Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Nytænkning skal vende milliardunderskud på flygtninge

Staten skal ikke gribe ind, men LO og DA bør af egen vej aftale en indslusningsløn, så ikke-vestlige indvandrere får en lettere vej ind på det danske arbejdsmarked.

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelses­frekvens udgør i 2015 50 pct., mens personer med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Ser man specifikt på flygtninge, har DA fundet, at kun én ud af fire er i job efter ti år i landet. Foto: Thomas Lekfeldt
Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelses­frekvens udgør i 2015 50 pct., mens personer med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Ser man specifikt på flygtninge, har DA fundet, at kun én ud af fire er i job efter ti år i landet. Foto: Thomas Lekfeldt

Lars Løkke Rasmussen gjorde i sin nytårstale opmærksom på, at de nye flygtningestrømme risikerer at lægge beslag på det råderum, der er i dansk økonomi til skatte­lettelser og til øget offentlig service. Med det udgangspunkt lagde han op til, at de kommende trepartsforhandlinger skal have fokus på bedre integration af ikke-vestlige indvandrere.

Det er der al mulig grund til. Dels af menneskelige grunde, da det er bedre for den enkelte, hvis han eller hun kan forsørge sig selv og sin familie. Dels af hensyn til de offentlige finanser og dels, fordi virksomhederne de kommende år får brug for arbejdskraft­.

Ser man på, hvordan vi hidtil har klaret integrationsopgaven, så er der brug for en markant forbedring og nytænkning. Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelses­frekvens udgør i 2015 50 pct., mens personer med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Ser man specifikt på flygtninge, har DA fundet, at kun én ud af fire er i job efter ti år i landet. Den lave beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere indebærer en belastning af de offentlige finanser.

DREAM har for CEPOS beregnet, at ikke-vestlige indvandreres bidrag til de offentlige finansers holdbarhed udgør -½ pct. af BNP svarende til en svækkelse på 11 mia. kr. Holdbarhedsbidraget dækker over befolkningsgruppens betaling af indkomstskat og afgifter fratrukket deres træk på den offentlige service og overførselsindkomster i al fremtid. Hvis dette negative bidrag til holdbarheden af de offentlige finanser skal vendes til et neutralt bidrag, skal beskæftigelsen øges med 46.000 personer i 2020 og 55.000 på langt sigt.

Tallene indikerer, at integrationsudfordringen er betydelig, og at der er brug for nytænkning. DA konkluderede i deres Arbejdsmarkedsrapport fra 2012, at »De høje mindstelønninger gør integrationen på arbejdsmarkedet vanskelig, fordi job til personer med lav produktivitet kun bliver oprettet i begrænset omfang. Der bliver dermed stillet forholdsvis store krav til den indsats, en medarbejder skal levere«.

Det betyder i praksis, at den nuværende mindsteløn på 110 kr. i timen udelukker personer – herunder flygtninge – der kun kan producere for f.eks. 70 kr. i timen (pga. sprogproblemer og manglende erhvervserfaring).

Indslusningsløn øger beskæftigelsen

Derfor kan arbejdsmarkedets parter med fordel indføre en indslusningsløn startende på 70 kr. i timen. En løn, man må forvente, vil stige mærkbart og hurtigt i takt med bedre danskkundskaber og bedre udførelse af arbejdet. I CEPOS har vi beregnet, at en indslusningsløn på 70 kr. i timen vil øge beskæftigelsen med 7.000 personer på langt sigt. Vi anbefaler ikke, at staten griber ind i løndannelsen, men opfordrer i stedet LO og DA til frivilligt at aftale en indslusningsløn, så ikke-vestlige indvandrere i større omfang får adgang til løn- og jobstigen.

Danske virksomhedsledere er positive over for forslaget. I en Greens-måling i Børsen­ svarer 59 pct. af landets erhvervschefer, at de gerne vil have indslusningsløn. Kun 11 pct. afviser idéen, mens 30 pct. er uafklaret. Desuden har Dansk Byggeri også meddelt, at de er for indslusningsløn. I Børsen (5. januar 2016) meddelte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard, at indslusningsløn bliver en central del af trepartsdrøftelserne.

Fagbevægelsen har afvist en indslusningsløn ud fra en begrundelse om, at der allerede er gode ordninger for udlændinge. Der henvises som regel til løntilskudsordninger. Problemet med disse ordninger er umiddelbart, at de ikke bliver brugt i særligt stort omfang. Det kan skyldes, at ordningerne er bureaukratiske for virksomhederne, og at det er unaturligt for virksomheder, at de skal forbi et kommunekontor, udfylde blanketter og have tilskud, når de ansætter en medarbejder. En yderligere ulempe ved løn­tilskudsordninger sammenlignet med indslusningsløn er, at løntilskud øger de offentlige udgifter, og det kræver skattefinansiering­.

Indslusningsløn kan ikke stå alene i håndteringen af integrationsudfordringen. Der bliver også brug for andre tiltag. Bl.a. kan kommunerne blive bedre til at formidle job til flygtninge. Muligvis kunne opgaven udliciteres til private virksomheder, der bliver aflønnet ud fra, om de kan få flygtninge i job på markedsvilkår.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.