Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Elbæks succes er et mareridt for Mette Frederiksen

Uffe Elbæks og Johanne Schmidt-Nielsens succes kan sikre Mette Frederiksen magten – og samtidigt gøre det næsten umuligt for S-formanden at regere med sine mærkesager og sin troværdighed intakt.

Det er også påfaldende at iagttage, hvordan Uffe Elbæk er godt på vej mod sin næste triumf. Først tog han fusen på Christiansborg, da han stiftede Alternativet og tordnede ind i Folketinget. Nu er han i gang med at udbygge partiets succes og opbygge en solid organisation.
Det er også påfaldende at iagttage, hvordan Uffe Elbæk er godt på vej mod sin næste triumf. Først tog han fusen på Christiansborg, da han stiftede Alternativet og tordnede ind i Folketinget. Nu er han i gang med at udbygge partiets succes og opbygge en solid organisation.

De står ikke på barrikaderne, de svinger ikke vildt med fanerne, og de stormer ingen bygninger, men reelt er en stille revolution i gang på den danske venstrefløj.

Ser vi på centrum-venstre, er det bemærkelsesværdigt, at Enhedslisten fortsat står stærkt i målingerne. Det er også påfaldende at iagttage, hvordan Uffe Elbæk er godt på vej mod sin næste triumf. Først tog han fusen på Christiansborg, da han stiftede Alternativet og tordnede ind i Folketinget. Nu er han i gang med at udbygge partiets succes og opbygge en solid organisation.

Studerer man tallene i den seneste megafonmåling, står Mette Frederiksen og Socialdemokraterne til at kunne generobre regeringsmagten. Rød blok vil kunne indkassere 51,6 procent af stemmerne mod 48,4 procent til blå lejr. Går man ned i tallene, vil man se, at adgangen til Statsministeriet ikke alene skyldes Socialdemokraternes styrke, men nok så meget, at Enhedslisten og Alternativet har godt fat i vælgerne.

Holder tendensen, kan de to partier meget vel være Mette Frederiksens bedste garanti for at blive statsminister. Men det er lige så klart, at S-toppen kan få øje på udfordringerne i, at en ny S-regering vil blive stærkt afhængig af Enhedslisten og Alternativet­. Nok er mandaterne fra Uffe Elbæk og Johanne Schmidt-Nielsen rare at have i ryggen i kampen om magten. Til gengæld vil de samme mandater udfordre S-lejren, når magten er vundet.

Sagen er, at danskerne for tiden er vidner til en omfattende fragmentering af centrum-venstre. Såvel i den økonomiske politik som i værdipolitikken er der lang afstand fra S til liste Ø og Å. Det nye er, at der samtidigt er en stigende bevidsthed i Enhedslisten og Alternativet om, at man ikke vil bane vejen til Statsministeriet for Mette Frederiksen og derpå lade en kommende S-regering køre den form for blå politik, som man anklagede det gamle socialdemokratiske makkerpar, Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, for at gennemføre.

Af samme grund er begge partier begyndt at lægge pres på S.

Senest har bl.a. René Gade fra Alternativet konstateret, at hans parti og Socialdemokraterne er endog meget langt fra hinanden i flygtninge- og indvandrerpolitikken. Han taler åbent om, at centrum-venstre er i opløsning – netop fordi manglen på fælles gods er så udtalt – og han anklager S-toppen for at mangle empati og globalt udsyn i håndteringen af de mange tusinde flygtninge, som strømmer til Europa.

I Alternativet er det en udbredt holdning, at Mette Frederiksen er ved at gøre sig selv og sit parti til en dårlig kopi af Dansk Folkeparti, og det har fået fremtrædende folk fra Alternativet til at true med, at partiet ikke per automatik vil pege på S-formanden som statsminister.

I Enhedslisten er man på samme vis skeptisk over for S. Her er man fast besluttet på, at man ikke igen vil blive reduceret til stemmekvæg for en S-regering, der ruller hen over Enhedslistens mærkesager og reelt foretrækker at føre politik med de borgerlige partier, som det i høj grad skete i SRSF-regeringens tid.

Reelt er det næsten umuligt at forestille sig, at Enhedslisten og Alternativet ikke peger på Frederiksen som ny statsminister, men det betyder ikke, at S-ledelsen kan tage let på truslerne fra de to partier:

• Når næste valgkamp rykker nærmere, vil medierne dissekere uenighederne i rød blok. Det vil betyde, at Mette Frederiksen skal overbevise tusinder af ængstelige vælgere om, at hendes stramme linje i udlændinge- og flygtningepolitikken ligger fast, selv om hun parlamentarisk bliver afhængig af Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr, Uffe Elbæk og Johanne Schmidt-Nielsen. Det bliver op ad bakke. For en del vælgere vil huske, hvad der skete sidste gang, da en socialdemokratisk statsministerkandidat udstak løfter. Risikoen for Mette Frederiksen er, at en del af de nytilkomne S-vælgere vil tage flugten, hvis de får færten af, at Enhedslisten og Alternativet i forening med de Radikale og SF vil svække Socialdemokratiets udlændinge- og asylpolitik.

• Vinder Mette Frederiksen magten, vil det i næste omgang blive en enorm parlamentarisk udfordring at skulle være afhængig af Enhedslisten og Alternativet i det daglige, selv om alt tyder på, at S-toppen ønsker en ren socialdemokratisk regering – uden partnere. Det vil selvsagt øge bevægelsesfriheden, men ønsker man anskuelighedsundervisning i, hvor svært det er at navigere sig frem som lille mindretalsregering, ja så betragt Lars Løkke Rasmussen og hans ministerhold. Når de øvrige partier ikke er bundet af regeringsansvaret, tænker de mere i egen profilering, og der opstår flere faretruende forhandlingsforløb, eftersom de øvrige partier har tendens til at trække deres positioner hårdere op.

Når LA-leder, Anders Samuelsen, i dagens udgave af Berlingskes Politiko taler om de mange spændinger og uenigheder i blå blok, har han ret. Men fremadrettet kan afstandene i rød blok vise sig sværere at tackle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.