Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støttepartier kan tabe stort på at gå i regering

Historien har før vist, at små partier, der går i regering, kan tabe opbakning og sågar ryge helt ud af Folketinget. Det kan blive en udfordring for LA og C.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen byder De Konservatives formand Søren Pape Poulsen velkommen til forhandlinger på Marienborg mandag den 21 november 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen byder De Konservatives formand Søren Pape Poulsen velkommen til forhandlinger på Marienborg mandag den 21 november 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Efter SF gik i regering i 2011 svandt partiets vælgeropbakning drastisk. Fire år efter var SF mere end halveret. Tendensen har også gjort sig gældende, når andre mindre partier har forsøgt sig med at gå i regering. Det viser en gennemgang af Gallups politiske meningsmålinger fra 1957 og frem.

Det kan derfor også blive en udfordring for Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvis eller når de går i regering.

Det Konservative Folkeparti står i dag ifølge Berlingske Barometer til en historisk lav opbakning på 3 pct. – langt fra fordums tider som regeringsbærende parti. Til forskel har Liberal Alliance i Berlingske Barometer en opbakning på 7,2 procent. Opbakningen er vokset støt, siden partiet blev dannet for snart ti år siden.

Til sammenligning stormede SF frem i meningsmålingerne under de Venstre-ledede regeringer fra 2007 til 2011. Det var, indtil partiet gik til valg med Socialdemokraterne og vandt regeringsmagten. Ifølge Berlingske Barometer havde SF en vælgeropbakning på over 19 pct. i 2010. Det blev til 9,2 pct. på valgnatten i 2011. Og to år inde i regeringsperioden var opbakningen sølle 3,8 pct.

Ved at se på meningsmålinger foretaget af Gallup fra 1957 kan Berlingske påvise, at det ikke er første gang, at et parti er gået mere eller mindre til grunde efter at være indgået i et regeringssamarbejde. I 1957 gik partiet Retsforbundet i regering med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Dengang havde partiet en opbakning på 5,3 pct. Opbakningen svandt efterfølgende, og ved valget i 1964 blev partiet end ikke valgt ind.

I 1993 gik Centrum-Demokraterne for første gang i regering sammen med Socialdemokraterne, De Radikale og Kristeligt Folkeparti. Samarbejdet blev langt fra omkostningsfrit for Centrum-Demokraterne. Ifølge Gallup lå partiet til en opbakning på knap fem procent, da de gik i regering. Da Centrum-Demokraterne halvandet år efter forlod regeringen, lå partiet ifølge Gallup-målingerne lige omkring spærregrænsen. I 2001 var det definitivt slut for Centrum-Demokraterne i det danske parlament.

Generelt har ingen mindre partier i nyere tid formået at vinde opbakning, mens de har været en del af en regering ledet af et andet parti. Dog med undtagelse af Venstre som i slutningen af Schlüters regeringstid i meningsmålingerne voksede sig større end Det konservative Folkeparti. De Radikale formåede at ligge nogenlunde stabilt i 90erne i regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, og i størstedelen af den tid, Det konservative Folkeparti sad i regering med Venstre fra 2001 og frem, lå opbakningen til partiet stabilt.

Forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag er undervejs. Hvis det falder på plads, forventes det, at en ny borgerlig regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil blive præsenteret i den nærmeste fremtid.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.