Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Barometertjek

Dyhr og Samuelsen møder baglandet med vinden i ryggen

Forud for weekendens landsmøder har både SF og Liberal Alliance grund til at glæde sig over vælgernes opbakning.

SFs formand Pia Olsen Dyhr. Arkivfoto: Nils Meilvang
SFs formand Pia Olsen Dyhr. Arkivfoto: Nils Meilvang

SF og Liberal Alliance holder begge landsmøde i denne weekend. Og partiformændene, Pia Olsen Dyhr (SF) og Anders Samuelsen (LA), kan hver især prale med fremgang i meningsmålingerne, når de holder tale for deres bagland.

I Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af meningsmålinger står SF lige nu til 6,4 procent og Liberal Alliance til 5,6 procent af stemmerne.

Da Dyhr i februar 2014 afløste Annette Vilhelmsen som formand for SF, overtog hun ellers et parti i krise. SF var dengang tæt på spærregrænsen med en opbakning på sølle 3,6 procent i Barometeret. Men siden da har Dyhr og co. vundet en stor del af det tabte tilbage og ligger altså nu til 6,4 procent af stemmerne. En fremgang, der er statistisk signifikant.

Der er dog stadig et stykke vej op til valgresultatet fra 2011, hvor 9,2 procent af danskerne satte kryds ved liste F.

Det er der til gengæld ikke for Samuelsen og hans liberale kampfæller.  I 2011 høstede Liberal Alliance 5 procent af stemmerne. I dag står partiet til at blive tungen på vægtskålen i blå blok med en opbakning på 5,6 procent. Det er lige akkurat en signifikant fremgang.

Dyhr og Samuelsen har altså begge medvind her på tærsklen til et nyt folketingsvalg.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.