Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kampfly-analyse: Det ligner et konservativt selvmål

De Konservative tager ikke medansvar for et indkøb, der vil være med til af definere indretningen af det danske forsvar mange år frem.

F35, arkivfoto
F35, arkivfoto

I de seneste måneder har de Konservative valgt at føre krig på en ret særpræget måde - og lige nu er det et åbent spørgsmål om, om de vil høste sejre eller om de tværtimod ender med at indkassere et nyt nederlag på vejen mod en stadigt mere alvorlig deroute som parti.

Ud fra enhver synsvinkel er det opsigtsvækkende, at de Konservative ikke er med i den store aftale om indkøbet af de nye F-35 Joint Strike Fighter-fly til en samlet pris på mere end 50 milliarder. Den historiske aftale bæres derimod igennem af regeringen i samspil med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance.

Dermed tager de Konservative ikke medansvar for et indkøb, der vil være med til af definere indretningen af det danske forsvar mange år frem. Deres afvisning af aftalen bunder selvsagt ikke i, at de bevidst ønsker at underminere forsvaret. Tværtimod lyder deres begrundelse, at der burde være indkøbt langt flere fly, og de argumenterer i det hele taget for, at det danske forsvar behøver et økonomisk løft, som er markant større, end hvad regeringen har lagt op til i de interne drøftelser mellem partierne.

De Konservative ønsker med andre ord at gøre det helt klart, at de tager forsvaret endog meget seriøst, og de satser formentlig også på at kunne blive det parti, som mange af forsvarets ansatte vil slutte op om i den kommende tid. For det er ingen hemmelighed, at både menige og officerer er stærkt frustreret over at have været vidne til et forsvar, som i de senere år har gennemlevet voldsomme omstruktureringer og har måttet lægge ryg til massive besparelser.

Spørgsmålet er imidlertid, om de Konservative ikke har forregnet sig og reelt ender med at stå tilbage som et svagere og mere irrelevant parti. For selvfølgelig er mange i forsvaret i udgangspunktet glade for den stålsatte opbakning fra de Konservative, men i forsvaret har man - i sidste ende - først og fremmest brug for politikere og partier, der sidder med i afgørende forhandlinger, og som formår at udøve indflydelse og presse udviklingen i den rigtige retning. Når de Konservatives ikke tager del i den skelsættende aftale om flyindkøbet, ja så bliver partiet reelt ubrugeligt for de mange ansatte i forsvaret, som har brug for stærke og driftsikre forbundsfæller på Christiansborg. Derfor ligner de Konservatives aktion et selvmål.

Men ikke nok med det. De Konservative risikerer også at få slået endnu flere skår af Poul Schlüters berømte slogan om at være "de borgerlige stemmer, der arbejder". Der er ganske vist ingen tvivl om, at Søren Pape Poulsen så rigtigt, da han som ny konservativ leder forsøgte at fokusere på færre, men markante mærkesager og i samme moment skærpede partiets kommunikation for at give de Konservative en mere klar profil i konkurrencen med især Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Alle disse partier har som bekendt - fra forskellige vinkler og udgangspunkter - overtaget klassiske konservative positioner gennem de senere år. Men balancegangen er svær. For overdriver man, risikerer man pludselig at blive opfattet som et enkeltsagsparti, ligesom den skærpede retorik nemt kan blive udlagt som panik før lukketid, når man befinder sig midt i en så vælgermæssig krise, som de Konservative er låst fast i.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at Pape stort set ikke har høstet nogen sejre. Han er fortsat ikke slået igennem som leder, valgresultatet sidste år var en katastrofe, og i løbet af forårets voldsomme opgør om landbrugspakken - der førte til Eva Kjer Hansens afgang som minister - lagde Pape sig ikke alene ud med Lars Løkke Rasmussen, men med alle de borgerlige partiledere. Og meningsmålingerne er fortsat elendige.
Det paradoksale er, at de fleste af de blå partiledere har stor sympati for personen - mennesket - Søren Pape Poulsen. Men de har ikke stor respekt for den måde, som de Konservative bliver drevet på. Det mest erfarne medlem af folketingsgruppen, Brian Mikkelsen, bliver ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang. Den nyvalgte Rasmus Jarlov fylder til gengæld for meget og bringer for tit vigtige politiske forløb ud af kontrol med sin ultimative tilgang til politik - lyder den hårde kritik fra de øvrige borgerlige partier.

Jarlov stod i centrum som konservativ ordfører i det forløb, der fik landbrugspakken til at eksplodere, og det er ligeledes Rasmus Jarlov - denne gange i rollen som forsvarsordfører - der gradvist har skærpet sine krav til flyindkøbet til et punkt, hvor regeringen ikke har haft en jordisk chance for at kunne leve op til hans krav. Og igen er det bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på Rasmus Jarlovs udlægning af forhandlingsforløbet, og de beskrivelser, der kommer fra de øvrige deltagere, inklusive forsvarsminister Peter Christensen.

Skal man være venlig overfor de Konservative, demonstrerer de på modig vis, at de mener deres synspunkter alvorligt, ligesom de gør det klart for vælgerne, at de ikke medvirker til kompromiser, som de grundlæggende finder uholdbare. Er de heldige, vil der være vælgere, der giver dem ret. Skal man være mere kontant, ligner de Konservative en lille gruppe kamikaze-soldater, der stormer ud på en slagmark, hvor et nyt nederlag synes uundgåeligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.