Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Brændeovne: Den enes hygge, den andens død

Brugen af brændeovne er hyggelig, men medfører også store helbredsomkostninger i Danmark. Der er behov for regulering, så de, der forurener, betaler.

især på landet er det et vigtigt supplement til økonomien at fyre op med brænde, skriver Fagbladet 3F. Der er mange, der bor i gamle utætte huse ude på landet og ikke har mulighed for fjernvarme, som de har inde i byerne, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for 3F på Lolland - Det er folk, der har et rigtig stramt budget.. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2013)
især på landet er det et vigtigt supplement til økonomien at fyre op med brænde, skriver Fagbladet 3F. Der er mange, der bor i gamle utætte huse ude på landet og ikke har mulighed for fjernvarme, som de har inde i byerne, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for 3F på Lolland - Det er folk, der har et rigtig stramt budget.. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2013)

Brændeovne giver både varme og hygge. På kolde vinterdage, hvor det bliver tidligt mørkt, holder mange danskere af at sætte sig ved brændeovnen og mærke strålevarmen i flammernes skær. Men brugen af brændeovne er ikke uden konsekvenser – mens vi nyder varmen, stiger røgen fra ovnen op gennem skorstenen og ud i luften. Luft som vores naboer og andre omkringboende indånder.

Røgen fra brændeovne er helbredsskadelig. Dette skyldes især de partikler, som røgen indeholder. På kort sigt kan det føre til blandt andet astma og bronkitis, mens det på lang sigt kan resultere i dødelige sygdomme som lungekræft og hjertekarsygdomme.

Ifølge beregningerne i vores seneste miljø­rapport udført i samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet fører luftforurening fra danske brændeovne årligt til knapt 400 dødsfald særligt blandt den ældre del af befolkningen i Danmark. Disse dødsfald er en omkostning for samfundet.

Helbredsrelaterede omkostninger ved brug af brændeovne i Danmark afhænger blandt andet af tre forhold: ovnens alder (nye brændeovne forurener væsentligt mindre end ældre brændeovne), ovnens geografiske placering, og ikke mindst hvor ofte ovnen anvendes. Den geografiske placering er væsentlig, idet flere påvirkes af røgen i tæt­befolkede områder. Der er således stor forskel i de helbredsrelaterede omkostninger, om man f.eks. bruger en brændeovn i København eller på landet på Bornholm.

Én time i byen koster 41 kr.

En times fyring i en ældre brændeovn i København anslås at have helbredsrelaterede omkostninger på 41 kr. Bruges en tilsvarende brændeovn på Bornholm, er helbredsomkostningerne på fem kr. pr. time. For en ny brændeovn, som lever op til de nye udledningsgrænser for svanemærkede ovne, er omkostningen syv kr. pr. time i København og 1én kr. pr. time på Bornholm.

Vi foreslår, at brændeovnsbrugere betaler en differentieret afgift, som svarer til de helbredsskader, de påfører andre, når brænde­ovnen er i brug. Det er i tråd med forureneren-betaler-princippet.

En sådan afgift vil bl.a. få flere til at udskifte deres ældre brændeovne med en ny, som forurener mindre og derfor er pålagt en mindre afgift.

Afgiften vil også få folk til at bruge deres brændeovn mindre især i tæt befolkede områder, hvor afgiften er højest. Ifølge vores beregninger vil en differentieret afgift føre til omkring 300 færre dødsfald årligt i Danmark. Det giver en samfunds­økonomisk gevinst på ca. 3 mia. kr. om året.

Afgiften kræver en temperaturmåler i skorstenen, som registrerer, hvor mange timer en ovn bruges. Afgiften pr. time sættes ud fra, hvor ovnen geografisk er placeret, og hvor gammel ovnen er. En sådan afgift kan desværre ikke tage højde for, hvordan brugeren af brændeovnen tænder op, og hvorvidt der anvendes fugtigt træ, som giver en dårligere forbrænding og fører til udledning af flere partikler. Til gengæld kan timeafgiften tage højde for befolkningstæthed, og om man bruger en mere eller mindre forurenende ovn. Det er vigtigt.

Som et alternativ til en afgift kan brugen af ældre ikke-svanemærkede brændeovne forbydes. Dette vil fjerne størstedelen af de helbredsrelaterede omkostninger. Denne regulering vil være forbundet med en lidt mindre samfundsøkonomisk gevinst end en afgift, men kan rent administrativt være nemmere at indføre.

Såvel afgift som forbud kan målrettes tætbefolkede byområder. Fokuseret regulering i byzoner vil sikre størstedelen af den potentielle gevinst, fordi det er her, brændeovne giver de største helbredsskader. På langt sigt, når alle ovne er udskiftet, vil afgiftsregulering tillige kun være en fordel i byområder, fordi de administrative omkostninger bliver for store i forhold til gevinsten i tyndt­befolkede områder.

Uanset hvilken form for regulering af brændeovne der vælges, vil det medføre en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark. Der er således god økonomi i at reducere antallet af dødsfald som følge af luft­forurening fra danske brændeovne gennem regulering.­

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.