Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Da Thorning tog en fadøl og forbløffede Hans Engell

Hun var det unaturlige valg, der skulle få fortidens fløjkrige til at gå fløjten. Thornings tiår har dog stadig budt på intern murren, men også tegnet et billede af en modstandsdygtig formand. Med præference for peberbøf og kold øl.

Helle Thorning-Schmidt slog i 2005 Socialdemokraternes dengang politiske ordfører, Frank Jensen, i kampen om at stå i spidsen for partiet.
Helle Thorning-Schmidt slog i 2005 Socialdemokraternes dengang politiske ordfører, Frank Jensen, i kampen om at stå i spidsen for partiet.

Helle Thorning-Schmidt var slet ikke inde i billedet. I hvert fald ikke før både Henrik Dam Kristensen og Jan Trøjborg sprang fra som bud på en modkandidat til Frank Jensen.

Dermed røg tilsammen 16 års ministererfaring fra kandidatsedlen, og det blev i stedet det dengang nyvalgte folketingsmedlem, der i 2005 blev Socialdemokraternes ledende skikkelse.

10 år senere sidder Thorning stadig på den røde cheftaburet. Og tilmed også i Statsministeriet. I den anledning flød aviserne i går over med portrætter af partiformanden. Et af de rigtig gode af slagsen er Elisabeth Svanes »Ti år med Thorning« i Fyens Stifttidende.

Den politiske redaktør tager hele turen fra Trøjborg og Dams ti år gamle bordsamtaler til Thornings terrorhåndtering for to måneder siden.

Portrættet lægger dog fra land over en frokostaftale med Hans Engell, hvor den nyvalgte Thorning overrasker den daværende chefredaktør på Ekstra Bladet ved at bestille en peberbøf og en fadøl. Det snobbede ry gjorde ham ellers sikker på, at valget ville faldet på en salat. Hun var vel ufolkelig.

Frokosten fjernede fordomme hos Hans Engell. Men Helle Thorning-Schmidt er aldrig blevet en elsket formand for det gamle arbejderparti og har i lange perioder heller ikke været respekteret, som Svane skriver.

Til gengæld har Thorning flere gange høstet anerkendelse for sin evne til at lade kritik og hån prelle af.

»Helle Thorning-Schmidt var og er ikke ideolog, det er ikke hende, der støber de politiske kugler, ej heller hende, der alene formulerer de politiske tanker og projekter. Men, som hun for et par år siden sagde en aften, hvor der var lidt tid til at tale uforpligtende, er billedet af hende som den rene salgsassistent altså mere end fortegnet. Hun jamrede ikke over beskrivelsen, det var mere en tør og bidende konstatering af tingenes tilstand,« skriver Svane.

Du kan læse hele det glimrende portræt her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.