Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ANALYSE

Er der nogen, der gør andet end at råbe?

I flere årtier har kvindeundertrykkelse i indvandrermiljøer været et særdeles højt prioriteret politisk emne i Danmark. Men der sker ikke noget.

Der blev skrevet endnu et kapitel i den danske føljeton om ligestilling og islam, da Berlingske i onsdags fortalte, at der bliver praktiseret kønsadskillelse i svømmehallen i københavnerbydelen Tingbjerg for at få muslimske piger til at deltage bag tildækkede ruder. Debatten rullede i det, der blev døbt »svømmegate« på sociale medier – men hvor meget klogere blev vi egentlig? Foto: Sara Gangsted
Der blev skrevet endnu et kapitel i den danske føljeton om ligestilling og islam, da Berlingske i onsdags fortalte, at der bliver praktiseret kønsadskillelse i svømmehallen i københavnerbydelen Tingbjerg for at få muslimske piger til at deltage bag tildækkede ruder. Debatten rullede i det, der blev døbt »svømmegate« på sociale medier – men hvor meget klogere blev vi egentlig? Foto: Sara Gangsted

For nylig viste Danmarks Radio en opløftende britisk dokumentarudsendelse om, hvordan politiet i en by i England med en større indsats, aflytninger og hurtig udrykning til sidst forhindrede, at en pige blev sendt af sted til et sted i Mellem­østen for at blive tvangsgift med en mand, hun ikke kendte.

I Storbritannien er tvangsægteskab forbudt – ligesom i Danmark. Og udsendelsen var interessant, ikke fordi den afslørede, at den type overgreb finder sted – for det ved vi godt – men fordi den viste, at der rent faktisk her var nogen, der tog det dybt alvorligt og gjorde noget meget konkret ved problemet.

Med sin indsats fik politiet vist, at tvangsægteskab er en forbrydelse, som man ikke vil tolerere i det britiske samfund, på en måde, som er langt mere effektiv end tusind klummer og taler fra Folketingets talerstol.

I Danmark har indvandrerkvinders ligestilling og undertrykkelse i muslimske miljøer stået meget højt på den politiske dagsorden i et årti eller to. Det er vel ikke forkert at sige, at det nok ligger på top fem over politiske favoritemner.

Der er et stort politisk ønske bredt i Folketinget om at forhindre undertrykkelse og sikre større ligestilling mellem mænd og kvinder blandt indvandrere og flygtninge.

Ud over tvangsægteskaber, som var den officielle begrundelse for at indføre 24 års-regel og tilknytningskrav i begyndelsen af århundredet, så har burkaer, tørklæder i Brugsen, kønsopdeling i skolen og meget andet været diskuteret i Folketinget adskillige gange.

I den alvorligere ende har gruppevoldtægt, æresdrab, omskæring og seksuelle overgreb i Köln og andre steder fyldt meget i den politiske debat. Men trods den enorme politiske bevågenhed, er der intet, som tyder på, at vi i Danmark er kommet nærmere noget, der bare ligner en effektiv indsats over for undertrykkelsen af kvinder i indvandrermiljøer.

Muslimske piger fravælger fortsat svømmeundervisning, hvis den foregår i et bassin med drenge. Og nogle unge piger reagerer ligefrem mod presset fra omverden ved at bære den muslimske hovedbeklædning i protest. Og selv om indvandrerpiger klarer sig langt bedre end de unge indvandrerdrenge i uddannelsessystemet, slår det ikke igennem på arbejdsmarkedet.

Mange kvinder bliver trods en god uddannelse hjemme, når de bliver gift og får børn.

Så jo, det er kompliceret, og der er grænser for, hvor meget man som samfund kan blande sig i i privatlivet – og ja, der er mange hensyn at tage.

Men det er alligevel sjældent, at en udfordring, som har haft så stor politiske bevågenhed og har forårsaget så voldsom debat og fordømmelse, ikke har ført til, at nogen på et tidspunkt har forsøgt at finde effektive løsninger eller i det mindste – som tvivlrådige politikere har for vane – har nedsat en kommission. Jo, en hotline, penge til krisecentre og andet i den stil er det blevet til. Men tydeligvis ikke noget, der for alvor tager fat om den enorme udfordring.

Sagen om kønsadskillelsen i svømmehallen i Tingbjerg, som kom frem i denne uge, handler om ligestilling, som de fleste politikere har sagt. Fra højre til venstre synes der med visse undtagelser at være enighed om, at det danske samfund ikke skal acceptere den praksis.

De tildækkede ruder i en offentlig svømmehal signalerer noget forkert, nemlig at det er i orden, at piger og drenge ikke kan have svømning sammen, og dermed får undertrykkelse af piger og kvinder også det blå stempel. Og det duer ikke.

Så langt så godt: Ingen svømning til indvandrerpigerne, før deres forældre har accepteret danske normer om ligestilling. Men er der nogen, som spørger sig selv om, hvad der virker?

Hvis vi for et øjeblik skræller dem fra, der med himmelvendte øjne siger, at der jo også findes fitness kun for kvinder og pigefodbold, så hvad er problemet? Og hvis vi også skræller dem fra, der på den anden fløj mener, at den kønsopdelte svømmeundervisning er et udtryk for, at Danmark bliver islamiseret, må der være en saglig midtergruppe, som interesserer sig for at gøre noget, som rent faktisk virker.

Eller – og det kan man frygte – er debatten blevet så polariseret og sprængfuld, at ingen tør gøre noget overhovedet, der kan tolkes i den ene eller den anden retning? Det er den ene mulighed. Den anden – og måske mere forstemmende – er, at omsorgen for de muslimske kvinders og pigers ligestilling både på den ene og den anden fløj, alene er et påskud for en helt anden dagsorden og en helt anden debat.

En debat om udlændinge i Danmark, som er så eksplosiv, at den kan flytte hundredtusindvis af stemmer og afgøre, hvem der bliver statsminister i Danmark.

Uanset hvad der fastholder beslutningstagerne i en polariseret debat, paroler og slagord i stedet for at handle, så er taberen med sikkerhed de indvandrerpiger og deres mødre, som det hele handler om.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.