Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Masser af byggejob – til tyskere og polakker

For lidt uddannelse, for lidt motivation og for dårlig timing. Offentligt investeringsløft er fuld af paradokser. Læs samfundsanalysen fra Bent Winther, Berlingskes samfundsredaktør.

Store offentlige anlægsprojekter skulle skaffe tusinder af danskere job på hånden. Alt tegner dog til, at en meget stor del af selv jord- og betonarbejdet­ ender med at blive udført af personer med et udenlandsk pas. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Store offentlige anlægsprojekter skulle skaffe tusinder af danskere job på hånden. Alt tegner dog til, at en meget stor del af selv jord- og betonarbejdet­ ender med at blive udført af personer med et udenlandsk pas. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Det første er det mest iøjnefaldende. Og det er, at de fleste af dem, som kommer til at arbejde på de mange projekter, bliver udenlandske håndværkere fra Østeuropa, Tyskland, Portugal, Italien og andre lande. Den kvalificerede arbejdskraft i Danmark kan simpelthen ikke følge med. Polske og tyske jord- og betonarbejdere kommer eksempelvis til at opføre tre af de i alt ni råhuse, som har været i udbud i forbindelse med supersygehusene, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Jord- og betonarbejde kræver ellers ikke nogen lang uddannelse. Men flere steder i landet kan man ikke skaffe dem.

»Jeg havde ikke forventet, at netop betonarbejdet ville ende på udenlandske hænder. Når vi har en arbejdsløshed på 140.000, burde der jo være ledige hænder og hjerner, der kunne få et løft af deres kompetencer, så de kunne komme i arbejde her,« siger Leo Larsen til ugebrevet. Ud over at være administrerende direktør i Sund & Bælt har han stået i spidsen for et udvalg, der netop skulle levere anbefalinger til, hvordan man sikrer, at kompetencerne er der til de store byggeprojekter. En forberedelse af jobfesten.

Det andet paradoks adresserer Leo Larsen indirekte. Med så mange ledige og uden for arbejdsmarkedet i Danmark er det så udelukkende et problem med manglende kvalifikationer, eller dækker det i virkeligheden over, at der er mere alvorlige problemer på det danske arbejdsmarked, når byggefirmaerne hellere vil have arbejdskraft fra udlandet? Problemer med motivationen og incitamenterne til at tage et arbejde, fordi der er for lille forskel mellem løn og overførselsydelser. Eller har en stor del af de ledige i virkeligheden andre problemer, end at de ikke kan finde et job? Fysiske, psykiske, sociale. Dansk Folkeparti har i denne uge foreslået at lukke for udenlandske arbejdere. En løsning der negligerer alle tænkelige økonomiske mekanismer og vil gøre byggerierne langt dyrere.

Det tredje paradoks handler om timing. VK-regeringen betegnede i sin tid supersygehusene som den største byggeopgave siden kirkebyggerierne i middelalderen. De store offentlige anlægsbudgetter i årene efter krisen er blandt andet begrundet i, at man vil skaffe job til de ledige. Og den 110 mia. kroner store togfond og Femern-forbindelsen er også fulgt med på vejen af hensynet til beskæftigelsen. Men lige nu stiger beskæftigelsen, ledigheden blandt elektrikere er på bare to procent, flaskehalse tegner sig de kommende år. Så timingen ser i hvert fald ud til at være helt gal. Politikere har ikke og har aldrig haft en særligt heldig hånd med at udjævne konjunkturer med offentlige anlægsprojekter. I stedet for at slukke det hælder de benzin på bålet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.