Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

På vej mod et rigmandsvælde?

Fantasillioner. Det hastigt voksende skel mellem rige og fattige i verden er kommet højt op på den globale dagsorden. Og det er ikke venstrefløjen, der fører an.

Warren Buffet Microsofts grundlægger, Bill Gates, er blandt verdens rigeste personer. På trods af krisen bliver de rigeste rigere og rigere i disse år. I dag er de 80 rigeste gode for mere end de 3,5 mia. fattigste.
Warren Buffet Microsofts grundlægger, Bill Gates, er blandt verdens rigeste personer. På trods af krisen bliver de rigeste rigere og rigere i disse år. I dag er de 80 rigeste gode for mere end de 3,5 mia. fattigste.

Er vi på vej mod et feudalt samfund, hvor det er nogle få ekstremt rige mennesker, der bestemmer i kraft af det, de kan købe, den magt, som størrelsen af deres virksomhed giver, og den indflydelse de kan købe sig til i form af valgbidrag og lobbyisme? Et rigmandsvælde, et plutokrati. Og er den stadig større afstand mellem rige og fattige i virkeligheden med til at bremse væksten i verden? Hvem havde troet, at det spørgsmål skulle blive topemne blandt verdens mest magtfulde og ivrigste støtter af den liberale, frie markedsøkonomi under World Economic Forum i Davos?

Som optakt til det eksklusive møde i denne uge viste en rapport, at verdens 80 rigeste nu har en formue, der er større, end hvad den fattigste halvdel af verdens befolkning – 3,5 millioner mennesker – besidder. Sidste år skulle der 388 af de rigeste til for at matche den fattigste halvdel af kloden. Uligheden er ekstrem, når man kigger på Bill Gates og hans ligemænd og sammenligner med verdens fattigste. Og den vokser år for år. Det er der ikke så meget nyt i. Det nye er, at den stigende globale ulighed det seneste år er kommet øverst på den globale økonomiske dagsorden anført af personer og organisationer, der ikke just kan betegnes som venstreorienterede freaks og revolutionære eller bare social­demokrater.

Ud over politikere, rigmænd og erhvervs­ledere i Davos er det USAs præsident, Obama, der er bekymret. I sin tale til nationen sidste år viede han 2014 til at bekæmpe ulighed, og i år bebudede han at ville hæve skatterne for de rigeste. Det er IMF-chef Christine Legarde, som siger, at den voksende ulighed kaster en mørk skygge over verdensøkonomien. Det er den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der har regnet sig frem til, at uligheden betyder mindre vækst i en lang række lande. Og det er sågar den katolske pave, som mener, at uligheden er roden til ondskab. Og så er det naturligvis den franske økonom Thomas Piketty, der har sammenlignet den globale tilstand med feudaltiden. Dengang førte en uretfærdig fordeling af de franske rigdomme som bekendt til revolution og rullende hoveder på Concorde-pladsen i Paris.

Få ønsker at gøre noget

Der er mange årsager til den stigende ulighed. Der er den globale konkurrence om lave skatter for kapital og virksomheder. Den amerikanske mangemilliardæren Warren Buffet undrede sig for et par år siden over, at han betaler en mindre skattesats end sin sekretær. Så er der skattely, globaliseringen og ny teknologi, der er med til at generere de enorme private formuer. Dertil kommer de stærkt stigende lønninger til direktører og superstjerner. Sidste år tjente Apples detaildirektør eksempelvis 470 millioner kroner med det hele.

Årsagen og problemets omfang er der ikke så stor uenighed om. Men når det kommer til at gøre noget ved det, så er villigheden knap så stor. Den amerikanske kongres vil formentlig blokere for Obamas skattereform. I Europa har man længe arbejdet på en finansskat og en ensartet minimumssats for selskabsskat, uden at der er udsigt til, at det kan gennemføres foreløbig. Dertil er skat stadig for meget knyttet til nationalstaten. Det samme gælder de næsten utopiske tanker om en global skat på finansielle transaktioner, som tidligere har været forslået af EU og andre. Hver femte i top 80 af verdens rigeste kommer fra finans- og forsikringsverden.

Så hvad sker der, når verden bliver et rigsmandsvælde, fordi disse milliardærer af von Andske dimensioner er i stand til at købe sig til politisk indflydelse? Ja, måske fører det til revolution og social opstand. Måske finder man ud af at regulere og beskatte på en måde, der er mere retfærdig, global og bidrager til den økonomiske vækst i stedet for at bremse den.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.