Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Tænketanken

Arbejder vi det antal timer, vi gerne vil?

For at undersøge i hvilket omfang andelen af beskæftigede, som var tilfredse eller utilfredse med deres arbejdstid i 2001, var den samme i 2009, har Rockwool Fondens Forskningsenhed fulgt 763 beskæftigede personer over perioden. Hver anden var tilfreds i begge år.

Københavns Lufthavn er Danmarks største arbejdsplads med sine 22.000 ansatte på samme adresse.
Københavns Lufthavn er Danmarks største arbejdsplads med sine 22.000 ansatte på samme adresse.

Det er selvsagt et problem, når man ikke arbejder det antal timer på arbejdsmarkedet, som man ønsker. Det gælder ledige, som ikke kan finde job, og det gælder beskæftigede, som gerne ville arbejde flere eller færre timer, end de gør. Ud over det velfærds­mæssige tab for den enkelte er det heller ikke hensigtsmæssigt set fra samfundets side. De, der ønsker at arbejde mindre, end de gør, har ofte en lavere produktivitet, fordi de er »overworked«. Og omvendt vil de, der ønsker at arbejde mere, end de gør – »underworked« – måske have en højere arbejds­produktivitet for at have mulighed for at avancere og tjene mere. Dette sker til gengæld for et produktions­mæssigt tab, fordi deres arbejdskraft ikke udnyttes fuldt ud.

Det er derfor interessant at se, hvordan ubalancen mellem den ønskede og den normale arbejdstid ser ud, og hvordan den har udviklet sig for beskæftigede på det danske arbejdsmarked.

En bedre balance

Hen over 2000-tallet er der blevet en bedre balance mellem det antal timer, danskere arbejder på arbejdsmarkedet, og det antal timer, man gerne vil arbejde, og det skete oven i købet før, at den økonomiske krise slog igennem. Det er først og fremmest ønsket om at arbejde færre timer, som blev mindre udbredt, selv om det stadig er det ønske, de fleste utilfredse fremfører. Også i mange andre vestlige lande er der flere »over­worked« end »underworked«, idet USA er en undtagelse, da der dér er flere, som ønsker at arbejde mere, end der vil arbejde mindre på arbejdsmarkedet.

For at undersøge i hvilket omfang andelen af beskæftigede, som var tilfredse eller utilfredse med deres arbejdstid i 2001, var den samme i 2009, har vi fulgt 763 beskæftigede personer over perioden. Det viser sig, at mere end hver anden (52 pct.) var tilfreds med arbejdstiden i begge år, mens syv pct. opretholdt ønsket om at arbejde færre timer og to pct. ønsket om at arbejde flere timer. Det betyder, at mere end hver tredje (39 pct.) ændrede deres arbejdstidsønsker i løbet af otte år. Således var 12 pct. eller mere end halvdelen af dem, der ønskede at arbejde færre timer i 2001, blevet tilfredse med deres arbejdstid, mens det gjaldt for fem pct. eller flertallet af dem, som ønskede at arbejde flere timer. Samtidig finder vi, at der var lige så mange af dem, som var tilfredse med deres arbejdstid i 2001, der i 2009 ønskede at arbejde mere, som der var tilfredse i 2009, som ønskede at arbejde mindre i 2001, nemlig ca. 11 pct. af hver.

Større tilfredshed i Danmark end i Tyskland

For at lave en sammenligning kan nævnes, at i forhold til de 52 pct. beskæftigede danskere, som forblev tilfredse med deres arbejdstid, viser en lignende undersøgelse for Tyskland – dog for en tidligere periode – at det kun var 27 pct., som forblev tilfredse med deres arbejdstid. Samtidig blev kun 20 pct. af de utilfredse tyskere tilfredse, mens det var 62 pct. af danskerne, der blev det. Selv om den tyske undersøgelse refererer til to år med lavkonjunktur, og vores undersøgelser til to år med højkonjunktur, er der ingen tvivl om, at en større mobilitet og fleksibilitet på det danske arbejdsmarked bidrager til at forklare de markante forskelle de to lande imellem.

Vores undersøgelse viser også, at for beskæftigede danskere, som i 2001 ønskede at arbejde mindre, indfriedes dette ønske – gennemsnitligt set – ved, at deres arbejdstid blev reduceret med 4 ¼ time om ugen, mens de, der ønskede at arbejde mere, forøgede deres arbejdstid med 4 ½ time om ugen.

Er jobskifte årsagen?

Når flere får indfriet deres arbejdstidsønsker, kunne det hænge sammen med, at de skifter job, således at det ikke er i deres nuværende arbejde, at arbejdstiden ændres. En engelsk undersøgelse peger på, at det ofte er sådan, det sker. Imidlertid kan vi ikke finde det samme mønster for Danmark. Her er der ingen forskel i, om man får indfriet sine arbejdstidsønsker ved at skifte job eller ved at blive i det samme job.

Det ser heller ikke ud til, at det at få eller gå fra et bijob har nogen betydning for, om man så ønsker færre eller flere arbejdstimer i sit hovedjob. Bijob ser med andre ord ud til at have en anden funktion end blot at få opfyldt et ønske om at arbejde noget mere. Hvis man opnår større fleksibilitet i sit job, ser det derimod ud til, at man så ønsker at arbejde flere timer. Det tyder på, at den opnåede fleksibilitet mere kan være et udtryk for en »arbejdsfordeling« end for bedre arbejdsvilkår.

Ud fra vores undersøgelse, som kan downloades på www.rff.dk, er det nærliggende at konkludere, at muligheden for at arbejde det antal timer, man ønsker, i betydeligt omfang udnyttes – i hvert fald over en længere periode, som her – og at man ikke nødvendigvis behøver at skifte job, for at dette kan lade sig gøre. Den siger derfor ikke noget om, hvorvidt man på kort sigt kan få sine arbejdstidsønsker indfriet, ligesom den heller ikke forklarer, hvorfor hver fjerde beskæftigede for bare fem år siden arbejdede mere eller mindre, end de ønskede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.