlægning af, hvad der skete i 2013. Ritzau er i besiddelse af bogen.

Den officielle forklaring bag lockouten var, at KL og lærerne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst.

Og den daværende regering har hidtil nægtet, at lockouten var aftalt på forhånd.

Annette Vilhelmsens udsagn om, at lockouten var planlagt, »passer fuldstændig med den oplevelse«, Danmarks Lærerforening havde i 2013, siger Anders Bondo Christensen.

»Vi kom aldrig nogensinde i forhandlinger i forbindelse med den overenskomst. Det var et rent skuespil. Og det var det, fordi resultatet var givet på forhånd.«

»Arbejdsgiveren havde ingen interesse i at forhandle med os. Og derfor var vi igennem en parodi på et forhandlingsforløb,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.