Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tænketanken: Sandheden om et nej

Afstemning. Et nej på torsdag vil svække politiet i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Konsekvensen af et nej den 3.december er i praksis, at dansk politi bliver amputeret i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, skriver Tænketanken Europa.
Konsekvensen af et nej den 3.december er i praksis, at dansk politi bliver amputeret i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, skriver Tænketanken Europa.

Nej-partierne har op til folkeafstemningen hævdet, at de kan garantere fortsat dansk deltagelse i det europæiske politi­samarbejde. Enten ved en mellemstatslig parallelaftale eller ved en begrænset tilvalgsordning, hvor Danmark kun tilvælger den nye Europol-forordning.

Nej-siden siger, at de sandelig også vil med i Europol – bare ikke lige på den måde, som ja-siden lægger op til. Men nej-sidens alternativer – uanset hvordan man analyserer konsekvenserne af dem – vil svække politiet i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Hvorfor dog det?

For det første: Danmark er ikke garanteret en parallelaftale fra EUs side. Vi har kun fået fire ud af seks af slagsen, vi har søgt om. EU bestemmer suverænt, om det er i EUs interesse. Og Danmark skal først overbevise Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet om det. Vi kan ikke være sikre på resultatet, og parallelaftaler tager typisk fem-seks år at få gennemført, så dansk politi vil med meget stor sandsynlighed glide ud af Europol i nogle år. Det er fakta.

For det andet: Der er tvivl om juraen. Både Kommissionens og Ministerrådets juridiske tjeneste har svaret, at Lissabontraktaten ikke giver Danmark mulighed for en parallel­aftale. Ifølge EU-juristerne skal vi benytte tilvalgsordningen. Det viser EU-topjuristernes svar på spørgsmål fra bl.a. Dansk Folkepartis europaparlamentarikere.

For det tredje: Selv hvis Danmark trods EU-juraen og alle odds får en parallelaftale, ved vi fra Norge, at det giver politiet ringere arbejdsvilkår, for de vil ikke kunne søge direkte og uhindret i Europols database. Man skal være fuldgyldigt medlem af Europol for at søge direkte i databasen.

For det fjerde: Danmark kan ikke bruge en begrænset tilvalgsordning uden at afgive suverænitet på alle dele af EUs retlige og indre anliggender. Det er ukorrekt, når nej-siden hævder, at man kan nøjes med at afgive suverænitet alene for Europol. Og selv begrænset brug af tilvalgsordningen kræver, at DF skal acceptere Schengen-grænse­samarbejdet og definitivt afstå fra gen­indførsel af den permanente grænsekontrol – i strid med partiets­ linje.

For det femte: Tilvælger Danmark kun Europol, som nej-siden foreslår, ender dansk politi udenfor i kulden i forhold til mange vigtige EU-regler: efterforskningskendelsen, bevisoptagelse og Eurojust-samarbejdet mellem medlemslandenes anklagemyndigheder. Og på sigt kan Danmark også falde ud af den vigtige arrestordre, der stadig er mellemstatslig, men om få år bliver overstatslig. Nej-siden har kritiseret alle disse EU-regler hårdt og ført kampagne mod dem. Derfor må vi i dag nøgternt set konstatere, at nej-siden ikke har fremlagt et samlet og troværdigt alternativ, der sikrer dansk politi lige så god adgang til de arbejdsredskaber, som andre EU-landes politistyrker har i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark bør også tilvælge de andre konkrete EU-regler med efterforsknings­kendelsen, bevisoptagelse, Eurojust og direktiverne imod menneskehandel, imod seksuelt misbrug af børn, cyberkriminalitet mv. Det kan Danmark ved et ja til tilvalgs­ordningen den 3. december, men nej-partierne stritter imod.

Konsekvensen af et nej den 3.december er i praksis, at dansk politi bliver amputeret i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det vil også stække os i kampen mod de terrorister, der opererer på tværs af grænserne. Europol bliver hjemsted for EUs nye anti-terrorcenter, som vil spille en nøglerolle i kampen mod terroristerne. Det er en hidtil overset pointe, men Danmark kan ikke bare nøjes med Europol eller at have adgang til Europols informationssystem. EUs regler hænger sammen på kryds og tværs. Uden et aktivt dansk tilvalg af arrestordren, efterforskningskendelsen, EUs fælles regler for bevisoptagelse og det kommende PNR-register for flypassagerer vil politiet ikke få de fornødne redskaber til at bekæmpe de grænseoverskridende terrornetværk. Det er den barske sandhed, som vælgerne også må forholde sig til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.