Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtningestrømmen afgør alt i 2016

Regeringens skrækscenarie er, at langt over 30.000 vil søge asyl i Danmark alene i år, og at eksploderende udgifter til flygtninge vil gøre det umuligt at give til ny velfærd og skattelettelser.

Mandag den 4. januar klokken 12.00 indførte regeringen grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Kontrollen varer i første omgang 10 dage.
Mandag den 4. januar klokken 12.00 indførte regeringen grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Kontrollen varer i første omgang 10 dage.

Blot få dage inde i det nye år tegner der sig et billede af, at 2016 kan komme til at stå tilbage som året, hvor en flygtningestrøm satte en brat stopper for regeringens håb om at bruge penge på ny velfærd og skattelettelser.

Socialdemokraternes leder, Mette Frederiksen, gnider i dag i Berlingske ekstra salt i såret med et krav om at udskyde regeringens forestående og højt profilerede forhandlinger om skattelettelser, idet der ifølge hende ganske enkelt ikke er råd.

Meldingen kommer efter en uge, hvor regeringen har været trængt i defensiven og blandt andet er blevet angrebet for at operere på kanten af konventionerne med sin stramme flygtningepolitik og for internt at være uenige om håndteringen af flygtningekrisen, herunder grænsekontrol. Mandag i denne uge iværksatte regeringen den megen omtalte midlertidige grænsekontrol – imod sin vilje og kun fordi den følte sig presset til det, fordi Sverige samme dag havde indført ID-kontrol og transportør­ansvar for at få bremset tilstrømningen af flygtninge til Sverige.

På flere måder byder den midlertidige danske grænsekontrol Venstre-regeringen trods. For det første ligger det dybt nedarvet i Venstres liberale DNA, at fri bevægelighed på tværs af landegrænser er et nødvendigt gode – også for økonomisk vækst.

For det andet har regeringens topministre hele tiden været af den opfattelse, at grænsekontrol blot vil føre til flere asylansøgere til Danmark.

Ugens første daglige opgørelser af asylansøgere kunne også tyde på, at antallet kan vokse betragteligt med grænsekontrol. Præcis som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Søren Pind (V) gentagne gange har advaret om. Mens Dansk Folkepartis tilbagevendende snak om, at grænsekontrol ville kunne bremse flygtningestrømmen til Danmark, umiddelbart så ud til at blive gjort til skamme.

For pointen er netop, at når flere stoppes, vil flere af dem anmode om asyl i stedet for at rejse videre til et af de øvrige skandinaviske lande, herunder ikke mindst Sverige. Dette ved DF også godt, og derfor indrømmede partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, også i denne uge, at der er et »dilemma«. For selv om DF ønsker, at politiet får forvist illegale indvandrere i en fart, så er partiet alligevel ikke al for meget på, at politiet opsøger de indvandrere, der afvises i f.eks. Københavns Lufthavn på deres rejse på vej mod Sverige.

»Vi ved jo godt, at hvis politiet fanger nogle af de her mennesker, er der en risiko for, at de indgiver en anmodning om asyl. Og så risikerer man, at antallet af asylansøgere stiger i Danmark,« sagde Martin Henriksen forleden til Berlingske.

Her hen mod slutningen af ugen er der dog overordnet set skabt usikkerhed om, hvorvidt dansk grænse­kontrol i form af stikprøver får antallet af asylansøgere til at stige.

I de fem dage op til indførelsen af grænsekontrollen mandag søgte mellem 22 og 71 personer dagligt om asyl i Danmark. Men mandag, tirsdag og onsdag i denne uge søgte mellem 111 og 155 dagligt om asyl for derefter at droppe ned til 23 torsdag, viser de foreløbige daglige opgørelser. Regeringens skrækscenarie er, at langt over 30.000 – altså endnu flere end det tidligere anslag på 25.000 – vil søge asyl i Danmark alene i år, og at eksploderende udgifter til flygtninge vil gøre det umuligt at give til ny velfærd og skattelettelser.

For efter at der er givet asyl til ansøgere, går processen i gang med familiesammenføringer, og derfor vil det samlede antal blive meget højere, og dette bliver ikke blot dyrt og udfordrer velfærden, men gør det naturligvis endnu sværere at finde finansiering til skattelettelser.

Forårets forhandlinger om skatte­lettelser har været ventet længe af særligt Liberal Alliance, der siden folketingsvalget i sommer har ventet på at få sin betaling – lettelser i topskatten – for at bakke op om Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Hvis dette afblæses, vil det skabe ny kiv og ballade i blå blok.

Men udover at Mette Frederiksen vil have statsministeren til at droppe forhandlingerne om skattelettelser – Løkke selv ønsker primært skatte­lettelser i bunden – så gør hun det nu til et ultimativt krav, at der ikke skal gives topskattelettelser.

Så ikke nok med at flygtningekrisen i sig selv er et åg for Venstre-regeringen. Prisen kan blive, at Løkke på andre centrale politikområder – herunder at give skattelettelser – bare ikke kan komme igennem med sin politik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.