Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Udenrigspolitikken kan blive en ny slagmark for Løkke og Jensen

Lars Løkke Rasmussen har med sin udenrigsgransker givet sig selv en mulighed for at sætte sin udfordrer fra formandsopgøret i 2014, Kristian Jensen, på plads.

Nå, hvem bestemmer så egentlig over Danmarks udenrigspolitik – udenrigsminister og Venstre-næstformand Kristian Jensen (tv.) eller statsminister og V-formand Lars Løkke Rasmussen Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen
Nå, hvem bestemmer så egentlig over Danmarks udenrigspolitik – udenrigsminister og Venstre-næstformand Kristian Jensen (tv.) eller statsminister og V-formand Lars Løkke Rasmussen Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen

Startskuddet på en ny magtkamp mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen kan blive udløst mandag, når regeringens såkaldte udenrigsgransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, præsenterer sit bud på Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik.

For det utraditionelle set up med en ambassadør, der er udpeget til at komme med et stort forkromet forslag til en ny udenrigspolitik, er på ingen måde en idé, som manden fra Asiatisk Plads, udenrigsminister Kristian Jensen, har fundet på.

Tværtimod er det en, der er »groet i statsministerens baghave«, som Kristian Jensen selv har formuleret det over for Politiken. »Det er jo regeringen – og mig som udenrigsminister – der fører udenrigspolitikken.«

Dette vil så vise sig. Altså om det er udenrigsminister Kristian Jensen, der fører Danmarks udenrigspolitik, eller om det er statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Peter Taksøe-Jensens rapport kommer nemlig ikke blot til at dreje sig om, hvordan Danmark kan få en mere fokuseret udenrigspolitik. Udenrigsgranskerens rapport bliver også en ny tryktest på styrkeforholdet mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. Løkke kan således bruge rapporten som rambuk til at flytte udenrigspolitisk magt over i statsministeriet og at få udstukket en ny udenrigspolitisk kurs, som Jensen ikke nødvendigvis er enig i.

Med andre ord: Lars Løkke Rasmussen har med udpegningen af sin udenrigsgransker givet sig selv en mulighed for at sætte sin udfordrer fra formandsopgøret i 2014, Kristian Jensen, på plads.

Kristian Jensen har for så vidt allerede taget sine forholdsregler og opbygget sit eget bolværk.

Allerede tilbage i sommer begyndte udenrigsministeren sin egen granskning af Danmarks udenrigspolitik for at kunne finde frem til store besparelser, som hans ministerium var pålagt af Finansministeriet.

En proces der naturligvis samtidig også gik ud på at frede de områder, som Kristian Jensen selv fandt vigtige. Spareplanen – der bl.a. omhandler en nedprioritering af Balkan, Det Arabiske Initiativ og fredsprocessen i Israel og Palæstina – udstikker for så vidt allerede en ny dansk udenrigspolitisk kurs.

Men oven i de allerede iværksatte nedskæringer kommer nu udredningen og udspillet fra Peter Taksøe-Jensen. Han har allerede løftet lidt af sløret for, hvor han vil lægge snittet for en udenrigspolitik. Han vil føre en »interessebaseret« udenrigspolitik, der vil betyde mere fokus på vores nærområder, herunder Arktis, og et bevidst fravalg af engagement i fjernere dele af verden, hvor danske interesser er mindre åbenbare.

Sådan noget skiller hurtigt vandene, og ikke mindst venstrefløjen og humanitære organisationer vil hurtigt komme op i det røde felt over en udenrigspolitik, hvor f.eks. hjælp til at bekæmpe fattigdom i Afrika bliver beskåret.

Andre vil juble over en mere snæver interessebaseret dansk udenrigspolitik. For eksempel finder Dansk Folkeparti, at Danmark for at få maksimal effekt af sin stadig mindre økonomi til at føre udenrigspolitik og drive ambassader bruger al sin energi på højst tre lande i verden i stedet for at have blækspruttearme ude over det hele.

SF har ikke overraskende på forhånd gjort klart, at partiet ønsker en »mindre krigerisk udenrigspolitik« – altså et opgør med den aktivistiske og militaristiske udenrigspolitik, som skiftende røde og blå regeringer har ført siden 90erne. Senest med beslutningen om at deltage militært med blandt andet jagerfly og elitesoldater mod terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Den aktivistiske og USA-tro udenrigspolitik, som krigen mod IS også er udtryk for, vil fortsætte efter Peter Taksøe-Jensens rapport. Denne er et bredt flertal i Folketinget enig om.

Men meget andet vil kunne blive ændret, og statsministeren får her en rapport i hånden, hvor han med en række anbefalinger kan skære udenrigstjenesten yderligere til.

Diskussionen kan blive formålstjenlig – men helt sikkert også brysk. Og et åbent spørgsmål er så, om statsministeren og udenrigsministeren vil være enige om det hele, eller om Løkke vil udnytte muligheden for at overtrumfe Jensen, efter at sidstnævnte for nylig kontroversielt og på ny luftede sine drømme om en dag at overtage roret fra førstnævnte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.