Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: Kraftfuldt team bag Mette Frederiksen

Den nye S-formand råder over et stærkt og kompetent hold.

To rutinerede herrer, Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon, er en del af Socialdemokraternes nye ledelse.
To rutinerede herrer, Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon, er en del af Socialdemokraternes nye ledelse.

Mette Frederiksen er stjernen på weekendens S-kongres i Aalborg.

Meget vil være lagt til rette for at styrke hendes lederskab, og fra tilskuer­pladserne vil partifæller og pressefolk være optaget af at se, hvordan hun klarer sin første egentlige kongres som Social­demokratiets førstekvinde.

Men skal man have det rigtige indtryk af partiets styrke, skal man ikke kun holde øje med lederen på scenen. Man bør i høj grad også fokusere på det hold, hun har samlet omkring sig. Og bundlinjen er, at der er tale om et stærkt og kompetent hold.

Som politisk ordfører er Nicolai Wammen en af de mest synlige, og her skal man ikke lade sig forlede af det venlige udtryk, som har gjort ham til en stemmemagnet ved både kommune- og folketingsvalg. Han er fagligt stærk med en stor viden hentet som både folketingsmedlem, borgmester samt europa- og forsvarsminister. Dertil kommer stærke strategiske og taktiske evner.

Lidt mere i baggrunden, men med ­afgørende roller på de indre linjer står Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon. Sass har i de senere år udviklet sig markant i rollen som erhvervs- og vækstminister, som har forlenet ham med stor faglig viden, som kombineres med hans kendte evner til at skabe alliancer og sikre disciplin. Internt er han også strategen, som spiller sammen med formanden.

Mens Sass i de seneste år har været tættest på Mette Frederiksen og har arbejdet aktivt for at sikre, at lederskabet skulle gå til netop hende, er det af nyere dato, at Bjarne Corydon er stemplet ind i inderkredsen. Bjarne Corydon var til det sidste 100 procent loyal over for Thorning – hvilket ikke altid blev opfattet som et ubetinget plus blandt mere kritiske partifæller – og i rollen som finansminister blev han ofte kritiseret for at føre blå politik og gøre »konkurrencestaten« til sit projekt. Men ingen partifæller sætter spørgsmålstegn ved hans lynhurtige hoved, engagement og økonomiske indsigt, som partiet har brug for. Nok så væsentligt har Mette Frederiksen også valgt at følge den ansvarlige økonomiske kurs, som Corydon slog ind på i Finansministeriet.

Udover disse aktører spiller rådgiveren Martin Rossen en central rolle som strategisk sparringspartner. Han har vist sit værd i Beskæftigelsesministeriet og Justits­ministeriet, hvor det ikke alene lykkedes at styre Mette Frederiksen uden om de mange landminer i terrænet, men også at føre hende frem som den naturlige formandskandidat. Alt i alt en bemærkelsesværdig præstation af Mette Frederiksen og Martin Rossen i betragtning af de mange svære sager, de skulle håndtere.

Herfra kan man zoome ud på de tidligere ministre, som sidder i folketingsgruppen, ligesom man kan lade blikket glide over de nyvalgte talenter. Samlet er det tydeligt, at S-holdet er solidt.

Da Thorning overraskende blev valgt som formand i 2005, var det en udfordring, at hun var så grøn. Hun var nyvalgt til Folketinget og havde aldrig været minister. Hun kom derfor til at betale dyre lærepenge på vejen frem. Problemet blev ikke mindre af, at hun ønskede at sætte et nyt hold uden at gøre brug af de erfarne kræfter – med undtagelse af Henrik Dam Kristensen. Dermed blev hun omgivet af folk, som hverken havde den fornødne erfaring eller indsigt, hvilket også kunne ses, da hun dannede regering i 2011. Alt for mange unødvendige fejl blev begået som en konsekvens af, at ingen – bortset fra Dam – havde prøvet at være minister og lede et land.

At det forholdt sig sådan, hang sammen med, at generationen før Thorning – det vil sige folk som Frank Jensen, Jan Trøjborg og Pia Gjellerup – alle mistede fodfæstet i de langvarige fraktionskampe i kølvandet på formandsopgøret mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen i 1992.

I dag er situationen fundamentalt forandret. Jo, Mette Frederiksen er ung, men hun har ikke desto mindre oparbejdet tung parlamentarisk erfaring, siden hun blev valgt til Folketinget i 2001. Hun er blevet skolet i tunge ministerier og testet som kommunikator i en uendelig række af debatter og interview.

Ser man på holdet omkring hende, gælder det også, at de fleste kender parlamentet indgående og har haft en nærmest lodret læringskurve som ministre.

Dette betyder ikke, at et comeback til magten nødvendigvis er nært forestående. Lars Løkke Rasmussen kan vise sig mere sejlivet, end mange forudser. Den strategiske udfordring med at tackle Dansk Folkeparti består. Endelig er der i rød blok markante forskelle på, hvordan partierne vil tilrettelægge den økonomiske politik, og der tegner sig oven i hatten en dyb værdimæssig kløft mellem S og de øvrige partier i lejren, især når vi taler om udlændinge- og flygtninge­politik. Skal de udfordringer overkommes, får Mette Frederiksen brug for al den erfaring og alt det talent, som hun har samlet omkring sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.