Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

David Cameron vil lade agenter snage i snapchats

Den britiske premierminister vil i kølvandet på terrorangrebet i Paris ikke tillade, at ekstremister kan kommunikere uden for myndighedernes søgelys på krypterede tjenester som Snapchat, WhatsApp og iMessage, skriver Huffington Post. Over hele Europa diskuteres nye tiltag mod terror.

Hvis al-Queda er på Snapchat, og hvis Islamisk Stat bruger iMessage, så skal efterretningstjenesterne kunne læse med.

Det mener Storbritanniens premierminister, David Cameron, som for nylig fastslog, at terrorister ikke skal kunne bruge den slags tjenester, uden at myndighederne har mulighed for at overvåge, hvad der bliver snakket om.

»Vil vi tillade former for kommunikation, som simpelthen ikke er mulige at læse?« spurgte David Cameron og svarede selv:

»Nej, det vil vi ikke.«

Den konservative premierminister var ikke specifik, men ifølge flere medier som Huffington Post, New York Times og Time sigtes der mod tjenester som WhatsApp og iMessage, hvor folk kan sende beskeder til hinanden uden om det almindelige mobilnet. I skudlinjen er også Snapchat, en app hvor brugerne kan chatte med hinanden og sende billeder, som man kun kan se i få sekunder, før de forsvinder fra telefonen. Alle tre tjenester krypterer beskederne på en måde, så myndigheder ikke kan læse med, skriver Huffington Post.

Camerons udmelding referes i dagens udgave af Politiken, der bringer en historie om, hvordan lovforslag mod terror står i kø i Europa. Hvor Cameron vil give myndighederne adgang til krypterede tjenester, ønsker Europas regeringer at registrere alle flyrejsende, mens andre lande foreslår øget grænsekontrol ved unionens ydre og indre grænser.

Herhjemme har regeringen bedt politiet og PET melde tilbage, om de har behov for flere penge eller værktøjer i kampen mod terror, og justitsminister Mette Frederiksen (S) har til Ekstra Bladet udtalt, at »vi kan ikke opstille en bagkant for, hvor langt vi er villige til at gå«. Det foreløbigt mest opsigtsvækkende forslag er kommet fra DF's værdiordfører, Pia Kjærsgaard, som få timer efter terrorangrebet mente, at det kunne blive nødvendigt at ty til nødret. Et forslag, som partiformand Kristian Thulesen Dahl siden har  omdefineret til blot at betyde gennemsyn.

Eksperter forsøger at mane til ro.

»Det er en forfejlet debat, både her i Storbritannien og på europæisk niveau. Det var ikke mangel på antiterrorlovgivning, der førte til tragedien i Paris. Europa har masser af love imod terrorisme i forvejen. Det handler om at bruge dem rigtigt,« lyder kritikken i Politiken fra professor Steve Peers, ekspert i EU's retslige samarbejde og menneskeret ved University of Essex.

Politikens historie er ikke online, men kan tilgås via deres e-avis.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.