Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»København, Odense og Aarhus er gradvist blevet hjemsted for blodige opgør mellem primært indvandrerbander«

Bandeopgør er eksploderet i Aarhus. Politikere, politi og myndigheder kommer snart til at se på, om indsatsen mod banderne har den nødvendige effekt.

Loyal To Familia fra København er med til at sætte brand i bandekonflikterne i Aarhus.
Loyal To Familia fra København er med til at sætte brand i bandekonflikterne i Aarhus.

Alle beboere i Bispehaven i Aarhus har fået post.

I brevet skriver direktør Allan Søstrøm fra Østjysk Bolig om den bandekonflikt, der hærger boligkvarteret. Budskabet er, at medlemmerne af banderne ikke bor i bebyggelsen.
»De implicerede er ikke bosat i Bispehaven. Hvis de var det, ville vi ikke tøve med at opsige deres lejemål, men de kommer andre steder fra og støder så sammen her,« lyder det fra direktøren. Han forstår godt, at det skaber utryghed, at der er skyderier. Men han forsøger at trøste sine medlemmer med, at banderne især skyder på hinanden.
»Det er naturligvis meget ubehageligt, og vi kan godt forstå, hvis I kigger jer en ekstra gang over skulderen, når I færdes i jeres afdeling lige nu. Dem, der er skyld i uroen, er en del af en bandekonflikt mellem to eller flere bander. Det er altså vigtigt at forstå, at de kun er ude efter at få ram på hinanden og ikke på jer helt almindelige beboere,« skriver Allan Søstrøm.

Brevet er et trist vidnesbyrd om situationen i flere af landets største byer.
København, Odense og Aarhus er gradvist blevet hjemsted for blodige opgør mellem primært indvandrerbander, der angriber hinanden med skydevåben og knive i en grad, så en frustreret direktør for et boligselskab til sidst må berolige sine medlemmer med, at bandemedlemmer jo først og fremmest skyder på hinanden.
Reelt blotlægger brevet en form for kriminalitet og en integrationsfiasko, som ville have udløst et ramaskrig, hvis det ikke netop var fordi, at det utænkelige er ved at blive normalt i Danmark anno 2017.
Bandernes kampe handler bl.a. om at få kontrol med markedet for handel med stoffer, men banderne er også involveret i afpresning af butikker og spisesteder, ligesom de i flere situationer har slået til mod samfundets mest sårbare– nemlig de hjemløse, som er blevet truet til at aflevere deres penge.

Oven i hatten er flere af banderne involveret i klanopgør og en diffus kamp om »respekt« og »ære«, som fascinerer næste generation af unge drenge, der ser op til de store brødre med penge og biler.
I Odense har politiet helt uhørt måttet sætte borgmester, Peter Rahbæk Juel, under beskyttelse, efter at indvandrerbanden Black Army har optrådt truende overfor politikeren, der ønsker at slå ned på banderne.
Alt sammen er det tegn på, at en af indvandringens skyggesider har ramt Danmark, ligesom man har set det rundt om i en lang række europæiske byer. I striben af ghettoer og parallelsamfund, som har fået lov til at brede sig, findes familier og unge, der vender ryggen til det omgivende samfund og kortslutter normale spilleregler. De er ikke nødvendigvis mange, men de skaber massiv utryghed, deres kriminalitet bliver stadigt mere rå, og politiet må bruge enorme ressourcer på at holde dem i skak.

Tankevækkende nok sker den seneste optrapning af de hjemlige bandekampe parallelt med, at man i Sverige kæmper med dybt utilpassede og kriminelle unge i landets nye ghettoer.
I ugens løb satte unge fra det belastede boligkvarter Länsmansgården i Göteborg ild til biler og en butik. Da politiet dukkede op, blev betjentene mødt af stenkast, hvilket fik dem til at besvare overfaldet med varselsskud. Nøjagtig samme praksis er set i danske ghettoer, hvor politi, ambulance- og brandfolk er lokket i baghold og mødt af stenkast. Det er bl.a. sket i Vollsmose ved Odense, hvor Post Nord senest har truet med at stoppe udbringningen af post af frygt for personalets sikkerhed.
Sagerne illustrerer, hvordan unge i ghettoerne går til kamp mod det omgivende samfund og betragter bestemte bebyggelser som »deres« territorier, som de ønsker at have kontrol over.
Da TV-2 forleden bragte en dybdegående beretning om det igangværende opgør i Aarhus, var det symptomatisk, at bandemedlemmerne bruger udtryk som »vi overtager byen«. På det seneste har bandemedlemmerne oprettet zoner, hvor de opstiller vagtposter og forsøger at kontrollere bestemte territorier, som om det var deres private ejendomsret.
Over for tv-stationen beskrev en anonym kilde situationen med disse ord: ”De har indrettet sig fuldstændig som i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. De opfatter det som deres eget lukkede område, hvor myndighederne ikke er velkomne.”

TV-stationen kunne også berette, hvordan medlemmerne af banderne ser sig selv som soldater i en »krig«. Alvoren understreges af, at politiet ifølge TV2 har måttet anholde mere end 100 unge i den seneste måned, hvoraf flere sidder varetægtsfængslet for ulovlig våbenbesiddelse og drabsforsøg.
Politisk kommer bandeopgørene med sikkerhed til at blive en del af valgkampen forud for efterårets kommunalvalg, for stadigt flere vælgere er påvirket af konflikterne og ønsker at få sat en stopper for den uro og utryghed, som banderne spreder.

Men banderne vil også komme på den politiske dagsorden på Christiansborg, hvor den konservative leder, Søren Pape, i rollen som ny justitsminister indtil videre har vundet stor folkelig popularitet på sin kompromisløse holdning om, at banderne skal rykkes op med rode.
Problemet er bare, at det ikke bliver nemt. Lige nu sidder mange bandefolk rent faktisk i fængsel på grund af politiets indsats, men det har ikke stoppet konflikterne, og samtidig er miljøet bag tremmerne blevet stærkt forrået. Det er bl.a. gået ud over landets fængselsbetjente, der føler sig under hårdt pres og har været udsat for chikane, trusler og direkte overfald i et nyt og hidtil ukendt omfang.
Det er også i fængslerne, at der kan opstå radikalisering, når dybt kriminelle unge møder radikaliserede muslimer, bliver religiøse og finder en ny identitet i Islam. Det skete for Omar El Hussein, inden han i vinteren 2015 begik terror i København og slog to uskyldige ihjel.
Udviklingen vil betyde, at politikerne tvinges til at gå mere i dybden med evalueringen af de forebyggelses- og politistrategier, som hidtil er blevet brugt overfor banderne og ghettoerne.

Dansk Folkeparti har bedt justitsministeren om at beregne, hvad bandekriminaliteten koster det danske samfund, hvilket kan give et nyttigt overblik. Men det bliver endnu vigtigere at få analyseret, om pengene kan bruges anderledes og bedre i forsøget på at få stoppet en bandekriminalitet, der i stigende grad vil få vælgere til at spørge sig selv, om politikere, politi og myndigheder formår at garantere sikkerheden og trygheden i gaderne. I længden holder det næppe at udsende beroligende meldinger om, at medlemmerne af banderne mest skyder på hinanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.