Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

PC har fået luft under vingerne - men opgaverne er langt fra løst

Analyse: Forsvarsminister Peter Christensen løste opgaven og landede en aftale om nye kampfly. Nu venter forhandlinger om et forsvarsforlig, hvor han skal finde flere penge.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) kan roligt vende sig om og se sig selv i spejlet: Kampflyaftalen er hans politiske svendestykke. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Forsvarsminister Peter Christensen (V) kan roligt vende sig om og se sig selv i spejlet: Kampflyaftalen er hans politiske svendestykke. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Med aftalen om milliardindkøbet af nye F-35 Joint Strike Fighter-fly har forsvarsminister Peter Christensen løst den bundne opgave, som han sidste år fik overdraget af sin statsminister og partiformand, Lars Løkke Rasmussen.

Som bekendt blev PC – som han kaldes på Christiansborg – hentet ind som afløser for Carl Holst, der fik et katastrofalt kort ophold i Forsvarsministeriet.

Præcis som Holst havde Peter Christensen ingen nævneværdig indsigt i forsvars- og sikkerhedspolitik. Til gengæld besidder PC en række andre kompetencer, som statsministeren værdsatte og havde brug for: evnen til hurtigt at sætte sig ind i kompliceret stof, et indgående kendskab til forretningsgangen i Folketinget og solide erfaringer fra forhandlinger på topplan.

Af de grunde var det oplagt for Løkke at bede Peter Christensen om at træde ind på ministerholdet, selv om PC ikke opnåede genvalg sidste år, og selv om han havde annonceret, at han var færdig med politik.

Torsdag eftermiddag levede Peter Christensen op til chefens tillid.

Den dag blev et bredt flertal enige om at købe 27 eksemplarer af det superavancerede – og vanvittigt dyre – F-35-kampfly. Men det skete først efter hårde forhandlinger, som endte med, at SF og de Konservative forlod kredsen af partier, som stod bag sidste forsvarsforlig.

De to partier trak sig med hver sin begrundelse: SF ville ikke investere så meget i fly, mens de Konservative ville købe så mange, at kravet blev opfattet som urealistisk.

Undervejs forsøgte Peter Christensen at komme de Konservative i møde, og der blev etableret kontakt til den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen. Men allerede onsdag aften var analysen i Forsvarsministeriet og i regeringstoppen, at de Konservative stod så stejlt på sine krav, at det næppe ville kunne lykkes at lande en aftale.

Torsdag blev det endegyldigt konstateret, at sådan forholdt det sig. Dermed blev en historisk dag en realitet: Kredsen af forligspartier blev sprængt, og de Konservative endte helt ekstraordinært med at stå udenfor en aftale af vidtrækkende betydning for forsvaret.

Var det en streg i regningen for Peter Christensen, at de Konservative ikke kom med? Ja, for det er altid vigtigt, at store aftaler hviler på det bredest mulige grundlag.

Derudover har V-toppen brug for fornuftige relationer til de Konservative, når efterårets svære forhandlinger om bl.a. 2025-plan, finanslov for 2017 samt reformer af person- og boligskatter går i gang.

Når det er sagt, er holdningen i Venstre – samt i DF og LA – at de Konservative har ageret unødigt konfrontatorisk, og ingen bebrejder ministeren, at det ikke er lykkedes at få de Konservative med i aftalen.

Opgaverne for Peter Christensen er dog langt fra løst.

I horisonten lurer allerede forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Næste år er det således planen, at partierne bag den nye aftale om flyindkøb skal sætte sig sammen for at forhandle om rammerne for forsvarets økonomi for de næste fem år.

Her kommer forsvarsministeren og regeringen under et dobbelt pres:

Dels er der et ydre pres, der handler om, at amerikanerne er stærkt utilfredse med, at Europa ikke investerer nok i forsvaret og lever op til NATOs målsætninger. På det kommende NATO-topmøde i Warszawa 8.-9. juli ventes det, at USA kraftigt vil signalere, at de europæiske lande – herunder Danmark – er nødt til at bidrage med mere til den transatlantiske forsvarsalliance.

Dels er der et indre pres, som handler om, at forsvaret i de seneste år er blevet reorganiseret og har fået sparekniven at mærke, så det gør ondt. Der synes nu at være en stigende erkendelse af, at der skal tilføres flere ressourcer fremover – også fordi porteføljen af opgaver er vokset med bl.a. krav om effektiv terrorbekæmpelse, øget beredskab over for Rusland, tilstedeværelse i Arktis og fortsat deltagelse i internationale koalitioner.

I anbefalingerne fra den udenrigspolitiske gransker, Peter Taksøe-Jensen, som for nylig gav sit bud på de vigtigste prioriteter for den samlede danske udenrigspolitik – herunder forsvars- og sikkerhedspolitikken – blev det da også gjort klart, at Danmark bør investere flere penge i forsvaret.

Det er Peter Christensen og regeringstoppen sådan set helt enige i. Men pengene skal lige findes. Og i den forbindelse bliver det vigtigt, hvordan den kommende 2025-plan for dansk økonomi bliver skruet sammen, for planen vil i høj grad definere regeringens økonomiske råderum.

Selv om det uden tvivl bliver en stor udfordring at finde midlerne, er det mest sandsynlige dog, at Peter Christensen vil styre mod et nyt forsvarsforlig med flere ressourcer. Hvilket både skal ruste forsvaret til at løfte de mange opgaver og dæmpe frustrationerne hos de ansatte, der i praksis skal deltage i arbejdet med at sikre Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.