Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et svar om, at der kommer et svar, pynter på regeringens statistik

Ifølge regeringen får de folkevalgte i dag hurtigere svar på deres spørgsmål. Men det skyldes i høj grad, at de oftere modtager en foreløbig melding om, at det endelig svar kommer senere. Det viser en analyse af mere end 45.000 spørgsmål til regeringen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt under spørgetimen tirsdag d. 14. april 2015 i Folketinget. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2015)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt under spørgetimen tirsdag d. 14. april 2015 i Folketinget. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2015)

Det ser ud, som om regeringen er blevet bedre til at svare de folkevalgte til tiden. Det fremgår i hvert fald af Folketingets statistik på området.

Ifølge de seneste tal bliver omkring ni ud af ti af alle udvalgsspørgsmål besvaret inden for tidsfristen på 28 dage. Da Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister, var det kun tilfældet for omkring syv ud af ti spørgsmål.

Men i virkeligheden skyldes en stor del af forbedringen under Thorning-regeringen, at der gives flere foreløbige tilbagemeldinger.

Det viser en analyse, som Politiko.dk har lavet, og som omfatter mere end 45.000 spørgsmål stillet til en minister i perioden 5. oktober 2010 til 31. december 2014.

De foreløbige svar kan være alt fra et halvfærdigt svar til en meddelelse om, at svaret kommer senere. Alligevel tæller de på lige fod med endelige svar, når Folketinget opgør svartiderne.

Som grafen herunder viser, har antallet af rettidige og foreløbige svar fulgt hinanden opad de seneste fire år. Det vil med andre ord sige, at de folkevalgte rigtig nok oftere får svar til tiden, men altså ikke flere fyldestgørende svar til tiden.

Regeringen er blevet bedre til at svare Folketinget til tiden. Men det skyldes primært, at den giver flere foreløbige svar.
Regeringen er blevet bedre til at svare Folketinget til tiden. Men det skyldes primært, at den giver flere foreløbige svar.

Vigtigt indspark i politisk diskussion

Politiko.dk har tidligere afdækket, hvordan oppositionen i mange tilfælde må vente ekstraordinært lang tid på svar fra regeringen. I alt 301 spørgsmål tog det mere end 100 dage at besvare. Inger Støjberg (V) måtte eksempelvis vente 386 dage på et svar om, hvor mange politibetjente der var blevet forflyttet fra Jylland til Sjælland og omvendt.

Ventetiden har stor betydning, fordi svarene spiller en vigtig rolle som faktuelt fundament i de aktuelle politiske diskussioner. Det er derfor vigtigt for politikerne at få et endeligt svar hurtigst muligt. Også regeringen selv finder det afgørende at levere rettidige svar. I regeringsgrundlaget står der på side 76, at »regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketinget fyldestgørende og inden for tidsfristen«.

Nogle spørgsmål er selvsagt sværere at besvare end andre. Ét eksempel er Finansministeriets svar på Ole Birk Olesens (LA), der bad om at få gennemregnet hele partiets økonomiske politik. I første omgang lød tilbagemeldingen, at det ville »kræve et betydeligt ressourceforbrug«, og at svaret derfor ikke kunne gives inden for den normale tidsfrist. I alt tog det omkring ni måneder at færdiggøre den omfattende beregning.

Langt fra alle spørgsmål er dog lige så omfattende som Ole Birk Olesens, hvilket illustreres af Støjbergs spørgsmål om de jyske og sjællandske betjente.

Det endelige svar længere undervejs

Ifølge Folketingets statistik - som altså også inkluderer foreløbige svar - er svartiden generelt faldet i løbet af de seneste fire år. I Løkkes sidste år ved magten lå den gennemsnitlige svartid på 24-26 dage. I de sidste par år er den faldet til 22-24 dage.

Men samtidig er ventetiden på det endelige svar dog steget en anelse, viser analysen af de 45.000 spørgsmål. Under Løkke lå ventetiden omkring 28-30 dage, mens den i Thornings regeringstid har ligget på 31-33 dage.

Udviklingen er ikke voldsomt stor. Men den illustrerer om ikke andet, at der bag den positive udvikling i den officielle statistik gemmer sig en lidt anden forklaring. Reelt får de folkevalgte en smule senere svar i dag, end de gjorde tidligere.

Lov og orden og foreløbige svar

Justitsministeriet er et af de ministerier, der skal besvare allerflest spørgsmål, og som kæmper med at svare til tiden. Politiko.dk har tidligere påvist, at tre ud af fire spørgsmål, der besvares efter 100 dage, er stillet til Justitsministeriet.

I en skriftlig kommentar lovede ministeriet ved den lejlighed at stramme op:

»Justitsministeriet har indført en ny køreplan for besvarelse af folketingsspørgsmål, hvor nye skrappe, interne tidsfrister skal sikre, at Justitsministeriet kommer i top, når det gælder om at svare rettidigt på spørgsmål fra Folketinget.«

I løbet af det seneste halvandet år er den gennemsnitlige svartid da også faldet betydeligt fra 35-40 dage til 22-25 dage. Den nye analyse afslører imidlertid, at Justitsministeriet netop har nedbragt svartiden ved at afgive flere foreløbige svar.

Kigger man på de endelige svar, ligger den gennemsnitlige svartid fortsat omkring 40 dage.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, er blevet forelagt analysens konklusioner. I en skriftlig kommentar udtaler hun:

»Jeg har desværre ikke mulighed for at dykke ned i Politikos opgørelse og kan derfor kun henholde mig til Folketingets officielle statistik, hvor det fremgår, at flere spørgsmål besvares indenfor tidsfristerne. Derudover vil jeg sige, at regeringen hele tiden bestræber sig på at besvare Folketingets spørgsmål indenfor de fastsatte frister.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.